Programmerne ligger her samlet i *.deb pakker (debian), og installationen foregår ganske smertefrit. Da debian er grundlaget for Ubuntu så er der en høj grad af sikkerhed for at programmerne let kan installeres og fungerer godt. Og der er i tusindvis af dem.
Det kan dog ske at man får brug for et program som er samlet i et andet pakkeformat, nemlig *.rpm (redhat packet manager - efter linux Red Hat distributionen).
Det kan også lade sig gøre, og ofte vil programmerne også virke efter hensigten. Men det kræver en konvertering af *.rpm-pakken til *.deb-pakke.
Den foretager man ved hjælp af programmet alien.
1. Installer alien
Kode: Vælg alt
sudo apt-get update && sudo apt-get install alien
2. Hent *.rpm-pakken
Download den *.rpm-pakke som du vil installere. Gem den på dit Skrivebord
3. Konverter *.rpm til *.deb
Åbn terminalen og skift til Skrivebordet
Kode: Vælg alt
cd ~/Skrivebord
Herefter kan du konvertere pakken
Kode: Vælg alt
sudo alien -k FILNAVN.rpm
Du får muligvis en fejlmeddelelse om scripts. Ignorer den i første omgang, hvis konverteringen ellers lykkes, og gå til pkt. 4.
Hvis installationen så ikke foregår som planlagt kan du konvertere med
Kode: Vælg alt
sudo alien -k --scripts FILNAVN.rpm
Hermed bliver også de indlagte installationsscripts konverteret. Da nogle scripts til Red Hat kan lægge filer andre steder end standard i Ubuntu kan det muligvis skabe problemer, men det behøver langt fra at gøre det.
For at undgå skrivefejl i filnavnet kan du bruge auto-fuldførelses-funktionen i terminalen: skriv de første par bogstaver i navnet og tryk på tab
4. Installer *.deb
Kode: Vælg alt
sudo dpkg -i FILNAVN.deb
Alternativt kan du klikke på *.deb-pakken. Du får så vist en række oplysninger om den og kan trykke på knappen 'Installer'
Mere om alien
Hvis du vil se mere om hvilke muligheder der er med alien, så skriv i terminalen
Kode: Vælg alt
man alien