Hvad jeg selv tror på er lidt svært. Jeg tror som Søren Kieerkegaard siger at der ikke findes en absolut sandhed. Jeg tror ikke på videnskab som et samlet billede på verden, ihvertfald ikke i dens nuværende form. Hvad der er absolut sandhed i videnskab kan være kættersk næste dag, hvis det rette forsøg siger det. Forsøg og undersøgelser siger også for det meste det de er bestilt til at sige. Jeg har selv lavet statestik og jo mere jeg arbejdede med det, jo mindre troede jeg på det.
Relegion i vores samfund er bare bygninger og arkitektur. Som jeg opfatter det har de intet at gøre med livet. Jeg lever efter et cyclus princip, udarbejdet gennem biologi. Jeg er derfor tættere på de gamle oltidsreligioner, da de hylder fødsel og død og en uendelig cyclus, og hvis jeg skal prøve at finde et formål udenfor de idiosynkratiske (hvilket jo i sidste instans er en umulighed, da objektivitet er ikke plausibelt, da det vi ser ændrer vi) må det være cyclus og cirkulære bevægelser.
Jeg er på en måde animist, da jeg tror alt indeholder en ånd, men det er også på en måde metaforisk, da jeg også kunne sige en metode et begreb. Det er lidt ærgeligt den måde verden har udviklet sig væk fra ånden på. Man kan godt forstå at det kan være svært at se ånden i objecter. Når man sidder i en et værelses beton lejlighed, og alt består af metaller og sten.
Ja lidt kaotiske strø tanker. Jeg så ellers et godt citat den anden dag. Alle mennesker tror på noget, et menneske der ikke tror på noget dør.
