@AJenbo
Jo, og dit svar bekræfter min formodning.
Men, at vi er uenige om tolkningen af Ubuntus udvikling, det skal ikke forhindre mig i at rose dig for at være en dygtig hjælper.
Det overstiger bare, hvad vi kan klare, når både Dell og Ubuntus udviklere beslutter, at de vil blæse på grafikken på disse gamle maskiner, som de før følte ansvar for.
Ubuntus udviklere var nok villige, fordi de alle selv har nye supermaskiner, og det var nemmest.
Hos Dell sidder der nok en dyrt betalt økonom, som har regnet ud, hvor meget de alt andet lige kan spare og tjene, hvis de undlader service til de gamle maskiner og i stedet sælger flere nye.
Men det er jo kun "alt andet lige", og beregningen holder kun, hvis vi som forbrugere ikke sørger for at reagere skarpt imod det.
Jeg forstår nok heller ikke, at regeringen kan forlange, at borgerne skal have en digital forbindelse, når der faktisk ligger en del private monopoler eller næsten ingen konkurrence på det felt.
Der tales meget om infrastrukturen og ledningerne i jorden. Men ligeså vigtigt er det jo at have en computer med software, som fungerer. Og der har Bill Gates og meget få andre fået foræret et gidsel, og de bestemmer selv hvor og hvornår skruen skal strammes yderligere, og vi alle bliver tvunget til at købe nyt igen igen igen, selvom det gamle godt kunne have været brugt, hvis blot der havde været lidt mere seriøs vilje til
bagudkompatilitet i stedet for bare at få folk til at smide væk og købe nyt.
For alle de mennesker, som ønsker et mere bæredygtigt samfund, må det nok allerede være kendt stof, men ikke desto mindre dybt foruroligende og en våd klud i ansigtet.
Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at man er for naiv eller mangler fantasi, hvis man ikke kan se, hvordan hard- og måske især softwarefabrikanterne kan spinde guld på både planlagt og spontan forældelse, som de kontinuerligt selv er herrer over.
Jeg får stadig denne fejl, når jeg starter "firefox" fra terminalen:
(process:2779): GLib-CRITICAL **: g_slice_set_config: assertion 'sys_page_size == 0' failed
Kan det have noget at gøre med, at grafikdriveren ikke er den rigtige til kortet, eller er det nærmere noget andet, der er på spil.?
Men, at jeg næsten er nødsaget til at scrolle sidevejs her i forum for at kunne læse, det kunne en større opløsning fra en korrekt grafikdriver nok have afhjulpet.