På sidste IRC møde nævnte jeg at jeg havde et par forslag til generalforsamlingen i tankerne. De to forslag kan læses nedenfor. Det kan være jeg laver små ændringer i ordlyden, men indholdet er vist klart nok.
De er her blot til orientering, og så kunne det jo være de fik "provokeret" andre til også at stille forslag.
- Forslag: Det pålægges bestyrelsen at overføre 15.000 kr. til "Förderung Freier Informationen und Software e.V."
Motivation: Foreningens penge gør intet godt ved bare at stå på vores konto. Da vi har (næsten) ingen udgifter udover hosting, og ingen planlagte store arrangementer i den nærmeste fremtid er pengene bedre brugt på udvikling af Fri Software. Her støttes specielt en forening, der hjælper Debian, som Ubuntu bygger på.
http://www.ffis.de/Verein/spi-en.html
Hvis vores udgifter (primært hosting) og indtægter (donationer) fortsætter som de sidste par år bør 10.000 kr. tilbage på kontoen kunne holde os kørende minimum 5 år. - Forslag:Ændringsforslag til vedtægterne:
Udgår: "§6, Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde."
Motivation: Det lever vi ikke op til.
Se: https://github.com/soeren-b-c/UbuntuDK/ ... 0d98c5acf0
(De endelige forslag (og andre indkomne forslag) skal nok blive udsendt med den endelige indkaldelse til Generalforsamlingen.)