Forskellen

Der er mange forskellige styresystemer baseret på Linux: Debian, SUSE, Gentoo, Red Hat og Mandriva er eksempler. Ubuntu er endnu en spiller i en i forvejen meget konkurrencepræget verden. Så hvad gør Ubuntu anderledes?

Baseret på Debian, en af de mest anerkendte, teknologisk avancerede og bedst understøttede distributioner, forsøger Ubuntu at skabe en distribution, der tilbyder et moderne og sammenhængende Linux-system til skrivebords- og serverbrug. Ubuntu inkluderer et antal udvalgte pakker fra Debian-distributionen og vedligeholder dens effektive pakkehåndteringssystem, som tillader nem installation og fjernelse af programmer. I modsætning til mange andre distributioner, der kommer med store mængder af mere eller mindre brugbar software, er Ubuntus pakkelister reduceret til et antal vigtige applikationer, der er af høj kvalitet.

Ved at fokusere på kvalitet skaber Ubuntu et robust og funktionsrigt computermiljø, der både er egnet til hjemmebrug og kommercielt brug. Projektet tager sig den nødvendige tid til at fokusere på detaljer og er i stand til at udgive en version med den nyeste og bedste software hver sjette måned. Ubuntu findes i 32-bit- og 64-bit-versioner, og kan køre på de fleste moderne computere. Systemet er også tilgængeligt til arkitekturerne Sun UltraSPARC og Amazon EC2.