Forord
Spørgsmål og kommentarer til guiden kan skrives i denne tråd i forum.
Bidragydere til denne guide
Indhold
Kommandoer i guiden
Terminalen – en oversigt
Forskellige begreber
Filstruktur
Kommandoer i guiden
apt-get
cat / more / less
cd
cp
chmod – med bogstaver
chmod – med tal
chown
init
killall
ls
lsusb
man
mkdir
mv
pkill
pgrep
rm
shutdown
sudo
gksudo
top
xkill
Terminalen – en oversigt
Terminal programmet startes med Ctrl+Alt+t
Når terminalen starter står nogle oplysninger om hvem du er og hvilken computer du er på. I ovenstående tilfælde er det brugere en c på (@) computeren c. Dollartegnet ($) fortæller at det er en normal bruger. Hvis det havde været et hash tegn (#) var det en superbruger.
Terminalen starter altid op i brugeren hjemme bibliotek, dvs. i ovenstående tilfælde starter den i /home/c.
Ved hjælp af denne kommandolinje kan du gøre stort set alt. Du vil efter lidt brug af Ubuntu begynde at bruge den mere og mere fordi det er lettere, smartere og MEGET hurtigere.
Herunder er et par eksempler på kommandolinjer.
c@c:~$ gksudo gedit /etc/fstab
| c@c:~$ | … fortæller at du er brugeren c på (@) computeren c. ~$ fortæller dig at du er en almindelig bruger. |
| gksudo | … gør at du får superbruger/administrator rettigheder på systemet. sudo står for ”SuperUser DO”. Med gk fortæller du computeren at det er et grafisk program du starter op. |
| gedit | … er et standard tekstbehandlingsprogram det svarer til et meget avanceret notepad program. |
| /etc/fstab | … den fil der bliver åbnet er filen fstab der ligger i biblioteket /etc |
c@c:~$ sudo apt-get install powertop
| c@c:~$ | … fortæller at du er brugeren c på (@) computeren c. ~$ fortæller dig at du er en almindelig bruger. |
| apt-get | … starter pakke programmet apt-get der administrerer de programmer der er installeret på computeren. |
| install | … er en ”option”. Den får programmet til at installere det efterfølgende på computeren. |
| powertop | … et program der bruges for at vise hvor meget strøm computeren bruger og hvilke programmer der er startet på. Det er meget effektivt. |
Denne guide er ikke fyldestgørende, men den vil føre dig ind i nogle af de vigtigeste kommandoer, man kan få brug for. Her er 2 eksempler på at presse de vigtigeste kommandoer ned på en side. Den første er specifikt til ubuntu og den anden er rettet mod Linux generelt.
https://ubuntudanmark.dk/filer/fwunixref.pdf
https://ubuntudanmark.dk/filer/ubunturef.pdf
Forskellige begreber
Biblioteker, mapper, foldere og directories
I dag anvender vi mest den grafiske brugerflade, og der har vi mapper, men oprindeligt blev de kaldt biblioteker afledt af det engelske ord directories. Vi har fastholdt denne terminologi i denne guide, fordi det er begrebet du vil støde på, når du søger hjælp på internettet.
Options
Mange programmer har et hav af forskellige tillægsfunktioner. Dem tilgår man med options (eller flags) Det kan være alt fra et helt ord der skrives efter en kommando (f.eks: apt-get update) eller en delestreg efterfulgt af et bogstav (f.eks: rm -r test).
[PgUp]
Ord omgivet af brackets (kantede parenteser) angiver en taste man skal bruge – i dette tilfælde ”Page Up”.
GUI
Dette betyder ”Graphic User Interface” – grafisk brugerflade. I Ubuntu’s tilfælde hedder det UNITY.
root, Superuser, Administrator
Disse 3 begreber kan bruges i flæng og betyder det samme. Denne bruger har adgang til ALT på maskinen. Vær altid på vagt når du er logget på med disse rettigheder, eller bruger sudo/gksudo. En simpel kommando som ”sudo rm /*” sletter ALT på computeren.
Filstruktur
Filstrukturen i linux er bygget op om selve roden af din harddisk (HD). Det laveste niveau du kan komme på er / (det varer til c: i windows/). Dit hjemmebibliotek ligger i biblioteket home på roden af din HD.
/home/"brugernavn"/
Fordelen ved denne struktur er at man kan integrere andre partitioner og netværksdrev i selve strukturen uden at det bliver synligt for brugeren.Man kan f.eks, dele sin HD i to når man installerer ubuntu, gøre den ene til / og den anden til /backup. Fordelen er at når man skal opgradere/om-installere bare ”mounter” den på / – filstrukturen.
Oversigt over filstrukturen i Ubuntu
Et filsystem er organiseringen af de filer som computeren bruger. Systemet tager udgangspunkt i et begyndelsespunkt også kalder roden ( / ). Alle biblioteker på computeren sættes så oven på denne. Herunder følger standard bibliotekerne og den type filer de indeholder.
| Bibliotek | Indhold |
| /bin | Binary files – de mest almindelige kommandoer til terminalen (f.eks. ls, rm, chown). |
| /boot | Opstartsfiler, herunder selve Linux kernen. |
| /dev | Devices – filer der henviser til hardware (f.eks. sda1 – som er første harddisk). |
| /etc | Konfigurationsfiler til systemet og programmerne. Indstillingerne i dette bibliotek kommer til at gælde alle brugere. |
| /home | De almindlige brugeres filer. |
| /lib | Libraries – vigtige filer der bliver delt af computerens programmer. |
| /media | Andre drev på computeren. Ubuntu mounter alle drev her. |
| /mnt | Mount – det samme som media. |
| /opt | Options – installerede programmer der ikke administreres af ubuntu’s indbyggede pakke-manager. |
| /proc | Processes – Dette er et real-time filsystem der er placeret i RAM. Her kan man se hvad der sker lige nu på systemet. |
| /root | Superbrugerens bibliotek. |
| /sbin | Superuser binary files – suberbrugerens specielle kommandoer der ikke skal kunne bruges af alle ( f.eks. init, iwconfig). kommandoen sudo gør at man som administrator bruger kan få adgang til dem. |
| /srv | Server – indeholder web/ftp serverens filer. |
| /sys | System – et virtuelt bibliotek der viser informationer om hardware. |
| /tmp | Temporary – systemets midlertidige systemer. |
| /usr | User – de fleste værktøjer og programmer, som brugerne har adgang til. |
| /var | Variable – de data der ændrer sig ofte, herunder logfiler. |
apt-get
… kommandoen bruges til at installerer og administrere programmer på computeren. Herunder er de mest almindelige options. Man vil altid udføre disse kommandoer som superuser (sudo), da almindelige brugere ikke har adgang til at administrere programmer.
sudo apt-get update
… opdatere apt-get’s database. Bør køres før man begynder at installere nye programmer.
sudo apt-get upgrade
… opdaterer de pakker du har installeret på dit system.
sudo apt-get clean
… renser din computer for ubrugte filer og programmer.
sudo apt-get install ”programpakke”
… installer ”program”.
sudo apt-get remove ”program”
… afinstallerer ”program”, men ikke selve filerne fra computeren.
sudo apt-get purge ”programpakke”
… fjerner ”program” og alle filer systemet ikke har brug for mere.
sudo apt-get autoremove
… fjerner alle ubrugte programfiler på computeren.
cat / more / less
… kommandoerne viser indholdet af en fil.
cat /etc/X11/xorg.conf
… viser indholdet af filen /etc/X11/xorg.conf
more /etc/X11/xorg.conf
… viser indholdet af viser indholdet af filen /etc/X11/xorg.conf , men stopper når et vindue er fyldt. Du kan bladre med [f] – fremad, [mellemrum] – fremad og [b] – tilbage. Afsluttes med [q] – quit.
less /etc/X11/xorg.conf
… som more, men du kan også bruge piletasterne op og ned.
cd
… kommandoen ”cd” står for ”change directory” (skift bibliotek).
cd Skrivebord
… skifter til biblioteket Skrivebord.
cd /var/log/
… skifter til /var/log
cd ..
… går et bibliotek tilbage (f.eks. fra /var/log -> /var )
cd
… går tilbage til dit hjemmebibliotek.
cd /
… går til selve roden af drevet.
cp
… kommandoen bruges til at kopiere filer.
cp testfil1 testfil2
… laver en kopi af testfil1 der hedder testfil2
cp -R bib1 bib2
… laver en kopi af biblioteket bib1 i bib2
chmod – med bogstaver
Ændrer rettigheder til filer og mapper. Man kan bruge chmod på to måder, med bogstaver eller tal. Vi foretrækker den med bogstaver frem for den med tal (bliver gennemgået nedenfor). Alle filer har rettigheder, der beskriver hvem der må læse, skrive og “køre” filerne. På denne måde kan man kontrollere, hvem der har adgang til at køre programmerne. Denne kommando plejer man kun at bruge som Superbruger. Derfor har vi valgt at sætte sudo foran.
| Skema over rettigheder med chmod | ||
| Bogstav | Oversættelse | Betydningen |
| r | read | Om man kan åbne filen for at læse indholdet. |
| w | write | Om man kan skrive i filen. |
| x | execute | Om man kan køre filen som et program. |
Man bruger chmod på følgende måde (kaldes for syntaksen), hvor hver af grupperne indeholder en plads til de tre rettigheder. Hvis man ikke ønsker at give en rettighed, skriver man et – (en delestreg).
sudo chmod ”bruger”,”gruppe”,”andre” testfil
Man kan også give flere rettigheder ved at skrive + foran bogstavet ( – fjerner rettigheden), man skal bare være opmærksom på at rettigheden så glæder alle brugergrupper.
Eksempler:
sudo chmod rw-rw-rw- testfil
… giver alle (ejeren, gruppen og brugerne) fuld læse og skriveadgang.
sudo chmod +r /home/test/testfil
…gør /home/test/testfil læsbar for alle.
sudo chmod -w /home/test/testfil
… skrivebeskytter /home/test/testfil for alle brugere.
Flere muligheder med chmod
-R : Recursiv udførelse – dvs chmod gælder for alle filer og mapper i den mappe du som udfører kommandoen på.
sudo chmod -R +rw /home/alle
… giver alle brugere læse- og skriveadgang til alle filer og biblioteker i /home/
Man bruger samme syntaks som ovenfor. Her erstattes hver gruppe i stedet af et tal – fx.
sudo chmod 666 testfil
… giver alle (ejeren, gruppen og brugerne) fuld læse og skriveadgang.
Rettighederne i chmod er nummeriske værdier:
0: ingen rettigheder (du kan ikke læse indholdet eller rette i det).
4: læserettigheder (du kan kun læse indholdet).
2: skriverettigheder (Du kan kun skrive til filen).
1: eksekveringsrettigheder (dvs køres som et program).
Ved at kombinere de forskellige tal kan man give de forskellige rettigheder.
| 1+2=3 | Filen kan eksekveres og skrives i. |
| 4+1=5 | Filen kan eksekveres og læses. |
| 4+2=6 | Filen kan læses og skrives i. |
| 4+2+1=7 | Filen kan eksekveres, læses og skrives i. |
Kombinationen 740 vil give ejeren “læse-, skrive- og eksekveringsrettigheder”, gruppen “læse-rettigheder”, og alle andre kan ikke gøre noget med den.
chown
Ændre ejerskabet på filer. Syntaksen er:
sudo chown ”bruger”:”gruppe” testfil
Denne kommando plejer man kun at bruge som Superbruger. Derfor har vi valgt at sætte sudo foran.
Eksempler:
sudo chown c testfil
… c er nu ejer af filen
sudo chown c:gruppe1 testfil
… c og gruppe1 ejer filen
sudo chown c: testfil
… c og alle grupper c er medlem af ejer filen
Flere muligheder med chown
-R : Recursiv udførelse – dvs chmod gælder for alle filer og mapper i i den mappe du udfører kommandoen i.
sudo chown -R c /home/c_filer
… c er nu ejer af alle de filer og biblioteker der ligger i /home/c_filer
Øvrig information om rettigheder
man chown
Ændrer computerens ”tilstand”. Det kan være vigtigt hvis man f.eks. ønsker at stoppe netværket i en periode, så kan man sætte den i “enkeltbruger tilstand”. For os andre kan det være en hurtig måde at slukke og boote computeren på.
| Niveau | Beskrivelse |
| init 0 | Stop/sluk systemet (halt system) |
| init 1 | Enkelt bruger tilstand (bruges til vedligeholdelse) |
| init 3 | Mange-bruger tilstand (kommandolinje) |
| init 5 | Genstart computeren |
| init 6 | Slukker for computeren. |
ls
Viser filerne i det bibliotek, som du står i.
| ls | Simpel visning (ikke skjulte filter) |
| ls -A | Viser alle filer |
| ls -l | Udvidet visning (ikke skjulte filter) -se nedenfor |
| ls -Al | Udvidet visning af alle |
| ls /etc/log | Viser filerne i biblioteket /etc/log |
Farvekoder:
| Sort | Almindelige filer |
| Lysblå | Henvisninger (genveje) |
| Grøn | Programmer |
| Mørkeblå | skjulte filer og mapper |
| Rød | Pakkede filer |
killall
… dræber processen ved navn. Dette eksempel vil lukke Thunderbird:
killall thunderbird
Viser de usb enheder der er sluttet til systemet.
lsusb
Viser programmets indbyggede manual.
man rm
… viser manualen for rm. Tasterne [PgUp]/[PgDn] skifter side i opslaget og programmet afsluttes med tasten – [q] (quit).
man -f man
… viser en oversigt over manualens indhold.
mkdir
Opretter biblioteker.
mkdir nytbib
… opretter biblioteket nytbib i det bibliotek du står i.
mkdir /home/nytbib2
… opretter biblioteket nytbib2 i mappen /home
Flytter filer og biblioteker.
mv bib1 bib2
… flytter bib1 til bib2
pkill
… dræber processer hvor navnet delvist eller helt stemmer med søgningen. Dette eksempel vil lukke Firefox, men også andre programmer der indeholder ordet “fire”:
pkill fire
pgrep
… søger blandt kørende processer der delvist eller helt matcher søgeordet, den kan dermed bruges til at vise, hvad pkill vil afslutte:
pgrep -l fire
Sletter filer og mapper.
rm testfil
… sletter filen testfil
rm /home/nytbib/*
… sletter alle filerne i mappen /home/nytbib
rm -r /home/nytbib
… sletter alle filer og mapper i /home/nytbib
ADVARSEL: Hvis du bruger denne kommando ( sudo rm * ) og står i roden af dit filsystem ( / ) så forsvinder ALLE filer på din computer. Så hvis du skal bruge rm som superbruger så anvend den komplette sti til filerne. Se ovenfor.
Lukker eller genstarter Ubuntu.
sudo shutdown now
… lukker Ubuntu ned.
sudo shutdown -r now
… genstarter Ubuntu.
Shutdown giver muligheden for at styre nedlukningsprocessen meget smartere end init. F.eks. kan man få computeren til at udsende et signal, om at den lukker ned om 5 minutter.
sudo shutdown 5 Denne computer lukker ned om 5 minutter
… lukker Ubuntu ned om 5 minutter, og viser beskeden “Denne computer lukker ned om 5 minutter”.
Hvis du har kørt ovenstående kommando, og gerne vil fortryde den, kan du annullere samtlige shutdown beskeder.
sudo shutdown -c
… annullerer alle shutdown kommandoer på systemet
Læs mere om shutdown her
man shutdown
Køre kommandoen som superuser / administrator (SUperuserDO)
Det er kun brugere der er oprettet som administratorer der kan bruge sudo kommandoen. Den bruger du oprettede under installationen er administrator på computeren. Du kan oprette og ændre brugere i : System -> Administration -> Brugere og grupper
sudo giver brugeren rettigheder til at udføre administrator opgaver på computeren. Når du bruger sudo skal du indtaste dit kodeord (det du bruger til at logge på Ubuntu med). Herefter kan du køre sudo kommandoen uden at gentage kodeordet, så længe du ikke lukker terminalen.
Da apt-get er det program man installerer programmer med er det kun administrator der kan bruge den. For at du kan starte apt-get skal du give dig selv disse rettigheder. Det gør du med sudo
sudo apt-get autoremove
Herefter beder den dig om dit password, som er det samma som dit login password.
gksudo
Dette er det ”grafiske” modstykke til sudo. Det bør man bruge, når du man skal starte grafiske programmer op som superbruger. Man kan også starte en grafisk udgave af kommando prompten op ved at bruge tasteturgenvejen [Alt] + [F2].
gksudo gedit /etc/fstab
… i ovenstående eksempel startes gedit op i superbrugertilstand og henter filen /etc/fstab (filen der styrer harddiskens opsætning. Det er nødvendigt fordi det kun er superbrugeren, der kan skrive rettelser i denne fil.
top
Med dette program kan du se hvilke processer (programmer) der kører på computeren, hvor meget af CPU der kører, og hvor meget hukommelse de optager.
top
xkill
… dræber en klient ved dets X ressource. Er det et vindue du vil “tvinge til nedlukning”, kan du bruge kommandoen xkill. Så vil cursoren ændre sig til et tykt X, og det næste du klikker på vil lukke ned.
Bidragydere til denne guide
thj01
Christian.Arvai
Skriv et svar