Indrømmet. Den var svær at vænne sig til, GNOME-Shell. Men i dag, efter at have brugt den som min foretrukne DE er jeg blevet rigtig glad for den. Så stor var min glæde, da jeg læste, at communitiet fortsætter Ubuntu med en Ubuntu-GNOME distro. Hvem sagde, at Linux var kedelig
![Meget glad :D](./images/smilies/ubuntu/icon_biggrin.png)
Skulle nogen have lyst til at ride med på denne hest vil jeg varmt anbefale, at man henter den seneste udgave, som i skrivende stund er en "daily-build-iso" her: http://cdimage.ubuntu.com/ubuntu-gnome/daily-live/current/.
Brænd iso-filen ud på en dvd ved laveste hastighed, for at forebygge brændefejl. Start din maskine op på dvd'en og glæd dig over den vanvittig gode load-speed i 13.10.
Som vanligt kan GNOME 3 konfigureres som du ønsker. Leger du med themes vil jeg anbefale dig at bruge gnome-tweek-tool til dette, da Ubuntu-Tweak ikke rigtigt rækker langt nok.
Efter installation kan du installere dine foretrukne programmer med samme lethed, vi som Ubuntu-brugere har været forkælet med i så mange år
![Meget glad :D](./images/smilies/ubuntu/icon_biggrin.png)
Engang i december måned kan vi, de af os, som ønsker det, opgradere til den kommende Ubuntu-gnome 14.04. Måske skal vi helt hen til efter nytår, før de nye repos er tilgængelige. Uanset, så vil jeg opfordre alle, som vil lege med (14.04) til at vi holder det i tråden her. Der er ingen grund til at blande for mange ting sammen på forums forside.
SKULLE nogen fra admin-gruppen finde at det vil være en god ide, og en mulighed, så vil det optimale være at anmode admin-gruppen om et sub-forum tilegnet Ubuntu-GNOME, da jeg er overbevist om, at vi er mange, der bruger GNOME i stedet for Unity DE. Dette sub-forum kunne eventuelt anbringes under Linux-forumet.
/Jimmy