Nu når vi alligevel bevæger os væk fra Ubuntu, så kunne vi måske dække open source systemer i det hele taget?
For jeg bruger slet ikke Linux, men derimod FreeBSD. Kombinationen af
ports collection og binær pakkehåndtering gør systemet fleksibelt, ligesom det er rart at basesystemet er separat fra de pakker man selv installerer. Det har altid undret mig at apt-get installerer i / i stedet for /usr/local.
Jeg har for nylig sat Postfix og Apache op på en FreeBSD som plejede at køre Debian, og det er også ganske lækkert at opsætningen sker som projekterne har valgt, og ikke som Debian gjorde det. Jeg ved ikke om Arch er slemme til det, men det har altid virket som tidsspilde på mig at ændre sådan noget, for så skal man kigge i dokumentation 2 steder i stedet for kun ét.
Og ingen systemd.