Arkadespil

Arkadespil er oftest simple, sjove spil. Der findes en stor samling arkadespil til Ubuntu, nedenunder vises blot nogle få af dem.

Klassiske arkadespil

  • KBounce er et spil hvor målet er at fange flere bevægende bolde i et rektangulært spillefelt ved at bygge vægge. Efterhånden som du kommer frem i spillet, kommer der flere bolde; hvor mange kan du fange?

  • KFouleggs kopierer det velkendte PuyoPuyo spil fra Japan, og indeholder varianter af det velkendte spilprincip bag Tetris.

  • Kolf er et minigolfspil set oppefra, en kort streg repræsenterer golfkøllen og retning af det ønskede skud. Spillet indeholder flere forskellige baner, en banebygger, vand, skråninger, sandgrave og sorte huller.

  • KSirtet er en klon af Tetris med mulighed for at spille multiplayer-dueller, såvel som dueller mod computeren.

  • KSmiletris er endnu en klon af Tetris, som er nem at komme i gang med.

  • Robotter er et spil hvor målet er at undgå en hær af robotter, som forsøger at fange dig. Med hvert skridt kommer robotterne tættere på at fange dig, og du skal gøre alt hvad du kan for at undgå dem.

Labyrintspil

  • KGoldrunner er et handlings- og gådespil. Gå gennem labyrinten, Undgå dine fjender, saml alt guldet, og klatr op til det næste niveau.

  • KSnakerace er et hurtigt handlingsspil, hvor du styrer en slange, som har til formål at spise den mad, der vises på banen. Jo mere du spiser, jo større vokser din slange sig. Målet er at spise så meget som muligt uden at kollidere med en anden slange eller væggen, men det bliver sværere og sværere jo mere du spiser.

  • KTron er baseret på det populære computerspil for to spillere, såvel som den kendte film. Det er et hurtigt spil hvori begge spillere skal bevæge sig for at undgå at støde ind i vægge, modstanderen eller de veje som du eller din modstander har skabt.

  • Nibbles er et spil hvor spilleren kontrollerer en slange, bevæger den rundt på banen og lader den spise diamanter mens den undgår væggene. Nibbles kan også spilles af flere spillere over netværk, og computeren selv kan styre op til fire orme.

Rumspil

  • KAsteroids er et hurtigt arkade-skydespil hvor du kommanderer et rumskib som forsøger at overleve en passage gennem et asteroidefelt. Ødelæg asteroider ved at skyde dem indtil de deler sig i mindre og mindre stykker.

  • KSpaceDuel er et rumspil for to spillere - dog kan den ene også styres af computeren. Hver spiller kontrollerer en satellit som flyver rundt om solen, mens den forsøger ikke at støde ind i noget og skyde på modstanderens rumskib.