Jeg håber dette er det rigtige sted at poste dette indlæg.
Jeg har prøvet at hænge på den lidt lange tråd "Daglig backup af vigtige filer" (https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=5881&p=51463#p51463), men der har hidtil ikke været nogen respons, så nu prøver jeg at starte en ny tråd.
Jeg vil gerne have etableret en backup-rutine på min Ubuntu-PC, og har bl.a. i ovennævnte tråd konstateret, at der findes flere udmærkede løsninger til dette formål, herunder i særdeleshed programmet rsync, som endda kan forsynes med en grafisk overbygning grsync, hvis man bedre kan lide det.
Men - alle steder hvor jeg læser om backup er det meningen, at man tager kopi af filer under / og lægger dem et andet sted under /
F.eks. /home/bruger/... som kopieres til /media/usb-disk/...
Jeg har en NAS-server, som jeg bl.a. bruger som backup-medie fra min Windows-PC - og det ville jo være naturligt, at bruge den som backup-medie også til Ubuntu-backup.
NAS-serveren kan såmænd godt mountes i Ubuntu, men (fordi?) tilgangen til den er via SSH:
Kode: Vælg alt
ssh admin@192.168.10.4
(her skal så indtastes en adgangskode)
... bliver NAS-serveren mountet som: sftp://admin@192.168.10.4/
... og altså ikke som /192.168.10.4/mappe/...
Kan man da få adgang til den via rsync?
... og hvordan med restore?
Jeg har prøvet fra grsync, hvor man kan køre en "Simulation", der giver dette output:
*** Launching RSYNC command (simulation mode):
rsync -r -n -t -p -o -g -v --progress -z -b /home/naucher/Dokumenter/
ssh admin@192.168.10.4/share/NAS_Backup/ACER/test/
sending incremental file list
created directory ssh admin@192.168.10.4/share/NAS_Backup/ACER/test./
Dual Boot Guide
Dual Boot Huskeliste
GPS Garmin og NV.pdf
GPS pakker Synaptic
Locations RavnsSaga
sent 369 bytes received 42 bytes 822.00 bytes/sec
total size is 298327 speedup is 725.86 (DRY RUN)
Det fremgår jo så'rn set tydeligt nok, at programmet forsøger at oprette en mappe, der hedder "ssh admin bla.bla." - og det er jo selvsagt hverken muligt eller meningen
Må jeg konkludere, at det ganske enkelt slet ikke er muligt for Ubuntu at foretage backup, som placeret på NAS-serveren?