Hej, og velkommen til forum.
Windows-programmer kræver et program kaldet Wine, som gør det muligt at køre visse programmer uden at have Windows installeret. Denne skal installeres før alt andet. Den nemmeste måde at installere programmer på i Ubuntu er ved brug af programmet Synaptic (System > Administration > Synaptic) - dette er en såkaldt pakkemanager, og bruges til at tilgå Ubuntu's online-arkiver, hvor programmerne ligger.
Når du starter den, søger du efter wine - og klikker i firkanten til venstre, og vælger 'Markér til installation", og trykker Anvend - så får du en liste over hvad bliver gjort, og her trykker du bare Anvend igen.
Når installationen er færdig, kan du sætte din cd i - hvis det da er på cd. Den vil komme frem på dit skrivebord, den mappe åbner du, og vælger installationsprogrammet derfra. (Setup.exe, eller lignende.)
Så skulle det gerne virke, når installationen er færdig - så kan du finde programmet under Programmer > Wine > Programmer.
Hvis det ikke virker, siger du naturligvis bare til.

red: Hov, og vi flytter lige denne over hvor den hører til.