nectioon skrev:Tak for dit svar =)
Jeg har tildelt en fast ip til min dhcp server 192.168.1.2 (via /etc/network/interfaces), router: 192.168.1.1 (kan desværre ikke ændre ip klasse i routeren)
dhcp er slået fra i routeren
skal have en klasse a ip, da jeg kommer til at huse flere tusinde virtuelle maskiner(self kommer det tunge hardware frem på bordret, når jeg har lavet systemet bag)
Hvis det er servere så er det en fejl at bruge DHCP.
Servere skal have statiske IP adresser, altid.
Er du derimod en nyopstartet ISP i udkantsdanmark er det derimod en anden sag, hvis du vil konfigurere brugeres computer.
Her skal du bruge offentlige IPv4 adresser, og de uddeles af
RIPE - indtil der ikke er flere, derefter hedder det IPv6. Bemærk at RIPE skriver at de forventer at løbe tør om et par måneder (efterår 2012), og at du pt kun kan få tildelt et /22 netværk (1024 offentlige IPv4 adresser).
Er du en ISP er det også en god ide at bruge managed switches for at smide brugere af nettet der har koblet en rouge DHCP server på nettet (LAN port fra en hjemme router til netkontakten i væggen).
nectioon skrev:Har bestilt et ekstra netkort til min server.. (så jeg kan smide min router ud af netværket)
Du kan
ikke smide en router ud af dit netværk:
Du har som minimum brug for en edge-router imellem dit/dine netværk og så din netværksleverandør, da det eneste ledige IPv4 netværk til flere 1000 hosts er 10.0.0.0/8, som er et privat IP adresse område, der ikke routes ude på internettet.
Du skal nok bruge f.eks en Cisco router i 50.000 kr klassen.
nectioon skrev:så forventer jeg, at jeg uden problemer kan forbinde mit væg-stik til eth0 og en resten af mine computere til eth1 (via en switch self =) )
Det kan du som nævnt herover, så ikke.
nectioon skrev:vil jeg så uden problemer kunne bruge min overstående dhcp conf.?
det kan jeg først vurdere, når du fortæller mig om resten af dit netværk - i detaljer.
nectioon skrev:ps. er det muligt at sætte en switch før dhcp serveren? (altså så alle pc'er er forbundet til switchen. hvis switchen er sat til væg-stik)
Det kan du ikke. En switch er ikke en router.
Har du derimod en router tilkoblet netværksstikket, så kan du tilslutte en switch på den anden side.
Routing regler sørger så for at route imellem dit/dine LAN og internettet, samt hvis du har flere LAN, også at route imellem dem
---
Jeg er alt andet end overbevist om at du forstår de lavere dele af netværksstakken, så lige et par forklaringer - håber at du lærer noget mere.
En router bruges på Internet laget, og en (layer-2) switch i laget neden under, Link laget. En (layer-2) switch er således helt ligeglad med IPv4, IPv6 og hvad der ellers findes af Internet protokoller, da den på et Ethernet kun arbejder med Ethernet adresser.
En sådan (layer-2) switch er af samme grund også ligeglad med om der er flere logiske netværk på det samme fysiske netværk.
Der findes også en layer-3 switch der fungerer på transportlaget, også kaldet en managed switch. En managed (layer-3) switch er en mellemting imellem en layer-2 switch og en router.
Du har ikke brug for en router, hvis:
- hostene ikke har brug for adgang til internettet
- hostene ikke har brug for adgang til maskiner på et andet netværk
Hvis du derimod har brug for adgang til internettet, eller brug for pakker fra en host på et andet netværk, f.eks. imellem dit class A netværk og dit class C netværk, eller internettet, så har du brug for router.
Du kan som tidligere nævnt have flere logiske netværk (Internet laget) på det samme fysiske netværk (Link laget, et Ethernet LAN f.eks.), så du behøver ikke 2 fysiske netværk. Dog er der mange der adskiller logiske netværk i fysiske netværk af sikkerhedsmæssige årsager, og så behøver du et ekstra netkort.
Nogle kører i stedet VPNs oven i et enkelt logisk netværk.
Du bliver altså nødt til at være lidt mere professionel og fortælle meget mere om dit netværk - i detaljer, når du vil have hjælp.
Det nytter ikke noget at jeg skal lave alle mulige antagelser om dit netværk, hvis konfiguration jeg ikke kender./Lars
Bemærk: Support er givet uden nogen form for garanti.