En lille historie om mit nye netværk..

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

En lille historie om mit nye netværk..

Indlæg af eitreach »

Iblandt min egen uvidenhed, har jeg i de sidste par dage oplevet nogle solstrålehistorier.

For en hurtig konklusion, så er IBM og Linksys godt, der findes ærlige mennesker i verden, og Ubuntu er fremtiden. Så har vi det på det rene.

Jeg har været igang med et projekt herhjemme - temmelig spontant, men jeg fik pludseligt lyst til at realisere en dagdrøm jeg havde om at være fri for kabler, i hvert fald ethernetkabler, så jeg var i stand til at se mit Star Trek i mit andet værelse - mit soveværelse, ved hjælp af en bærbar maskine og et musikanlæg - og tv, når den tid kommer. De sidste to har jeg ikke nået endnu, men det har heller ikke så meget med Ubuntu at gøre, så det går nok.

Jeg starter med at spørge folk til råds om en trådløs router. Jeg har aldrig haft en, så jeg havde ingen erfaring. Det har jeg så fået nu - i hvert fald lidt. Jeg blev rådet til (det troede jeg i hvert fald - det viste sig så faktisk at jeg havde hørt forkert) at Linksys skulle være godt. Jeg fik mig så bestilt en WRT54BC, og den kom ind af døren planmæssigt.

Den sætter jeg så til min maskine, og efter at have rodet lidt rundt med kablerne, fundet de rigtige kombinationer, så det også ud til at virke, efter en genstart af mit kabelmodem. Det var første skridt.

Andet skridt var at teste den usb-adapter som fulgte med. Jeg satte den i min maskine, og Ubuntu fangede den med det samme. Det skulle så sættes fornuftigt op, og efter trial and error - finder jeg ud af det. Bagefter gav den gode Maveas så en hånd på IRC for at få det hele til at fungere flydende, og det gør det så - indtil videre - lige bortset fra at jeg havde problemer med WPA2, men WPA virker fint.

Jeg fik mig også bestilt en brugt bærbar via DBA - det endte med at blive en Lenovo Thinkpad R51 i første omgang, som jeg fik skrabet til mig for 1700 kroner. Den kom også planmæssigt ind af døren, og efter at have bootet med Ubuntu 8.10, virkede alting - *alting*, uden at have installeret det mindste. Det var ret imponerende. Netværk, grafik, lyd, bluetooth, alting. I mellemtiden..

..fik jeg sat et netværk op med Samba, som med system-config-samba, var ret nemt at få op at stå. Jeg blev dog lidt bekymret efter jeg brugte min nye bærbare til at nå netværket med, at netværket gik ned omkring hver halve time. Jeg var lidt panisk. Jeg droppede derfor det trådløse på min stationære, og havde den kablet istedet for - og indtil videre har tingene været klippestabile. Jeg har hørt musik fra min stationære igennem hele aftenen, og brugt video en smule - sidst et helt afsnit af Star Trek DS9, som forløb ganske fredeligt. Teknisk, i hvert fald. Star Trek er som regel langt fra kedeligt.

Jeg tror ikke der er helt så meget at hente i denne historie som der måske kunne have været, hvis der havde været flere problemer - men det har været temmeligt gnidningsfrit, og den slags synes jeg også man skal høre lidt om, engang imellem. :)
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
Jarlen
Indlæg: 834
Tilmeldt: 1. jun 2008, 18:23
IRC nickname: Jarlen
Geografisk sted: København

Re: En lille historie om mit nye netværk..

Indlæg af Jarlen »

Det er da altid godt at høre nogle solskinshistorier. Jeg synes da at det er ret imponerende at du kan starte fra fuldstændig bar bund, og opsætte krypteret trådløst netværk, og tilslutte maskiner i hobetal, fuldstændig uden problemer. Så er vi da tydeligvis ved at nå et niveau hvor det er sjovt for alle at være med :-)
Jeg håber du bliver glad for dit nye setup.
jesperjarlskov.dk - Blog om Ubuntu, fri software og andet godt :-)