Opret sikkerhedskopier af dine filer

Uventet tab af dele af dit arbejde og dine indstillinger er et problem du indimellem kan løbe ind i af den ene eller anden grund. Der er mange forskellige grunde til sådanne datatab. Det kan være alt fra strømsvigt til en utilsigtet sletning af en fil. Det anbefales meget kraftigt, at du tager regelmæssige sikkerhedskopier af dine vigtige filer, så du ikke mister disse filer, hvis du løber ind i et problem.

Det er klogt at gemme sine sikkerhedskopier væk fra computeren. Det betyder, at du bør bruge en form for lagerplads, som ikke er permanent forbundet med din computer. Der er forskellige valgmuligheder:

  • Skrivbare cd'er og dvd'er

  • Eksterne harddiske eller hukommelseskort

  • En anden computer på netværket

En simpel metode til at sikkerhedskopiere dine filer er, at du manuelt kopierer dem til en sikker placering (se ovenfor) gennem Filhåndteringen.

Som alternativ kan du bruge et dedikeret sikkerhedskopieringsprogram, som f.eks Simple Backup Suite.

  1. Installer pakken sbackup-pakken fra Universe-arkivet.

  2. For at lave en sikkerhedskopi, skal du trykke SystemAdministrationSimple Backup Config og indtast din administrator adgangskode når du bliver bedt om det.

  3. Vælge den metode du vil bruge til sikkerhedskopring, under fanen General. Hvis du ikke er sikker på, hvad du bør sikkerhedskopiere, skal du vælge Use recommended backup settings. Dette vil udføre daglige akkumulerende og ugentlig komplette sikkerhedskopieringer af alle bruger-og systemfiler til standard mappen /var/backup, med undtagelse af multimedier og midlertidige filer samt filer større end 100 MB.

  4. Tryk på Gem for at gemme dine indstillinger.

  5. Hvis du ønsker at sikkerhedskopiere dine filer med det samme, så tryk på Backup Now!, ellers skal du trykke pLuk for at annullere den planlagte backup.

  6. Din sikkerhedskopi vil starte i baggrunden, og du vil se pop-up-vindue med oplysninger om proces-id. Klik på Luk. Sikkerhedskopieringen kan tager et stykke tid, afhængig af størrelsen af kopierede filer.

  7. Din sikkerhedskopi vil blive gemt som en mappe under /var/backup. Du skal være en administrator for at få adgang til din sikkerhedskopi.

[Bemærk]

Simple Backup Suite giver ikke mulighed for at skrive sikkerhedskopier direkte til cd'er eller dvd'er. Du er nødt til manuelt at brænde sikkerhedskopier ved hjælp af for eksempel diskbrændingsprogrammet Brasero (ProgrammerLyd og VideoBrasero diskbrænder). Som alternativt kan du tilpasse Simple Backup Config til at sikkerhedskopiere dine filer til et andet sted (f.eks. en ekstern server eller eksterne drev). Se fællesskabets hjælpewiki for detaljer om hvordan du bruger Simple Backup Suite-software.

Hvis du vil gendanne et sikkerhedskopi lavet med Simple Backup Config, skal du trykke SystemAdministrationSimple Backup Restore og vælg Restore Source Folder og Available backups fra rullemenuen. Vælg de filer og mapper, du vil gendanne, tryk på knappen Restore og bekræft dit valg. Hvis du ønsker at gendanne et andet sted, du istedet trykke på Restore As….

[Bemærk]

Som standard ejes alle genskabte filer og mapper af root. Dette er fordi Simple Backup Suite kører med root-privilegier. Du er nødt til ændre disse fil eller mappes tilladelser via Filbrowseren.

Nogle generelle råd til at skabe en god sikkerhedskopi gives herunder:

  • Foretag regelmæssig sikkerhedskopiering

  • Test altid dine sikkerhedskopier efter du har oprettet dem for at sikre, at de er lavet korrekt

  • Sæt tydelige mærkater på dine sikkerhedskopier og opbevar dem et sikkert sted