Hvordan tilføjer man "vandmærker" i sine bil... (LØST)

Få hjælp til at sætte programmer eller funktioner op.
Spotten
Indlæg: 2135
Tilmeldt: 19. okt 2007, 18:13
IRC nickname: Sp0t
Geografisk sted: Jamaica

Hvordan tilføjer man "vandmærker" i sine bil... (LØST)

Indlæg af Spotten »

Hej.

Jeg kunne godt tænke mig at vide om det er muligt at "vandmærke" sine billeder i GIMP?

Hvis ja, hvordan gøres det så? Kan det evt. gøres med flere billeder ad gangen?

Jeg vil gerne gøre dette da jeg har i sinde at lave mit eget online billedgalleri som så mange andre, og vil derfor gerne sikre mine billeder ikke bruges af andre, og kunne derfor godt tænke mig et gennemsigtigt logo fra det øverste venstre hjørne til den nederste højre hjørne f.eks.

Jeg ved ikke om det er det der kaldes "vandmærker", men det mener jeg.

På forhånd tak.
Senest rettet af Spotten 25. okt 2009, 06:24, rettet i alt 1 gang.
thomasjohansen
Indlæg: 780
Tilmeldt: 4. jun 2008, 13:37
Geografisk sted: Køge

Re: Hvordan tilføjer man "vandmærker" i sine billeder i GIMP

Indlæg af thomasjohansen »

Den lette manuelle løsning er at lave et nyt lag indsætte dit logo, og derefter justere lagets gennemsigtighed/synlighed til du har ønsket effekt.

læs mere her:
http://www.ehow.com/how_2176726_waterma ... -gimp.html

ellers søg på google : gimp watermark tutorials


den automatiske løsning kender jeg ikke, men den er der.
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Re: Hvordan tilføjer man "vandmærker" i sine billeder i GIMP

Indlæg af Pihl »

Der findes et par automatiske løsninger, som kan indsætte watermarks i mange billeder.

Gimp

Hvis du vil bruge Gimp, så skal du downloade og installere et script-fu plugin (Gimp's scriptsprog), som med et enkelt klik kan tilføje watermarks til billeder:

1. Download Watermark.scm: http://registry.gimp.org/node/9826
2. Læg scriptet i /home/user/.gimp-2.6/scripts (tryk ctrl+h for at få vist .mapperne i home mappen)
3. Åben (eller genstart Gimp)

Hvis du nu åbner et billede i Gimp, kan du gå op i menuen, vælge Script-Fu>MyScripts>Watermark. Så åbner der sig et vindue, hvor du kan skrive tekst mm. Der er ikke vanvittig mange indstillingsmuligheder, men lidt er der da.

Imagemagick

Imagemagick (og nej det er stavet rigtigt ;) ) er et (kommandolinje)værktøj til billedbehandling, som på rigtig mange måder er genial. Og noget af det, som det er mest genial til, er at lave arbejde på mange billeder på én gang (batch process).

Der findes her en rigtig god guide til watermarking med Imagemagick her: http://www.imagemagick.org/Usage/annota ... termarking

Og for at lave samme handling på mange filer i en mappe, så brug kommandoen herfra: http://www.jack-frost.co.uk/add_waterma ... mages.html
Spotten
Indlæg: 2135
Tilmeldt: 19. okt 2007, 18:13
IRC nickname: Sp0t
Geografisk sted: Jamaica

Re: Hvordan tilføjer man "vandmærker" i sine billeder i GIMP

Indlæg af Spotten »

Mange tak begge 2 :-)

Jeg valgt at prøve den fra andet indlæg, og jeg kan kun få mulighed for at placere den i et hjørne, ikke centreret, eller tværs gennem skærmen, kan det lade sig gøre at ændre dette?

Scriptet er lagt ind og virker fint, men det ligger ikke watermark hvor jeg vil have det, der er ikke så mange valg i det.

På forhånd tak.

EDIT: Problemet løst! :-)

Tak for hjælpen gutter! :-)