Netop Java er en spøjs størrelse at arbejde med på Linux som helhed. Det er spøjst, men ikke umuligt. Der er blot en smule fodarbejde der skal gennemgåes.
Nu skriver du ikke, om du har en 32 bit installation, eller en 64 bit. Lige meget, du skal gennem nogenlunde samme trin på begge platforme.
Du har, går jeg ud fra, installeret Ubuntu-Restricted-Extras. Hvis ikke så: (gøres lettest gennem en terminal)
Kode: Vælg alt
sudo apt-get install ubuntu-restricted-extras
Når du har gjort dette åbner du Programmer>Tilføj/Fjern og kigger efter i gruppen Internet om Sun Java er installeret, hvilket den ikke altid er

Hvis ikke den er installeret der, markerer du den til installation. Kig også efter i gruppen Andre om Macromedia Flashplayer er installeret. Når du har sikret dig, at de to er installeret klikker du anvend, og afventer at installationen bliver færdig. Når installation er færdig lukker du Tilføj/Fjern helt.
Nu starter du programmet Synaptic, System>Administration>Synaptic, og skriver dit root-password for at få adgang.
I Synaptic klikker du på knappen Søg, og i den dialog der kommer frem skriver du: sun java, og klikker Ok. Efter nogle sekunder dukker en liste som svare til søge-kriteriet op for oven til højre.
Her vælger du: ia32-sun-java.bin (1.5.0-18-1), ia32-sun-java6.bin (begge er 32 bit java JRE.)
Her efter vælger du sun-java5.bin og sun-java6.bin. Synaptic vil nu anføre, at flere pakker installeres, hvilket du blot svarer Ok til.
På mit 64 bit system, Ubuntu 9.04, har jeg ligeledes sun-java6-jdk , sun-java6-JRE, sun-java6-plugin og sun-java6-source installeret. Disse pakker sikrer mig adgang til alle sider jeg besøger, selv krypterede sider.