Opstartsprogrammer - luk dem automatisk igen??

Få hjælp til at sætte programmer eller funktioner op.
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Opstartsprogrammer - luk dem automatisk igen??

Indlæg af zob »

Hej.

Jeg er den lykkelige ejer af et Semi-prof lydkort, RME HDSP 9632. Det indebærer jo både glæder og sorger når man er linux-bruger. Det er ret godt understøttet af alsa, men det kan ved den gode grød ikke fungere med pulseaudio. Det var der desværre ikke noget nyt i, da jeg installerede 9.10. Derfor er det første jeg gør efter en ubuntu-installation, at fjerne pulseaudio. Det skaber visse komplikationer, men dem kan vi tage i en anden tråd.

Jeg skal, for at mit kort giver lyd fra sig, starte et program der hedder hdspmixer (herefter kan jeg lukke det igen, og bevare lyden - ja, jeg ved ikke hvorfor). For at gøre livet lidt lettere for mig selv har jeg tilføjet hdspmixer i opstartsprogrammer.

Spørgsmålet er: Kan jeg få det til at lukke automatisk igen? Eller evt. åbne på skrivebord 2, eller lignende. Jeg vil gerne være fri for at skulle se på mixeren, og lukke den på krydset, hver gang jeg booter ubuntu. Ja, åbne på et andet skrivebord, ville egentlig være en fin løsning, nu jeg tænker over det. Kan man evt. det? Andre forslag der kunne løse mit problem er selvfølgelig hjertelig velkomne (kunne måske også være et opstartsscript, som ikke lige er opstartsprogrammer).

På forhånd tak.
thomasjohansen
Indlæg: 780
Tilmeldt: 4. jun 2008, 13:37
Geografisk sted: Køge

Re: Opstartsprogrammer - luk dem automatisk igen??

Indlæg af thomasjohansen »

hvis du ved hvad den hedder i procces navn kan du lave et script der kører programmet og efter eks 10 sek eller lign. laver en kill for at lukke det.
Med venlig hilsen
Thomas Johansen
-----------------------------
Gnome-shell tilhænger også selv om det har sine fejl
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Opstartsprogrammer - luk dem automatisk igen??

Indlæg af zob »

Tusind tak Thomas.

Procesnavnet er hdspmixer.
Jeg kan næsten regne ud hvordan man opretter et script. Noget med at gemme i gedit, og gøre den executable. Men jeg er hverken helt sikkert på hvordan jeg skulle køre hdspmixer "inde i" et script, eller hvordan jeg efter f.eks. 1 sekund kan "kill hdspmixer". Er det noget der er let at forklare eller skal jeg google en tutorial.
Kunne man eventuelt skrive det ind i et eller andet opstartsscript som alligevel kører?
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Opstartsprogrammer - luk dem automatisk igen??

Indlæg af zob »

Hmmm.
Jeg har lige prøvet et par forskellige ting.
Først et lille program der hedder devilspie, som kan give brugeren kontroller over hvor diverse vinduer åbner m.m. Det virkede da også med alle programmer - undtagen hdspmixer (som jo er den det hele drejer sig om).

Derefter fandt jeg ud af at der jo er en lignende funktion i compiz. Så under System->Indstillinger->CompizConfig Settings Manager, kan man under "window managemet" vælge "placer vinduer", fanebladet "fixed window placement", her kan man så vælge placeringer, både positionering på desktop og vælge viewport (compiz term for skrivebord eller workspace).

Det er jo meget fedt faktisk og ret let at gå til. Det skal nok blive anvendeligt. Men men men. Heller ikke compiz vil kendes ved hdspmixer. Alle andre programmer retter sig gladeligt ind efter indstillingerne, men ikke hdspmixer. Hvorfor???