Min mikrofon virker ikke eller er for lav

  • Undersøg om mikrofonen er forbundet til den korrekte indgang

    De fleste computere har tre eller flere enslignende lydindgange, så du bør undersøge om mikrofonen er indsat i den korrekte. Den er normalt farvet lyserød og har et mikrofonikon ved siden af sig.

    I sjældne tilfælde, så virker stik ikke som de er mærket. For eksempel kan dit mikrofonstik fungere som Linje ud og omvendt. Hvis det er tilfældet, så prøv dig frem ved hjælp af udelukkelsesmetoden til du finder det korrekte mikrofonstik.

  • Undersøg om mikrofonen er slukket i opsætningen

    Mikrofonens indgang kan være slået fra eller lydstyrken reduceret i systemopsætningen.

    1. Højreklik på højttalerikonet i panelet øverst på skærmen og vælg Åbn lydstyrkekontrol. Hvis du ikke har et højttalerikon i panelet, tryk Alt+F2, indtast gnome-volume-control og klik Kør i steden for.

    2. Når Lydstyrkekontrol åbner, klik på Instillinger og sørge for, at alle emner relateret til mikrofonindstillingerne er krydset af. Klik Luk for at vende tilbage til Lydstyrkekontrol.

    3. Vær sikker på at alle indstillingerne vedrørende mikronen er slået til i fanebladet Afspil, og at deres lydstyrke er sat højt nok. Hvis en mikrofon er slået fra vil et højttalerikon med et rødt kryds blive vist under dens lydstyrkeanimation; klik på det ikon for at slå mikrofonen til.

    4. Du vil måske også opleve, at det er nødvendigt at ændre andre indstillinger for at få din mikrofon til at fungere ordentligt. For eksempel Mic Boost og Ekstern forstærker indstillinger under fanebladet Kontakter og Mic Select indstillingen under fanebladet Indstillinger kan påvirke lydstyrken på din mikrofon.

  • Undersøg lydstyrkekontrollen på mikrofonen

    Nogle mikrofoner har en integreret lydstyrkekontrol. Undersøg om lydstyrkekontrollen er skruet op på din mikrofon.

  • Undersøg lydstyrkekontrollen i optagelsesprogrammet

    Nogle programmer tillader dig at ændre lydstyrken på mikrofonen indefra programmet. Undersøg lydstyrkeopsætningen i det program du anvender.