06 april 2015. clean install med Ubuntu Vivid (15.04) Beta2 daily build.
Installationen er med encrypted LVM (full disk encryption), hvilket i sig selv ikke gør installationstiden mere end 1 - 2 minutter længere. Man kan så altid diskutere om en installationstid på 22 minutter er længe, eller ikke.
Første genstart. Maskinen lyder som en F16 under opstart. En lille, lidt spøjs, bug optræder ved første, og anden boot. Fejlen består i, at jeg skal skrive decrypt-koden "i blinde".
"Monitor going to sleep" meddeler min HP S2331a monitor. "No worries, mate" bare skriv koden, tast Enter og nogle sekunder efter fortsætter boot med at være visuel. En fejl, ja. Men absolut til at leve med.
Første handling efter login: Starte "Software & opdateringer" for at tilføje Tredjepart og Ikke-frigivne opdateringer.
Åbne en terminal (ctrl+alt+t), skifte til root-tilstand og installere synaptic pakkehåndteringen..
apt-get update for at updatere systemet med de nye repos. Og starte synaptic op.
Jeg foretrækker synaptic frem for apt-get dist-upgrade. Synaptic for ligesom det hele med.
Find fanen "Brugerdefinerede filtre" nederst til venstre. Find "Opgradér (til helt ny version). Klik på "Vælg alle opdateringer", derpå på "Anvend" - Afvent opgraderinger, og når den er fuldført, luk synaptic.
reboot fra terminalen, logge ind og få fundet "Yderligere drivere", så tinitus-ekspressen kan pensioneres.
Jeg oplever en kraftig hylen fra blæseren på mit grafikkort, indtil jeg installere den proprietære driver til kortet.
Up -N' Running - Næsten, for nu kommer alle de pakker, jeg bruger i det daglige. Overstået på små 30 minutter.
Under denne install har jeg gjort beta til beta. Forstået på den måde, at nok er Ubuntu i sig selv Beta-release, med en sikkert allerede endelig beslutning om at udgive 15.04 med Firefox 37 - Well, Firefox Beta (Firefox 38) kører, efter min mening langt hurtigere, og er rigtig stabil.
Under denne cyklus har der været nogle pænt irriterende fejl, som trak lidt på tålmodigheden.
Først af alt, så har jeg forladt Ubuntu Gnome, som har været usigeligt ustabil og fyldt med fejl i "it's a no-go"-klassen.
Grafikken, med og uden proprietær driver, har været tæt på ubrugelig. Fra midten af skærmen og ud til højre kant har billedet stået og flimret, så du intet kunne se. Men pyt. Der er jo Ubuntu med Unity
Her har jeg, frem til installationen i går, oplevet, at hver gang jeg valgte en indstilling i Compiz, den mindste indstilling, så resulterede det i, at jeg blev kastet ud på login-siden igen???
Denne fejl, og fejl med firefox-crash på udsalg er forsvundet med denne install. (ved godt installationen kun er 24 timer gammel). Alle de fejl, jeg har oplevet under de tidligere installationer med GNOME og Unity, op til denne build, har, alle som en fejlet fra første boot.
Efter kernel 3.19.0.12 er kommet glider det meget bedre. Systemet er hurtigt, og reagerer omgående. Og det bliver jo ikke ringere af, at blæseren på grafikkortet ikke længere står og kører op og ned i hastighed. Maskinen er tavs, selv når den arbejder med tunge opgaver som i Gimp eller konvertering i Audacity.
Det har været alle de mange fejlrapporter, i denne cyklus, værd. Ud over en række fejl, som er forventelige under udviklingsarbejde, er det eneste, som er lidt slidt vel tålmodigheden.
En ting har jeg lært under denne omgang: Ubuntu med Unity er mærkbart hurtigere end Ubuntu GNOME.
Ubuntu GNOME kan, på engen måde, måle sig med Unity DE. Unity slår GNOME med flere vognlængder på alle områder.
Livet er for kort til at skulle vente 30 sekunder på at f.eks. Mahjongg starter op. Firefox 40 sekunder, og det med en halv skærm brugbar.
Det
kan, selvfølgelig, være min hardware, der er langsom, men i så fald burde jeg opleve forsinkelserne på alle versioner af Ubuntu og Debian.
Sys: Intell Core i7 3.4 GHz, 4 GB DDR3 RAM, nVidia GeForce GT440, 1 TB 7200 rpm Hitachi hdd Gigabit netkort.
Den maskine burde kunne håndtere enhver Linux jeg kaster efter den, bare ikke Ubuntu GNOME Vivid, som tidligere var mit foretrukne system.
Alt i alt, så kan du godt begynde at glæde dig til Ubuntu 15.04 i slutningen af måneden. Og, som altid, så anbefaler jeg en clean install frem for at rette i din /etc/apt/sources.list.
Happy hunt.