Jeg valgte 10.10 fordi det forekom mig, at 11.04 og Unity fik Eee'en til at køre meget langsomt.
Under installationen valgte jeg "dansk" - og med netkabel i blev det hele smukt installeret, og de første skærmbilleder, paneler m.v. blev også efterfølgende vist på dansk.
Men efter noget ekstra-installering (bl.a. på grundlag af Soundpartners script til 10.04 og Laoshi og Chr.Arvai's guider til nyinstallerede Ubuntu'er) er der pludselig sket det kedelige, at der i stedet for "Programmer, Steder og System" nu står "Applications, Places og System" i panelet - datoen er i engelsk format - og (næsten) alle programmer har fået engelske navne i menuerne

Hvis jeg går til "System/Administration" er der ganske vist stadig et enkelt program med dansk navn: "Sprogunderstøttelse" (!?) - og heri kan man læse, at der kun findes et eneste sprog på PC'e = nemlig: Dansk (!?)
Herefter har jeg forsøgt at fjerne og genindlæse sprogpakker, jeg har forsøgt apt-get update/upgrade m.v.
Intet hjælper - min Ubuntu er blevet alvorligt sprogforvirret!

Er der nogen gode ideer - inden jeg formaterer disken og forsøger en geninstallation?