Ubuntu er installeret på de tre (af fire) PC'er og Ubuntu's brugernavn er de tre brugeres resp. fornavne - enkelt og logisk!
Men Linux arbejder jo udover brugere også med "grupper" i forbindelse med filrettigheder, og når man installerer Ubuntu bliver "Gruppe" automatisk sat til at være det samme som "Bruger".
Dvs. at filrettigheder bliver skrevet som:
Kode: Vælg alt
drwxr-xr-x 62 carsten carsten 4,0K 2010-02-27 16:24 filnavn.txt
Jeg kunne frygtelig godt tænke mig, at få oprettet en fælles reference = en fælles bruger, som meget belejligt kunne være navnet på vores gade, vores by, vores firma eller vores hund ...
Jeg bevæger mig derfor ind til System - Administration - Brugere og grupper, hvor jeg tilføjer en ny gruppe, som jeg kalder: "enghaven".
Denne gruppe giver jeg gruppe-id: 1001 (systemets forslag) og jeg markerer både mig selv og root som gruppemedlemmer.
[OK] til det.
Dernæst markerer jeg min egen bruger og vælger [egenskaber], hvor jeg under "avanceret" sætter den nye gruppe "enghaven" som hovedgruppe.
(Der står i øvrigt at min Bruger-ID er: 1000)
[OK] til det.
Så prøver jeg at oprette en ny fil fra et program - f.ex. Gedit
Til slut finder jeg filen i Nautilus og vælger egenskaber - rettigheder - og der kan jeg så læse, at filens ejer er mig selv, mens gruppen er: også mig selv
Jeg troede da, at filen skulle tilhøre gruppen "enghaven".
Hvorfor gør den ikke det?
Til sidst går jeg tilbage til System - Administration - Brugere og grupper, hvor jeg kan konstatere, at gruppen "enghaven" nu har fået gruppe-ID: "0"
Hvorfor nu det?
Jeg har en mistanke om, at det er dette "0", der årsag til "fejlen" - er det det?