Herunder, hvor kan man finde oversættelsesfilerne? Gnome, KDE eller Ubuntu/launchpad? Er der en aktiv oversætter på programmet?...
Det gør det lettere at komme i gang med at oversætte, hvis man ved, hvor og hvem man skal henvende sig til. Noget der ellers kan være temmelig forvirrende at sætte sig ind i.
Det ville også lægge et venligt "gruppepres"/tilskyndelse på den ansvarlige oversætter, således at vedkommende får opdateret oversættelserne eller overdrager ansvaret til en anden. Oversætterholdene lever lidt i det skjulte, og der er mange hårdtarbejdende bidragydere, men faktum er, at der stadig er en del væsentlige programmer, som godt kunne trænge til at blive kigget på. Nogle eksempler:
gimp
network-manager
f-spot
gparted
Find selv flere her:
http://l10n.gnome.org/languages/da/gnome-extras/ui/
Håber at der er nogen, der har fået blod på tanden.
Det er ikke særligt svært at komme i gang med at oversætte, men det kræver selvfølgelig, at man forstår lidt it-engelsk, kan stave osv. Alle er meget venlige og hjælpsomme på irc-kanalen. Og man opnår en god følelse af, at man giver en smule tilbage til projektet.
Jeg har selv i et afmålt omfang engageret mig i oversættelsen af Gnome-programmer gennem de seneste måneder, bl.a. har jeg opdateret oversættelsen af Brasero og oversat Tracker. Jeg tror ikke, at jeg vil kaste mig over flere oversættelser lige nu men blot forsøge at holde "mine" oversættelser nogenlunde opdaterede.
Findes der noget, der er mere irriterende, end en hulter-til-bulter sammenblanding af dansk og engelsk i UI? Kvaliteten og omfanget af de danske oversættelser er vel en forudsætning for Ubuntus succes i DK. Eller hvad?
Det kunne være fedt at se brugerfladen komplet oversat i Ubuntu 9.04, ik'?


Skal vi så komme i gang!!!
PS: Jeg smider lige et godt link oven i hatten:
http://wiki.dansk-gruppen.dk/index.php/ ... C3%A6ttere