Open Space Aarhus – nyt hackerspace i Århus

Man vil have bemærket, at de tilbagevendende Ubuntu-arrangementer i Århus  har ligget lidt stille det sidste stykke tid. Det er ikke, fordi vi har opgivet initiativet, men fordi vi har afventet, hvad der skete omkring planerne om at gå sammen med Hack Aarhus og finde nogle faste lokaler til formålet, som vi tidligere har skrevet om.

Vi kan nu berette, at der er kommet et resultat, og det er over al forventning:

Open Space Aarhus er navnet på et nyt hackerspace, “polyteknisk være- og værksted” eller hvad man nu vil, som meget snart vil åbne i en tidligere kantine i en af Århus Købmandsskoles tidligere bygninger på Bryggervej 30 i Risskov. Lokalerne er på 300 m² og gode faciliteter til både hardware- og software-hacking.

OSAA er en forening, hvis formål ifølge vedtægterne er at

… understøtte muligheden for selv at deltage i udviklingen af den teknologi, der definerer vores hverdag.

Foreningens formål varetages ved at drive et fysisk rum med dertilhørende faciliteter, hvor alle med interesse for fri og åben teknologi kan mødes for at dyrke denne passion.

Man kan melde sig ind og støtte den gode sag – man kan blive støttemedlem ganske gratis, og for 150 kroner pr. måned kan man blive fuldt medlem med egen nøgle til lokalerne og adgang 24/7.

Ubuntu Community Day vil fra nu af henlægge alle sine aktiviteter i Open Space Aarhus’ lokaler på Bryggervej, og vi håber, at andre grupper i Århus med interesse for fri software vil gøre det samme. Lokalerne på Bryggervej åbner snarest. Du kan se lokalerne på vidoen herunder:

Flere detaljer følger – indtil videre kan du læse mere i OSAAs nyeste nyhedsbrev, og husk så at melde dig ind, hvis det vækker din interesse. Vi håber snart at kunne byde velkommen til den første Ubuntu Community Day på de nye, faste lokaler på Bryggervej 30.

Se også:

Bookmark the permalink.

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Follow us