Kode: Vælg alt
.--------. .--------. .--------. .-----.
| A | ==| B | == | C | - - ( Internet ) - - | D |
| | | | | | | |
'--------' '--------' '--------' '-----'
IP
192.168.1.10 192.168.1.2 192.168.1.1
\_______________ __________________/
v
`---LAN
A: Min Ubuntu Server 14.04.3 LTS
B: En Apple Airport Extreme i bridge mode (tildeler ikke IP-adresser)
C: VDSL2 Modem/router Draytek Vigor 130 (Link til manual)
D: En computer uden for mit lokale netværk
A, B og C har faste IP-adresser.
Af sikkerhedshensyn har jeg sat SSH til at bruge port 5318 i stedet for standardporten 22. Jeg har også deaktiveret password-login, så man kun kan logge på med certifikat. I mit lokalnetværk virker dette fint. Jeg kan altså logge på 'A' med:
Kode: Vælg alt
ssh -p 5318 brugernavn@192.168.1.10
Næste trin er at logge på routeren 'C' og oprette port forwarding. Det ser normalt ud: jeg forwarder port 5318 som TCP til 192.168.1.10.:
]
Altså burde jeg nu have:
Kode: Vælg alt
.--------. .--------. .--------. .-----.
| A | ==| B | == | C | - - ( Internet ) - - | D |
| | | | | | | |
'-|5318|-' '--|?|---' '-|5318|-' '-----'
`-<-192.168.1.10:5318- - - -´`- -<-Off.IP:5318 - -<-Off.IP:5318-´
Jeg noterer nu den (dynamiske) IP-adresse, som min ISP har tildelt WAN-siden af routeren 'C' og prøver at logge på med:
Kode: Vælg alt
ssh -p 5318 brugernavn@Off.IP
'C' burde nu forwarde port 5318 til 192.168.1.10, men det sker ikke. Jeg har prøvet et port forwarding test værktøj og kan se, at port 5318 på mit lokale netværk er lukket.
Jeg er lidt i tvivl om den mellemliggende Apple router ('B'), men den er jo i bridge mode, hvor firewall m.v. er slået fra, så jeg kan ikke se, hvordan den skulle kunne give problemer. Men jeg har selvfølgelig prøvet at tage 'B' helt ud af netværket, så der var direkte forbindelse fra 'A' til 'C'. Det hjalp heller ikke...
Kan nogen hjælpe med bud på, hvor fejlen er?
PS! Tak til brugeren rozcietrzewiacz for ASCII-'tegninger' i denne tråd.