Udskiftning af Windows med Ubuntu

Her kan du få hjælp til installationen af Ubuntu.
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Jeg står i den situation at jeg vil/skal udskifte konens Windows 98 pc med en Linux-pc :-)

Dertil har jeg brug for lidt hjælp og et par fif til Ubuntu - gerne i form af links til sider hvor problematikken er behandlet.

Efter at have søgt og læst en masse på nettet (blandt andet https://help.ubuntu.com/8.04/switching/index.html) har stadig nedenstående problemstillinger som jeg gerne skulle have afklaret. Det dreje sig om dels om adgang/deling af data og dels om tegnsæt/filnavne.

Jeg har ikke arbejdet med Linus/Unix, men har kunnet finde ud af DOS så jeg er ikke bange for kommando-linier.


På den nævnte pc skal der naturligvis gemmes nogle data. Disse data skal i stor udstrækning:
a) kunne tilgås med læse/skriverettigeheder af alle (3-4) brugere på pc'en.
b) kunne tilgås af andre pc'er med Windows 2000/Xp/Vista på netværket.

Jeg ønsker ikke andre systemer end Ubuntu på konens pc.

Sp. 1:
Umiddelbart regnede jeg med at data kunne gemmes på en partition/ekstra disk formateret til et Windows-system som NTFS - men så læste jeg at Linux kun kan læse, men ikke skrive, fra en NTFS-partiion. Der stod også at man kunne tilgå ext3 fra Windows ved hjælp af f.eks. ext2fs. Mere interessant var det at Linux kan læse FAT 32 (https://help.ubuntu.com/8.04/switching/ ... cepts.html)

a) Hvad er fordele og ulemper ved at bruge et program som ext2fs contra filsystemet FAT 32? Som ulempe ved ext2fs er i hvert fald at det skal installeres på de pc'er der skal hente data på Ubuntu, og uleme ved FAT32 er at vist stadig er en begrænset filstørelse på x mb.
b) Findes der andre muligheder for at give Windows-pc'er adgang til data på Ubuntu?

Sp. 2:
Nationale tegn (ud over de engelske/amerikanske) har mig bekendt ikke tidligere været muligt i filnavne under Unix/Linux, men så vidt jeg kan se er det muligt at bruge æ, ø, å mv i filnavne Ubuntu. Jeg har også læst at de kan give problemer på grund af forskellige opsætning af tegnsæt på Linux (UTF-8) og Windows (ANSI).

a) Hvilke tegn er bandlyste i filnavne hvis filerne skal kunne læses/skrives både fra Ubuntu og fra Windows?
b) Hvilke tegn kan bruges med risiko for problemer?

Sp. 3:
På den nuværende pc bruges Thunderbird som mailprogram, hvilket også ønskes på Ubuntu. Der ser jeg jeg et problem i at Thunderbird på Windows laver nogle umdermapper og filer som afspejler mappestrukturen i Thunderbird - det vil sige at mappe/filnavne i Thunderbirds profil-mappe på harddisken indeholder både danske tegn, mellemrum og komma.

Jeg har læst siden https://help.ubuntu.com/8.04/switching/ ... email.html, uden jeg bliver rigtig klog på sagen - jeg synes siden virker uklart/fejlagtig formuleret, men opfatter det jeg læser det som om jeg blot kan kopiere mappen --- men den indeholder jo filer med "forbudte" tegn efter min opfattelse.

Derfor: Hvorledes kan jeg flytte de gamle mails fra Windows og til Ubuntu uden at skulle omdøbe en hel masse filer?
Senest rettet af Jørgen L Sørensen 4. nov 2009, 19:14, rettet i alt 1 gang.
mvh
Jørgen Linde Sørensen
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af laoshi »

Velkommen til forum - og god fornøjelse med dit projekt.
Er der nogen bestemt grund til at du har læst dokumentationen til Ubuntu 8.04 og ikke til den nyeste, version 9.04 https://help.ubuntu.com/9.04/switching/index.html ? Er det fordi du ikke regner med at maskinen opfylder mindstekravene?

Sp. 1:
Umiddelbart regnede jeg med at data kunne gemmes på en partition/ekstra disk formateret til et Windows-system som NTFS - men så læste jeg at Linux kun kan læse, men ikke skrive, fra en NTFS-partiion.

Jeg har en ekstern harddisk formateret til NTFS - den læser og skriver jeg ubesværet fra og til fra min Ubuntumaskine (som bruger ext4 der bliver standard fra næste release 9.10) - og min usb-nøgle er formateret til vfat som jeg også læser og skriver fra og til uden problemer. Og mange filformater kan jo bruges af både Ubuntu og windows. Der er dog proprietære windows-formater så som *wma og publisher-filer, der ikke rigtig går.
Men hvis du efter installationen følger de gode råd i https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=7945 så vil du hurtigt kunne bruge næsten alle de filformater som du kunne ønske dig.

b) Findes der andre muligheder for at give Windows-pc'er adgang til data på Ubuntu?
- de gange jeg har brug for det, bruger jeg ekstern disk eller usb-nøgle. Men der findes en netværksløsning (samba) som jeg ved at nogle brugere her på forum har erfaring med.

Sp. 2:
Nationale tegn (ud over de engelske/amerikanske) har mig bekendt ikke tidligere været muligt i filnavne under Unix/Linux, men så vidt jeg kan se er det muligt at bruge æ, ø, å mv i filnavne Ubuntu. Jeg har også læst at de kan give problemer på grund af forskellige opsætning af tegnsæt på Linux (UTF-8) og Windows (ANSI).


Du kan bruge både æ.ø og å samt whitespaces i filnavne i Ubuntu.

a) Hvilke tegn er bandlyste i filnavne hvis filerne skal kunne læses/skrives både fra Ubuntu og fra Windows?
b) Hvilke tegn kan bruges med risiko for problemer?

Et filnavn kan indeholde faktisk et hvert tegn - bortset fra / som har en betydning for en fils placering i filsystemet.
Men af hensyn til windows-brugere bør du undgå tegn som kan være problematiske for windows (\ / : * ? " < > | ) - og selv om du kan bruge dem er de måske under alle omstændigheder ikke særlig hensigtsmæssige.
Men svaret på spm. b må være: alle andre end de oven for nævnte.

Sp. 3:
På den nuværende pc bruges Thunderbird som mailprogram, hvilket også ønskes på Ubuntu.

Så er det ikke noget stort problem. Du eksporterer fra Thunderbird i Windows og importerer til Thunderbird i Ubuntu
https://help.ubuntu.com/9.04/switching/preparing-email.html#preparing-email-thunderbird
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Grunden til at jeg henviste til læsestof om version 8.04: Det var vist det der kom frem i søgemaskinen - og så var jeg en overgang lidt i vildrede med hvilken version jeg skulle foretrække.

Senere har jeg også læst del del sider om version 9.04 og det er den version jeg vil gå i gang med i næste uge. Jeg har lige sammenlignet siden om dualboot for version 8.04 og 9.04 --- og kan se at forbeholdet om NTFS er fjernet. Det er jo glædeligt.

Tak for svarene - nu har jeg noget at forholde mig til og så må vi hvad der elles kan komme af småproblemer undervejs.
mvh
Jørgen Linde Sørensen
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af laoshi »

Du skal altid være velkommen med (små)problemer og spørgsmål. Så må vi jo se om der ikke er nogen som kan svare på dem. Men jo mere velforberedt du selv er, jo lettere går hele processen. Og de engelske wiki-sider som du har læst er ganske udmærkede.
Når du downloader iso-filen med 9.04, så bør du checke md5sum for at være sikker på at alt er downloadet på rette vis. Og når du brænder den ud, så sørg for at gøre det ved laveste hastighed og på en cd-skive af god kvalitet.
Husk backup af alt det som du vil gemme.
Selve installationsprocessen er faktisk selvforklarende, så det burde ikke volde problemer, især ikke når du kun vil køre ubuntu.
Efterfølgende bør du følge anvisningerne i denne guide https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=7945 - så er du godt i gang med at kunne få tingene til at fungere.
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af Jimmyfj »

En anden rigtig god mulighed er, at du installerer NTFS support under Ubuntu 9.04: NTFS Configuration tool, som du installerer via Tilføj/Fjern>Systemværktøjer>NTFS Configuration Tool. Dette program hjælper dig til at arbejde med NTFS filsystemet:

This program allow you to easily configure all of your NTFS devices to allow write support via a friendly gui. For that use, it will configure them to use the open source ntfs-3g driver. You'll also be able to easily disable this feature.
Homepage : http://givre.cabspace.com/ntfs-config
Homepage of ntfs-3g : http://www.ntfs-3g.org


Alternativt kan du vælge at bruge en FAT32 formateret USB nøgle til flytning af filer mellem maskinerne.

Endnu bedre vil det være, at køre WinXP via en virtuel maskine, når det gælder netværket, og ellers bruge Ubuntu til det daglige arbejde.

Det smarte ved f.eks. Sun VirtualBox er, at du her kan oprette en Shared Folder på dit Ubuntu system, og gennem den tilgå netværket med de filer, du ønsker at gemme på en server/ekstern backup.

En af fordelene ved at anvende VirtualBox er, at skulle WinXP "hive" en virus, går det ikke ud over værtssystemet, Ubuntu. Læs mere om VirtualBox her:

http://www.virtualbox.org/
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
soundpartner
Indlæg: 3461
Tilmeldt: 27. sep 2008, 23:51
IRC nickname: sound
Geografisk sted: København

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af soundpartner »

Slap nu lige af...

ubuntu og windows kan fint se hinanden hvis det bliver sat ordentligt op i samba...
så er netværkstingene ordnet... ubuntu læser fint ntfs osv og hvis samba sættes rigtigt op så laser og skriver windows fint til de shares du har på ubuntu maskinen (også selvom dette er ext3 eller ext4) og ubuntumaskinen læser og skriver fint til dine windowsshares
Selvudnævnt guru når det drejer sig om mobilt bredbånd

Webmaster og stifter af:
Billede
Hvor du finder scripts til en hver situation

Billede
gaffa

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af gaffa »

Jeg kan slet ikke se at en virtual maskine har nogen berettigelse i dette tilfælde, specielt fordi maskinen før kørte Windows 98 og derfor må formodes ikke at være high-end. Vi skal altid have brugeren in mente og passe på ikke at presse ting over hovedet på folk de ikke har brug for. Som jeg kan se det har en almindelig Ubuntu installation alt hvad den herre og fruen kan ønske sig.
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10725
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af Christian.Arvai »

laoshi skrev:Når du downloader iso-filen med 9.04, så bør du checke md5sum for at være sikker på at alt er downloadet på rette vis. Og når du brænder den ud, så sørg for at gøre det ved laveste hastighed og på en cd-skive af god kvalitet.

Man kan tjekke md5-sum på denne måde http://www.freedomnotbeer.dk/index.php? ... &Itemid=98
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Udskiftning af Windows med Ubuntu

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Jeg takker for input, både det som jeg umiddelbart kunne bruge, og det der ligger som baggrundsviden til en anden gang.

Af forskellige årsager (blandt andet et stadig uløst periodisk hardwareproblem) blev projektet noget forsinket.

Når man ikke kan nøjes med blot at installere "standard-version" kommer man også ud for drillerier som heldigvis kan være lærerige :?

På Ubuntu-pcen valgte jeg ext3 som filformat på alle drev/partitioner.

Jeg har fået fildeling til at virke med Samba og kan tilgå Ubuntu-maskinen fra Windows 2000 og omvendt. Jeg kan også tilgå en Windows 98 fra Ubuntu, men ikke omvendt - det gør dog ikke noget da Windows 98 jo skal ud i kulden.

Det kræver lidt tilvænning at få hjernen til at tænke i andre baner end Windows, men efter at have rodet med Ubuntu er jeg faktisk blevet glad for systemet. Næste projekt kunne måske være dual-boot på min bærbare :)

Hvis andre vordende brugere af Ubuntu falder over denne tråd kan jeg runde den af med et par ting som drillede lidt, men som jeg fik løst ved at læse lidt (meget) på nettet. Andre har måske mere elegante løsninger.

Navne på mounted drev:
Det tog lige lidt tid at får fornuftige navne på drevene når jeg monterede dem - men ved at anføre nogle mærkater på partitionerne ved hjælp af Partionshåndtering lykkedes det.

Fildeling mellem brugere på Ubuntu-pc:
Jeg har et par drev/partitioner hvor jeg på det ene ønsker at 2 brugere skal dele/rette i samme filer uden at andre brugere på pc'en kan se filerne. På det andet drev skal et par brugere kunne redigere hinandens filer og og de andre brugere skal kunne læse filerne.

Det var ikke helt nemt og jeg kunne se at mange andre har haft kvaler med dette. Blandt andet indlæggene http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=475479 og http://ubuntuforums.org/showpost.php?p= ... ostcount=9 ledte mig på sporet.

Ved at oprette nogle særlige grupper til de pågældende drev/paritioner og bruge Eiciel til at sætte ACL ser det nu ud til at køre som jeg ønsker det.

Fildeling og andre computere:
Her var jeg i vildrede da jeg efterhånden fandt ud af at man kan aktivere fildeling via Nautilus, via Terminal og Samba GUI. Efter nogle forsøg endte jeg med at installere system-config-samba og kun lave fildeling ved hjælp af Samba GUI.

Også her var der lidt problemer med rettigheder når en bruger opretter filer/mapper fra en anden pc. Det er jeg ikke den første der har bøvlet med (http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=1196997) - og jeg fik det løst ved hjælp af et par linier med create mask og directory mask i min smb.conf som herefter ser sådan ud:

[Multimedia]
comment = Foto, film mv.
path = /media/Multimedia
writeable = yes
; browseable = yes
valid users = jorgen, mona
create mask = 0664
directory mask = 0775
mvh
Jørgen Linde Sørensen