Brug af tastaturgenveje med visuelle effekter

Ubuntu inkluderer ekstra udvidelselsesmoduler til Compiz, som giver ekstra funktionalitet med visse tastaturkombinationer. Eksempler på disse udvidelsesmoduler er Programskifter, Galleri og Skalering.

Disse ekstra udvidelsesmoduler er forklaret i dette afsnit.

[Bemærk]

Nogle kommandoer bruger knappen Super, hvilket er Windows-knappen på mange tastaturer.

Programskifter

Programskifteren giver samme funktionalitet som den traditionelle GNOME og KDE ALT+TAB-skifter, men anvender direkte miniaturebillederne af vinduerne som forvisning. Du kan bruge Programskifter til at skifte mellem vinduer i forskellige sammenhænge med forskellige tastaturgenveje.

  • Tryk Alt+Tab for at bladre til det næste vindue.

  • Tryk Shift+Alt+Tab for at bladre til det foregående vindue.

  • Tryk Ctrl+Alt+Tab for at bladre til det næste vindue i alle arbejdsområder.

  • Tryk Shift+Ctrl+Alt+Tab for at bladre til det foregående vindue i alle arbejdsområder.

Skrivebordsvæg

Skrivebordsvæg er et midre ressourcekrævende alternativ til Skrivebordterning. Det bruges til at skifte arbejdsområde, understøtter forhåndsvisning af arbejdsområder og kan anvende arbejdsområder på vandret og lodret plan. Udvidelsesmodulet galleri fungerer godt med udvidelsesmodulet Skrivebordsvæg.

  • For at navigere i Skrivebordsvæggen, skal du trykke på Ctrl+Alt og pil op, ned, til venstre eller til højre.

  • For at navigere i Skrivebordsvæggen med et vindue, skal du trykke på Ctrl+Skift+Alt og pil op, ned, til venstre eller til højre.

Forbedret skrivebords-zoom

Udvidelsesmodulet Forbedret skrivebordszoom, gør det muligt at zoome ind på hele skærmen, for bedre læsbarhed. Det er muligt at fortsætte med at arbejde med andre programmer, mens man er zoomet ind.

  • Tryk Super+C for at centrere musen på skærmen.

  • Brug Super+1 for at låse zoom-området (synsfeltet), så det ikke følger musemarkørens bevægelser.

  • Tryk Super+v for at ændre størrelsen på det fokuserede vindue så det fylder synsfeltet.

  • Tryk Super+r for at justere zoom-niveauet så vinduet fylder synsfeltet.

Galleri

Som standard aktiveres Galleri ved at flytte musemarkøren til øverste venstre hjørne af skærmen eller ved at trykke Super+E. Dette får visningområdet til at zoome ud indtil alle visningområder er skalerede og synlige på skærmen i en gitterformation, komplet med alle åbne vinduer.

Negativ

Udvidelsesmodulet Negativ sørger hurtigt for vinduer i høj kontrast, til synshandicappede, ved at invertere farverne på de enkelte vinduer, eller alle vinduer på en gang.

  • Tryk Super+n for at aktivere eller deaktivere Negativ på det fokuserede vindue.

  • Tryk Super+m for at aktivere eller deaktivere Negativ på skærmen.

Visningområdeskifter

Visningområdeskifteren bruges til at skifte et arbejdsområde via forskellige tastetryk og knapper. Du kan bruge den med musens midterknap på skrivebordet, og ved at trykke på en tastekombination og vælge en arbejdsområdenummer.

  • Tryk Button5 (Rul op) for at flytte til næste arbejdsområde.

  • Tryk Button4 (Rul ned) for at flytte til foregående arbejdsområde.