Kort-, tænke- og brætspil

Kort- og tænkespil er meget populære, og Ubuntu har en stor samling af sådanne spil som du kan vælge imellem. Nedenfor vises en liste over nogle af de mest populære.

Kortspil

  • Kabale, Aisleriot, er en samling af diverse kortspil til en spiller, som er nemme at lære og sjove at spille.

  • Blackjack er et blackjack-spil med kasinoregler. Målet er at have kort med en højere sum end kortgiverens kort, uden at den må overstige 21. Billedkort plus et es giver 21, Blackjack!

  • Napoleon (eller FreeCell) er en anden kabale, som er meget populært på Windows™-platformen.

  • KPatience er en samling af diverse verdenskendte tålmodighedsspil. Det indeholder blandt andet Klondike, Napoleon, Yukon og mange flere.

  • KPoker følger reglerne fra det originale Poker. Spilleren kan spille mod computeren, og vælge imellem flere forskellige sæt kort.

  • Lieutnant Skat er et kortspil for to spillere, som følger reglerne fra det tyske spil (Offiziers)-Skat. Spillet indeholder også en computermodstander som kan spille i stedet for en, eller begge, spillere.

Brætspil

  • Atlantik er en spilklient til Monopoly™-lignende brætspil som spilles på monopd-netværket. Det er baseret på åben kildetekst.

  • Skak (eller glChess) er et skakspil hvor du kan spille mod computeren eller mod andre spillere. Skak finder og gør brug af kendte tredjeparts-skakmotorer til computermodstandere, og kan vise skakpladen i 2D eller 3D.

  • KBackgammon følger reglerne fra det populære brætspil, og understøtter flere spillere og spil mod computermotorer såsom GNU bg, såvel som andre onlinespil.

  • KBlackbox er en logisk gemmeleg, inspireret af emacs blackbox og som spilles på et net af kasser.

  • Kenolaba er et taktisk spil til to spillere, med samme regler som brætspillet Abalone, hvor spillere forsøger at skubbe deres modstanders brikker ud af spillebrættet.

  • KMahjongg er en klon af det velkendte brik-baserede tålmodighedsspil af samme navn. Dit mål er at tømme brættet ved at sætte identiske brikker sammen to og to.

  • KReversi er et spil til to spillere, baseret på brætspillet Othello (også kendt som Reversi). I spillet får spillere størstedelen af brikkerne på spillebrættet ved at placere deres brikker taktisk for at kunne overtage deres modstanders brikker.

  • KWin4, eller Four wins, er et spil for to spillere, som følger reglerne fra det kendte spil Fire på stribe™. Få fire brikker af samme farve på stribe for at vinde!

  • Mahjongg er en single-player version af det klassiske brikspil. Målet er at sætte identiske brikker sammen to og to.

  • Shishen-Sho minder meget om Mahjongg, og spilles ved at fjerne alle brikker fra brættet, to ad gangen, ved at finde identiske brikker.

Tænkespil

  • Anagramarama er et ordspil i hurtigt tempo, hvor du skal finde så mange ord som muligt fra en række blandede bogstaver. Hvis du finder de længste ord, kan du komme videre til næste niveau.

  • Atomix er et tænkespil hvor du skal sætte en række atomer sammen for at skabe bestemte molekyler. Atomerne kan dog kun flyttes af bestemte veje, hvilket gør komplekse molekyler udfordrende at opbygge. Spillet forudsætter ingen viden om kemi.

  • KAtomic er et tænkespil meget ligesom Atomix, hvor du skal danne kemiske molekyler ud fra atomer. Dette gøres ved at flytte hvert atom i en labyrint indtil du har dannet et fuldstændigt molekyle.

  • Sudoku er en populært talbaseret kryds-og-tværs. Brug din logiske sans til at færdiggøre et net af tal så hver række, kolonne og store firkant indeholder tallene et til ni.