Nødtvungen opgradering

Alle tekniske spørgsmål som ikke hører ind under de andre fora.
Lars Koch
Indlæg: 2
Tilmeldt: 3. jan 2013, 21:20

Nødtvungen opgradering

Indlæg af Lars Koch »

Hej.

Som ny bruger ved jeg ikke hvordan det er bedst at sortere emner, så nu kommer de samlet. De er også i familie med hinanden:

For et par år siden købte jeg 5 stk Lenovo MT-M 9704-7JG fra en institution der skulle udskifte maskinpark. Det gav mig mulighed for at afprøve forskellige styresystemer, som openSUSE, Mandriva, Debian, Mint, og Ubuntu. Jeg må indrømme, at valget falder på Ubuntu, selvom en nørdet bekendt sværger til Debian, delvis begrundet med at den ikke skal opdateres så tit.

Nu har jeg det problem, at min langt foretrukne version, 10.04, fra april ikke længere supporteres. 2 af installationerne har jeg opgraderet til 12.04, men uden et tilfredsstillende resultat. Inden jeg fortsætter, vil jeg derfor gerne spørge om råd vedr. nogle konkrete og sikkert meget enkle ting.

1.
12.04 versionerne kan jeg godt sætte op med gnome desktop miljø (Unity miljøet er helt ubrugeligt). Men en enkelt funktion mangler, inden jeg kan bruge 12.04 som erstatning for 10.04. Det er panelet, der som default er i bunden af skærmbilledet i både Debian og Ubuntu 10.04. Panelet er der også i 12.04, når den kører med gnome, men jeg kan ikke styre det. Der skal være mulighed for at vise et antal arbejdsområder i højre side, og det skal være muligt at fastholde dem, "lås til panel" ligesom i 10.04, så de f.eks. 6 områder er fremme hver gang der åbnes. I 10.04 vises små ikoner i hvert af felterne, så man kan se hvad der er på de enkelte arbejdsområder. Disse funktioner lader til at være forsvundet i 12.04.

2.
I opdateringspanelet (10.04) viser én installation, at 12.04 LTS er tilgængelig, én at 12.04.1 er tilgængelig, og en, at 10.10 er tilgængelig. Pudsigt.
Er det tilrådeligt at opgradere gennem alle versionerne, eller kan man tage springet, når det som det vises, er muligt?
Spørgsmålet skyldes, at da jeg opgraderede direkte fra 10.04 til 12.04, forsvandt hele min mail-korrespondance på Evolutions. Heldigvis kun en historisk del, for den aktuelle korrespondance fra ca. det sidste år ligger på en anden maskine, der stadig kører 10.04.
Jeg har tidligere opgraderet uden at der forsvandt noget af mail-korrespondancen. Kan det skyldes, at opgraderingen fra 10.04 til 12.04 er mere dybtgående end f.eks. fra 10.04 til 10.10?
Inden man opgraderer, skal man da eksportere sin mail-korrespondance og andre følsomme ting, til en eller anden fil man kan gemme på usb eller ekstern hdd?
Kan den forsvundne mail-korrespondance gendannes? Måske ligger den bare på en fil et sted der unddrager sig min erkendelse. Eller skal harddisken til et firma der kan genoprette den?

3.
LibreOffice har desværre grim grafik og klodsede ikoner, men det er der vist ikke noget at gøre ved.

4.
Min primære pc i daglig brug er en fitPC2 med Ubuntu 10.04. (fordi den er lydløs). Netop på den er det måske en fordel at opgradere til 12.04, for fitPC2 er født med trådløst LAN, men det har aldrig fungeret med 10.04. Kan der være noget om det (altså at 10.04 er dårlig til trådløs og 12.04 bedre)?

5.
Min netbook er en Asus Eee PC. Den er præinstalleret med en Xandros, der vistnok i dag er forældet i forhold til de fleste hjemmesider. Det er tanken at erstatte den med en egnet og mere moderne version, det kunne være en Ubuntu specielt udviklet til Eee, eller f.eks. Puppy Linux, det er ikke afgørende, det skal bare være en version der ikke bruger swap partition, for det går dårligt sammen med Eee's ssd drev.
Gode råd efterlyses. Jeg har forsøgt at lave installationer på usb for at afprøve dem derfra, men det er endnu ikke lykkedes at få dem til at fungere, selvom boot sekvens er sat op med removeable device som første valg.

Selvom jeg har fulgt fremkomsten og udviklingen af Linux siden 1998 har jeg aldrig været fortrolig med kommandoer i terminalvinduet. Selvom jeg gjorde det lystigt i PC DOS og MS DOS. Det er måske en fejl, og jeg kan selvfølgelig også følge nogle anvisninger, men huske dem - nej.

Mvh
LK
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af AJenbo »

Valkommen til. Normal gør man det at man opretter et indlæg for hvert spørgsmål man har, på den måde er det lettere at holde styr på hvad der er blevet besvaret og markere de enkelte tråde som løst.

Køre du gnome i Fallback-mode? Det kan være du skal kigge at skifte til Lubuntu som minder mere om den klassiske bruger flade.

10.04 forslår at opgradere til 10.10 hvis du har sat opdaterings håndteringen til at liste normale og ikke kun LTS udgaver. Jeg ville forslå at springe fra 10.04 direkte til 12.04.

Evolution er ikke længere standart mail klineten så det er sansyneligvis der for der ikke var taget højde for den under opgraderingen til 12.04. Der findes dog sandsynligvis en metode til at importere de gamle mails til den nye version af programmet (det ligger nok stadig i din bruger mappe). Det kan eventuelt også hjælpe at bruge diskforburgsanalyse værktøjet til at søge efter dine gamle mails. Der ud over kan det være en fordel at køre med IMAP til din mail server så der altid er backup og synkronisering med din mail. Prøv at aktiver visning af skjulte filer og se om ik' du kan finde dine gamle mails der.

Det er altid en god ide at tage backup, både når man opgradere men også løbende.

3. det er sikkert også en smags sag, jeg syndes da ikke det er mindre køndt en OpenOffice var, der findes dog også mange andre office pakker du kan prøve dig med.

4. der sker hele tiden udvikling med drivere og meget andet, desværre sker det også at visse drivere bliver droppet så det er svært at svare på uden at vide præcis hvilket hardware der er i den, men den lettes måde at find ud af det er ved at køre 12.04 fra en live-cd/usb og se om det virker.

5. Under installationen af Ubuntu kan du vælge "Noget andet" og der selv sætte partitionerne op, hvis ikke du opretter en swap partition vil der ikke blive brugt swap. Problemet er så om din maskine har RAM nok, her kan Lubuntu også være løsningen da det nettop er dens fokus at bruge så lidt ram som muligt.
Har du testet din usb installation med en anden maskine. Opret den eventuelt via "Oprettelse af startdisk" værktøjet i Ubuntu som lægger en ISO over på en USB som et live system.
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10725
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af Christian.Arvai »

Hvis du foretrækker Gnome, så kan jeg nok hjælpe med opsætningen. Du skal bare installere gnome-panel, og så er det stort set som i 10.04. Derefter kan du vælge Gnome ved login, og Ubuntu vil huske dette valg fremover.
Du skal kende et lille trick - Du skal trykke på "Windows-tasten" og "Alt" samtidig med at du klikker på panelet, for at tilføje et nyt panel, og det samme gælder, hvis du vil tilføje eller ændre på panelet.
Spørg løs, hvis der er mere vedr. Gnome. Jeg har det, og 12.04 lts, på begge min maskiner.
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing
swotie
Indlæg: 542
Tilmeldt: 10. jan 2009, 08:31
Geografisk sted: Bjerringbro

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af swotie »

Hvis man installere Gnome-panel, derefter fortryder, kan man vel gå tilbage til unity ?

EDIT: Nu har jeg installeret gnome-panelet .... kan se man kan vælge unity på opstarts skærmen ... så det er nemt at komme retur til Unity, hvis man lyster.

Men efter ca. 3 mdr med unity (som jeg ikke rigtig har følt mig tilpas med) er jeg glad for at have Gnome tilbage :-)
/Henrik

Ubuntu 20.04 64 bit

Lenovo ideacenter 310S, Pentium J4205 Quad, 8 GB Ram,canonscan lide 120 scanner
Brugeravatar
Toddvarg
Indlæg: 842
Tilmeldt: 19. maj 2007, 19:59
Geografisk sted: Vejle

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af Toddvarg »

Lars Koch skrev:5.
Min netbook er en Asus Eee PC. Den er præinstalleret med en Xandros, der vistnok i dag er forældet i forhold til de fleste hjemmesider. Det er tanken at erstatte den med en egnet og mere moderne version, det kunne være en Ubuntu specielt udviklet til Eee, eller f.eks. Puppy Linux, det er ikke afgørende, det skal bare være en version der ikke bruger swap partition, for det går dårligt sammen med Eee's ssd drev.
Gode råd efterlyses. Jeg har forsøgt at lave installationer på usb for at afprøve dem derfra, men det er endnu ikke lykkedes at få dem til at fungere, selvom boot sekvens er sat op med removeable device som første valg.

Selvom jeg har fulgt fremkomsten og udviklingen af Linux siden 1998 har jeg aldrig været fortrolig med kommandoer i terminalvinduet. Selvom jeg gjorde det lystigt i PC DOS og MS DOS. Det er måske en fejl, og jeg kan selvfølgelig også følge nogle anvisninger, men huske dem - nej.

Mvh
LK

Jeg kan anbefale Dabuntu (se link for screenshot og download) https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=16&t=17050, der er basert på lubuntu, men som ubuntuuser42 har sat op så den installere alt dansk med det samme, plus noget mere. Jeg har installeret den på en Asus eee 1000H og alt virket out-of-the-box, selv WiFi, som jeg tidligere har haft bøvl med. Jeg har dog ikke ssd-harddisk på den, så det ved jeg ikke hvordan fungerer.
Ting tager tid

med venlig hilsen
Tom Oddvar Gundersen
wanthai
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. okt 2007, 20:42
Geografisk sted: brønderslev

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af wanthai »

Hej Christian
Det lyder interessant. kan du henvise til en lille guide til en "Dummies". Har forsøgt, men fik det ikke til at virke.
Kunne godt tænke mig at få noget lignende som ubuntu 10 notebook skrivebordet. Eller som Dabuntu.

:D

christian.arvai skrev:Hvis du foretrækker Gnome, så kan jeg nok hjælpe med opsætningen. Du skal bare installere gnome-panel, og så er det stort set som i 10.04. Derefter kan du vælge Gnome ved login, og Ubuntu vil huske dette valg fremover.
Du skal kende et lille trick - Du skal trykke på "Windows-tasten" og "Alt" samtidig med at du klikker på panelet, for at tilføje et nyt panel, og det samme gælder, hvis du vil tilføje eller ændre på panelet.
Spørg løs, hvis der er mere vedr. Gnome. Jeg har det, og 12.04 lts, på begge min maskiner.
Lars Koch
Indlæg: 2
Tilmeldt: 3. jan 2013, 21:20

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af Lars Koch »

Hej.
Tusind tak for gode svar! Så ved jeg, hvad forummet kan bruges til, så man ikke behøver være så rådvild.
Nu har jeg lært:
- fremover at sortere spørgsmål i relevante fora
- at skifte til gnome classic no effects, jeg vidste godt at man skifter skrivebord i login-menuen, brugte bare den alm. gnome classic, havde overset den med no effects, som er den jeg skal bruge (kan se at swotie fandt den samme mulighed)
- at sætte opdateringshåndtering til kun at lede efter LTS udgaver
- at lede efter en metode til at importere gamle mails. Det haster ikke, så det bliver ved lejlighed
- at sætte partitioner op uden swap
- at undersøge Lubuntu og Dabuntu, tak for henvisningerne.

Spørgsmål har jeg nok af. Næste gang vil de handle om firewall, sikkerhed og kryptering - når jeg først har fundet ud af hvor spørgsmålene skal stilles. Som det måske fremgår, er jeg mest interesseret i stabile og driftsikre løsninger, og ikke i diverse smarte features, så hvis jeg en gang kommer med råd og anbefalinger, vil de handle om det første og ikke om det sidste.

Mvh
LK
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Nødtvungen opgradering

Indlæg af AJenbo »

Hvis du kommer til at skrive i den forkerte sektion plejer redaktørerne også at være flinke til at flytte emner.