Referat af IRC-møde d. 11/11 2013

1. Mødedeltagere

  •     christian_arvai (Christian Arvai, kasserer i foreningen og forumadministrator)
  •     ajenbo (Anders Jenbo, bestyrelsesmedlem og forum-admin)
  •     wangerin (Henning wangerin, supplant og formand for Alslug)
  •     Momsemor (Jannie Udengaard, Hadsten, bestyrelsesmedlem)
  •     Zilvador (Daniel Ejsing-Duun, loco-kontakt, suppleant i bestyrelsen)
  •     leif_ (Leif Larsen, oversætter)
  •     Blfriis    (Randers)
  •     olegb (Ole Guldberg)
  •     grontoft
  •     JohnDoeDK

2. Dagsorden

  •     Hej og navnerunde
  •     Valg af referent
  •     Dagsorden
  •     Twitter
  •     -Tema-uge
  •     Retningslinjer for Facebook
  •     brev til Kulturmødet
  •     Liste over erfaringer (Alslug? Udstyrsliste)
  •     Ubuntu-cd’er
  •     Blogs til Ubuntu Planet
  •     Lave forumopsamlinger
  •     Kontaktliste for bestyrelsen
  •     Beretning fra Aarhus-mødet

3. Valg af dirigent og referent
Zilvador refererer. Det ansås ikke for nødvendigt at have en dirigent.

4. Twitter og Facebook
leif_ viste interesse i at hjælpe med til at drive Facebook-siden og retningslinjerne blev luftet igen for at folk kunne komme med forslag og kommentarer.
Der var ingen nye aftagere af Twitter og ikke sket noget nyt i sagen.

Vi snakker med sbc om adgangen til siden.

5. Brev til kulturmødet

Et udkast til et brev med ideer var lavet af Zilvador. Der blev kommenteret og tilføjet lidt og henvist til at snakke med buddig om det.

Zilvador kontakter buddig før næste møde og, hvis der ikke er større ændringer, sender vi brevet sådan.

6. Liste over erfaringer i forbindelse med Ubuntu-møder

Et udkast til en liste over foreningens udstyr var blevet forberedt af Zilvador. Under mødet blev der tilføjet til listen af flere deltagere.

christian_arvai lavede et forumindlæg, hvor han spørger andre medlemmer efter, hvad vi ellers har stående og kan bruge.

christian_arvai nævner, at der er overskud på budgettet til at købe nyt udstyr, hvis det er nødvendigt. Han kender også selv en fotograf (Christoffer_Hovmand), vi kan prøve at kontakte til at lave materiale.

wangerin nævner, at de har gode erfaringer med at drage ud til begivenheder for at fortælle om Linux. De har også købt A-skilte og plakater

Momsemor nævner, at det kunne overvejes at bruge penge på reklamer, bannere mm.

Budget til udstyr vil blive diskuteret yderligere til næste møde, som er egentligt bestyrelsesmøde.

7. Ubuntu cd’er

Der er generelt interesse ved uddeling.

Wangerin vil gerne have tilsendt cd’er. Zilvador sender.

8 og 9. Blogindlæg til Ubuntu Planet samt forumopsamlinger

christian_arvai ville gerne lave indlæg på forummet, der opsamler aktivitet over perioder. De kan evt. bruges til blogindlæg. Der er tidligere lavet statusrapporter, som dog blev et omstændigt arbejde, men det kan laves i mere reduceret stil.
christian_arvai skriver til jimmy og lath for at høre, om de vil lave flere artikler til Ubuntu.

9. Kontaktliste for bestyrelsen

Der var generel stemning for at lave en fortegnelse over kontaktoplysninger for bestyrelsesmedlemmer, så længe den var adgangsbegrænset til relevante brugere.

En løsningsmulighed var at lave en aflukket del af forummet, hvor kun relevante brugere har adgang og lægge oplysningerne der. Opgaven blev dog ikke uddelt.

Mødet blev herefter rundet af, da det allerede havde varet i mere end to timer.

Mødeloggen kan ses her.

Bookmark the permalink.

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Follow us