Nemmere "lokal DNS"

[wolf]

På vores LAN kan jeg lave forbindelse (f.eks. SSH) til de enkelte computere ved blot at skrive computernes navne. F.eks. kan jeg blot skrive "ssh kitchen" for at få forbindelse til computeren med navnet "kitchen".

I de seneste mange år har jeg gjort det muligt ved at serveren i huset tilbyder DHCP og DNS. De enkelte computere får tildelt en fast IP-adresse via DHCP (f.eks. er kitchen altid 192.168.2.104), og derefter benytter jeg serverens DNS service til at mappe de korte navne (kitchen) til deres IP-adresser. (Der er således to zoner i DNS-opsætningen: LAN og "hele verden".)

Selv om det fungerer upåklageligt, synes jeg alligevel, det virker en kende kompliceret. Jeg bryder mig heller ikke om at skulle konfigurere to services med redundant information i form af computernavne og IP-adresser, der skal specificeres mere end ét sted.

DHCP kan elimineres: Alle computere i huset får statiske IP-adresser, og når øvrige computere (f.eks. venners computere) tilsluttes, kan routeren tilbyde DHCP i en range, der ligger udenfor de statiske IP-adresser.

Så er der DNS tilbage. Her ved jeg ikke, hvordan jeg kan få de enkelte computere til at genkende hinanden ud fra de korte navne alene. Jeg kan selvfølgelig lægge alle computerne med statiske IP-adresser i /etc/hosts på hver computer, men det er et endnu større administrativt @$/#%&.

Er der bedre måde at løse problemet på?

[lath]

På vores LAN kan jeg lave forbindelse (f.eks. SSH) til de enkelte computere ved blot at skrive computernes navne. F.eks. kan jeg blot skrive "ssh kitchen" for at få forbindelse til computeren med navnet "kitchen".

I de seneste mange år har jeg gjort det muligt ved at serveren i huset tilbyder DHCP og DNS. De enkelte computere får tildelt en fast IP-adresse via DHCP (f.eks. er kitchen altid 192.168.2.104), og derefter benytter jeg serverens DNS service til at mappe de korte navne (kitchen) til deres IP-adresser. (Der er således to zoner i DNS-opsætningen: LAN og "hele verden".)

Selv om det fungerer upåklageligt, synes jeg alligevel, det virker en kende kompliceret. Jeg bryder mig heller ikke om at skulle konfigurere to services med redundant information i form af computernavne og IP-adresser, der skal specificeres mere end ét sted.

DHCP kan elimineres: Alle computere i huset får statiske IP-adresser, og når øvrige computere (f.eks. venners computere) tilsluttes, kan routeren tilbyde DHCP i en range, der ligger udenfor de statiske IP-adresser.

Så er der DNS tilbage. Her ved jeg ikke, hvordan jeg kan få de enkelte computere til at genkende hinanden ud fra de korte navne alene. Jeg kan selvfølgelig lægge alle computerne med statiske IP-adresser i /etc/hosts på hver computer, men det er et endnu større administrativt @$/#%&.

Er der bedre måde at løse problemet på?

Nej, der er kun de 2 muligheder.

hosts fil, eller DNS server.

Bemærk at hosts fil løsning også findes i Windows, Mac OS X, Amiga, BSD*, Unix (alle varianter) - alle steder, da det var den første måde at lave DNS på i internettes barndom. (Systemadministratorerne sendte en email med ændrigner til en netværksadministration (DARPA?), som så udsendte en ny hosts fil til systemadministratorer, som gemte filen på deres systemer = internettet)

Filen hedder også hosts på alle operativsystemer.

Filen er iøvrigt fantastisk til at blokere reklame og malware sites ved at sætte deres IP adresse til 127.0.0.1 (din egen maskine). Hver dag er der nogle der lave en hosts fil for malware sider og lignende.

Mere om hosts filen her: http://www.bleepingcomputer.com/tutorials/tutorial51.html

/Lars

[wolf]

Nej, der er kun de 2 muligheder.

Det er jeg ikke helt overbevist om - f.eks. satte en af nørderne på min tidligere arbejdsplads et system op, så de enkelte computeres dynamisk tildelte IP-adresser blev overført til serverens DNS via en eller anden applikation, men det var dog stadig en kombination af DHCP og DNS.

Når dét var muligt, så er der velsagtens også andre muligheder, jeg kan have overset.

[lath]

Nej, der er kun de 2 muligheder.

Det er jeg ikke helt overbevist om - f.eks. satte en af nørderne på min tidligere arbejdsplads et system op, så de enkelte computeres dynamisk tildelte IP-adresser blev overført til serverens DNS via en eller anden applikation, men det var dog stadig en kombination af DHCP og DNS.

Når dét var muligt, så er der velsagtens også andre muligheder, jeg kan have overset.

Det er da stadig kun 2 muligheder.

Det du beskriver er at DHCP serverens arbejde overføres til DNS serverens filer via et scripting sprog.
Det er kun en variant af DNS server konfiguration.

/Lars

[wolf]

Det er da stadig kun 2 muligheder.

Teknisk set, ja, men ikke nødvendigvis administrativt.

Jeg bryder mig bare ikke særlig meget om, at du kommer og lukker diskussionen, som om alle muligheder er udtømt. Det kan forhindre andre i at hjælpe mig.

[Pihl]

Hav en central hosts-fil liggende et sted, og sæt et cron-job op på alle maskiner, som én gang i døgnet henter hosts-filen. Så skal du kun sætte dette op en enkelt gang, og for fremtiden blot administrere én hosts-fil.

Det er ikke elegant, men det er i det mindste simpelt, og med en minimal mængde administration efter første gangs setup.

[Claus Henriksen]

Du kan også sætte NIS (aka. YP, yellow pages) op på din centrale server og så bede klienterne om at 'binde' til den.
NIS spreder så hosts og password info til de andre NIS client maskiner.