Mødreferat
==========
Dato : 2007-01-24
Hvor : #ubuntu-dk @ freenode.net
Hvem :
UlrikR (Ulrik Rasmussen)
shawarma (Søren Hansen)
dieffel (Peter Bach)
gnomonic (Niels Kjøller Hansen)
nielsha (Niels Hansen)
pointwood (Jørgen Ramskov)
shiyee (Mads [???])
… Evt glemte må lige gøre opmærksomme på sig selv
Dagsorden:
* Præsentation af os selv og hinanden
* Opbygning af community
* Der er tilsyneladende mange Ubuntubrugere rundt omkring i Danmark, men
der
er ikke rigtigt noget “community”.
* Hvad gør vi ved det?
* Initiativ/ide-gruppe?
* Lokale møder?
* Ubuntu-DK medlemskab
* Anerkendelse af ens indsats, efter et vist bidrag til communityet.
* Mødefrekvens
* Hvor tit skal vi have disse møder? Skal vi overhovedet have flere?
* Hvem indkalder?
* Hjemmeside
* Skal vi blive enige om en officiel Ubuntu-DK hjemmeside?
* Skal vi evt. ha’ en planet (ligesom http://planet.ubuntu.com/) ?
* LinuxForum-stand?
* Valg af LoCo-contact
* Evt.
LOG: http://www.linux2go.dk/irclogs/ubuntu-dk-2007-01-24.txt
Referant: Ulrik Rasmussen
Mødet begyndte med en kort introduktion af os selv, alt imens folk joinede
kanalen.
Første punkt på dagsordenen blev ridset op, og indledt med et generelt
spørgsmål
om vigtigheden af et ubuentu-community i Danmark. Der var fuldstændig enighed
om dette.
Herefter blev diskussionen bragt over på gruppens mål, med spørgsmål omkring
produktion af danske brugermanualer, guides/how-to’s og arrangementer som
f.eks. install parties. Det var generel enighed om at teknisk dokumentation
ikke skulle oversættes, da målgruppen for danske ubuntu-tekster ville være dem
uden den store tekniske erfaring. Herudover ville ovesættelse af programmer,
samt install paries heller ikke være relevante, da dette i forvejen dækkes
fornuftigt.
Det blev i stedet vurderet, at der er større behov for danske guides og
how-to’s, som kan få nybegyndere igang hurtigt og smertefrit. Der blev
herudover
bragt en ide op, om en generel Linux-beskrivelse, hvori grundlæggende begreber
såsom distributioner og pakker gennemgås.
gnomenic og nielsha havde tidligere opbygget en wiki med guides, men havde
mistet kontakten til ham der hostede den (Matthias Urlichs). Det var derfor
usikkert om det var muligt at få indholdet reetableret.
Næste punkt om en evt. initiativgruppe blev nået. Spørgsmålet om, om der
skulle
oprettes en speciel initiativgruppe indenfor LoCo-teamet blev bragt op. En
sådan gruppe skulle arrangere regelmæssige møder, samt indsamle nye ideer, og
indsamle status på eventuelle projekter. Der blev bestemt at der skulle kræves
et minimum af aktivitetsniveau af medlemmer i denne gruppe, eller i det
mindste
en besked om at man vil være aktiv på lavt blus i en periode. Det blev desuden
besluttet at gruppen ikke skulle være lukket, men altid være åben for nye
medlemmer, så man undgik at den blev lukket og “indspist”.
Omkring specielt medlemsskab gennem anerkendelse af indsats, blev det efter
en kort diskussion vurderet at dette var en god ide. Medlemsskabet, eller
nærmere den officielle anerkendelse i gruppen, skulle ikke give flere
privilegier, men blot markere at personen bidrog aktivt til communityet.
Omkring
markering blev det foreslået at anerkendte medlemmer fik et specielt
ubuntu.dk.org email alias, eller skrives på en speciel liste i wiki’en.
Om udpgeningen af anerkendte medlemmer, skulle udføres af alle menige
medlemmer,
eller blot af initiativgruppen blev ikke endeligt fastlagt. Det blev vurderet
at det kommer an på antallet af reelle LoCo-medlemmer, og skulle tages op på
næste møde.
Med hensyn til mødefrekvens blev det vurderet at 3-4 uger mellem hvert møde
ville være passende.
Mødet fortsatte til punktet om hjemmesiden. Følgende websider blev nævnt:
www.ubuntudanmark.dk (webforum for nybegyndere)
www.ubuntulove.dk (nede, men var et projekt startet af gnomenic og nielsha.
Skal laves til en “flashy præsentation af ubuntu til
nybegyndere”)
www.ubuntu-dk.org (domæne skal overtages, og bruges til CMS med wiki. Design
skal ligne den officielle ubuntu.com (se NL LoCo team))
gnomenic har DNS-kontrol over ubuntulove.dk, og shawarma kan få kontrollen
over
ubuntu.dk.org. Shawarma har kodet noget af et CMS i Python.
Support til nybegyndere skal gøres på web-fora, og interne LoCo-diskussioner
og
announcements bør blive holdt indenfor mailinglisten.
Ideen om en evt planet (blog-aggregator) blev nævnt.
Med hensyn til LinuxForum kom det frem, at vi kan få en stand med fire stole,
et bord og fire t-shirts. Merchandise kommer fra Canonical, bekræftede
gnomeic.
En stand koster 7000 kroner, så standen vil nøjes med at bestå af de
frivillige,
merchandise og eventuelt medbragte pc’ere med Ubuntu.
Gnomenic, shawarma, nielsha og shiyee har meldt sig til at stå i standen.
Shiyee
tager et par venner med. UlrikR er på stand-by, men kommer måske.
Et forslag til ansøgning er blevet oprettet i wiki’en, og afsendes snarest.
Skriv et svar