ubuntu som hosted workspace

Alle tekniske spørgsmål som ikke hører ind under de andre fora.
Lundos
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19. okt 2008, 00:08
Geografisk sted: Aalborg

ubuntu som hosted workspace

Indlæg af Lundos »

Hejsa. Jeg er dybt forblændet af Ubuntu og langt om længe ved at blive fortrolig med systemet... Jeg vil faktisk gå så vidt til at sige jeg glæder mig til 8.10 :oops:

Men jeg går lidt og fifler med en ide om at sætte et kontor miljø op med ubuntu... (beklager kender ikke lige ordet for dette)

Alternativ til microsoft exchange etc. brugerne skal have deres eget skrivebord og det skal administreres centralt.

Hvordan klares det lettest, det skal selvfølgelig have alle de ting et kontor miljø kræver.
Mail.
Kalender
Office pakke
Fildeling

Hvor starter jeg og har i nogle tips til hardware/software
lath
Indlæg: 5095
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: ubuntu som hosted workspace

Indlæg af lath »

Lundos skrev:Hejsa. Jeg er dybt forblændet af Ubuntu og langt om længe ved at blive fortrolig med systemet... Jeg vil faktisk gå så vidt til at sige jeg glæder mig til 8.10 :oops:

Men jeg går lidt og fifler med en ide om at sætte et kontor miljø op med ubuntu... (beklager kender ikke lige ordet for dette)

Alternativ til microsoft exchange etc. brugerne skal have deres eget skrivebord og det skal administreres centralt.

Hvordan klares det lettest, det skal selvfølgelig have alle de ting et kontor miljø kræver.
Mail.
Kalender
Office pakke
Fildeling

Hvor starter jeg og har i nogle tips til hardware/software


Hej og velkommen til forum.

Når du bruge noget professionelt og foretningsmæssigt vil jeg sørge at have en dansk support i nærheden - som også har mere end en linux mand (tænk: han skal afholde sommerferie/ferie en gang imellem).
Canonical, dem som har lavet Ubuntu er selvsagt gode at have som support. Det er her værd at bemærke at de har afsat USD10 mio i en fond til Ubuntu, såfremt Canonical skulle gå konkurs.

Ubuntu kommerciel support:
http://www.ubuntu.com/support/paid


Du kan også kigge lidt blogs på http://www.version2.dk/, hvor netop support til Linux har været oppe og blive diskuteret i sidste uge.
Google tip:
site:version2.dk +"Linux support"
eller
site:version2.dk +Linux +support +blog
prøv sidste søgning uden +blog også


Herefter vil jeg tage hver af de ting som du vil have og forklare, incl noget netværks-infrastruktur du har glemt

  • Netværksinfrastruktur
    Du bør have et kablet netværk (1 gigabit ethernet), trådløst netværk er langsommere, kablet netværk er også billigere, også i vedligeholdelse og lønudgifter
  • Servere (incl fildeling og backup)
    Du skal have en maskine, som er en fildelingsserver (NFS server). Den maskine skal også have backup, fordi det er her medarbejdere skal gemme deres dokumenter. Der skal tages backup hver dag , og det skal testes om en genetablering af backupen virker med jævne mellemrum ved hjælp af en ekstra server.
    En komplet backup (et image) med en standardinstallation til hurtig reetablering efter f.eks. skift af en defekt harddisk (både desktopmaskine og servere) er en god fordel at have. En (nød-)installationsprocedure skal være verificeret til at virke korrekt.
  • Krydsfelt, switche, firewall og routere
    Du skal have et såkaldt krydsfelt, hvor hver maskines (server+desktop) net forbindelse er ført ud til: Det gør det nemt at forbinde udstyr.
    Switche binder mange desktopmaskiner sammen (1 switchport pr desktopmaskine)
    En router (router1) forbinder switchen til desktopmaskinerne, server(-en/-ene), og firewallen som er router1s uplink (forbindelse til internettet).
    En webserver, og mailserver tilsluttes en anden router (router2), som kan være samme fysiske maskine. Router2 tilsluttes firewallen til det interne netværks internetforbindelse.
    Router2 kan så forbindes til internettet, men man har typisk også en firewall imellem router2 og internettet, hvis man går bare lidt op i sikkerhed.
  • Exchange Server erstatning
    Den er bla en SMTP (sende mail), og en LDAP server - sådan nogle har Linux også.
    POP3 eller IMAP servere (så Thunderbird kan hente modtagne mails) har Linux også.
  • Mail
    Mozilla Thunderbird er ret god - synes jeg. Thunderbird: http://www.mozilla-europe.org/da/products/thunderbird/
  • Kalender
    Lightning fra Mozilla (integrerer i Thunderbird via en udvidelse til Thunderbird), Lightning: http://www.mozilla.org/projects/calendar/lightning/
    Udvidelsen hentes fra https://addons.mozilla.org/da/thunderbird/search?q=lightning&cat=1%2C50
  • Office pakke
    OpenOffice.org 3.0 (OOo), eller den fra Novell (StarOffice, koster penge) StarOffice er meget bedre til at åbne doc dokumenter end OOo.
  • Fildeling
    NFS, ses som en del af Linux eget filsystem - virker bare, men sikkerhed? ved ikke!
Jeg er Software ingeniør (Diplomingeniør) i Informationsteknologi og indlejede systemer, hvor indlejrede systemer er computer (microcontroller) + elektronik i for eksempel et TV, en router, en vaskemaskine og den slags
Jarlen
Indlæg: 834
Tilmeldt: 1. jun 2008, 18:23
IRC nickname: Jarlen
Geografisk sted: København

Re: ubuntu som hosted workspace

Indlæg af Jarlen »

Well, office pakken har du jo som standard i open office, og fildeling kan evt. klares ved at mounte nogle udvalgte drev når maskinen starter op. Evt. nogle netværksdrev hvis du vil have en filserver du kan backup'e på.
Mailprogram har du jo i Evolution der følger med, eller også ligger Thunderbird i tilføj/fjern. Er der ikke også som standard, en kalender i evolution? Ellers har thunderbird et kalenderplugin ved navn lightning. Alternativt kan du bruge online servicen "Google calendar", den giver også mulighed for at du kan dele udvalgte dele af din kalender med folk du selv vælger, så kan folk på kontoret se hvorfor de andre ikke er mødt på arbejde ;)
Mht. exchange så jeg for et stykke tid siden [url="http://www.linux.com/feature/145799"]denne[/url] artikel på linux.com, jeg har ikke læst det hele, men første del lød meget interessant. Det kan være det kan hjælpe?

Jeg håber det gav mening for dig, ellers må jeg prøve igen i morgen. Jeg er egentlig på vej i seng :)
jesperjarlskov.dk - Blog om Ubuntu, fri software og andet godt :-)
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Re: ubuntu som hosted workspace

Indlæg af Pihl »

Hej Lundos

Dit projekt lyder rigtigt spændende, men for at jeg kan give dig nogle tips til programmer mm, så er jeg nødt til at vide, hvor mange brugere det drejer sig om, og om det forventes at antallet stiger i de nærmeste år?

Der er nogle rigtig gode løsninger, som kan gøre alt det du har behov for og mere til, men som er alt for komplekse til et lille miljø på under 10 brugere. Og omvendt er der nogle lette løsninger, som bliver alt for tidskrævende så snart vi taler om mere end 5 brugere.
Lundos
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19. okt 2008, 00:08
Geografisk sted: Aalborg

Re: ubuntu som hosted workspace

Indlæg af Lundos »

Sorry for den langsomme tilbagemelding.

Ja som i nævner findes der jo rigtige gode løsninger og har også ret i at i selvfølgelig skal vide lidt mere.

Jeg arbejder med en del iværksættere, hvor penge pungen er virkelig presset i starten, så afskrivninger til microsoft, adobe etc licenser er altså en stor post.

Hvis man kunne tilbyde dem en løsning der kunne dække deres behov var man altså rigtig langt. Det er primært maks 5 brugere der er tale om. Men selv 2 brugere har god brug af shared workspaces etc.
thomasjohansen
Indlæg: 780
Tilmeldt: 4. jun 2008, 13:37
Geografisk sted: Køge

Re: ubuntu som hosted workspace

Indlæg af thomasjohansen »

Interessant projekt,

Jeg er især interesseret i en løsning med "centralt" skrivebord, så brugeren er uafhængig af hvilken pc han logger ind på. Samtidig er men uafhængig af pc nedbrud.

- Hvordan laves dette bedst?

- På hvilket niveau ligger server hardware kravet, foruden 1gigabit netværk.

- Er der en faktor-beregning pr bruger, eks er vi 30 brugere her i firmaet.
Med venlig hilsen
Thomas Johansen
-----------------------------
Gnome-shell tilhænger også selv om det har sine fejl