Fed musikservice fra mobilselskabet M1

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
andsen
Indlæg: 283
Tilmeldt: 4. apr 2008, 22:24
Geografisk sted: Aalborg, Nordjylland

Fed musikservice fra mobilselskabet M1

Indlæg af andsen »

Ovenstående mobilselskab har netop lanceret en superlækker musikservice. For dem der savner iTunes (nogen må der være!), så er denne service stort set det samme. Bortset fra, at de ikke udelukkende tilbyder downloads i beskyttede .wma-formater, men også i mp3, så man kan spille sangene lige så tosset man vil på så mange computere / bærbare afspiller / whatever som man har lyst til.

Servicen koster 29,- pr. uge og for de penge kan man downloade 10 numre - dvs. lige under 3 kr. pr. sang. Når man har hentet de 10 numre koster de efterfølgende numre mellem 8 og 12 kroner. Det er fundet for de penge :-)

Det eneste det kræver er, at man er kunde hos M1 på en eller anden måde (mobiltelefoni eller mobilt bredbånd). Jeg har aldrig haft så lav en mobilregning som nu, så tag og overvej det! Det er en killer musiktjeneste!

Mvh Anders
Dell Studio XPS 16 Ubuntu 11.10 64-bit - Windows 7 64-bit
Intel Core i7 720 1.6 ghz - 4 GB DDR3 1333 Mhz Ram - Mobility Radeon HD 4670 - 500 GB Seagate Momentus XT Hybrid HDD

"He was a dreamer, a thinker, a speculative philosopher... or, as his wife would have it, an idiot." - Douglas Adams
Don S
Indlæg: 473
Tilmeldt: 3. dec 2007, 21:41
IRC nickname: Don_S
Geografisk sted: Melby, Nordsjælland

Re: Fed musikservice fra mobilselskabet M1

Indlæg af Don S »

Det er jo godt. Jeg må nok indrømme, at det ikke er noget jeg vil bruge, på trods af, at jeg er kunde hos M1 (jeg har et lavt mobil-forbrug, og deres Gratis 50-abonnement passer mig derfor meget godt), men en sejr over DRM er et skridt i den rigtige retning.

Til dem der ikke skulle være bekendt med det, er dette måske også en passende lejlighed at reklamere lidt for Jamendo og Magnatune, der begge er integreret i Rhythmbox (og vistnok også Amarok). På Jamendo kan du lytte til al den musik du vil, helt gratis (og lovligt, da kunstnerene har lagt det op under Creative Commons licenser) og al musik på Magnatune er tilgængeligt under CC by-sa-nc (del på samme vilkår, ikke-kommerciel), hvor 50% af indtægterne går direkte til kunstneren(e), når du køber et album - og man kan lytte til hele albummet før man køber det, selvfølgelig, så man ved hvor meget man har lyst til at betale.
Billede

Billede Billede