Og ikke bare "ja", men absolut faktisk
Det er planen efter HF at læse mikrobiologi på Københavns Universitet, og jeg regner med en specialisering i bioinformatik, med det simple formål at kunne forstå DNA en eller anden dag. I løbet af uddannelsen regner jeg med at kunne blive DNA-testet, og ellers køber jeg en test som den nævnte en dag.
Men udover om man selv vil kende en lille del af sin fremtid, så rejser det nogle etiske problemer:
* Hvis man har en arvelig sygedom, skal man så få børn? Skal man få dem screenet for den arvelige sygedom indenfor abort-perioden, med det formål at få en abort hvis fosteret har sygedommen?
* Hvis det er en dødelig sygedom, som kommer til udbrud i løbet af 30'erne, skal man så fortælle det til familien? Kæresten? Vennerne? Arbejdet?
* Kan man forlange at andre bliver testet, inden at de binder sig til et forhold, et arbejde eller måske en mission til mars?
* Kan man tillade sig at klandre andre, for ikke at blive testet så de ikke dør i utide, eller føder syge børn? Det her spørgsmål er jo meget aktuelt i dag omkring fosterdiagnostik, så det burde man faktisk tage stilling til under alle omstændigheder.
Faktisk giver det sidste spørgsmål flere afledte dilemmaer, som også er aktuelle i dag:
Kan man være efter rygere? Fede folk? Generelt usunde folk?
Kan samfundet tillade sig at forbyde alkohol og cigaretter?
Og i givet fald, hvad med hash, kokain og andre nuværende ulovlige stoffer?
Meget spændende emne, det er helt sikkert.
