I weekenden 2. - 4. oktober er der Ubuntu Global Jam.
https://wiki.ubuntu.com/UbuntuGlobalJam
Ideen er at Ubuntu entusiaster i hele verden mødes lokalt og arbejder
med Ubuntu over den samme weekend. Der er mange forskellige
arbejdsområder og intet krav om at man dækker dem alle. Bl.a. kan man
arbejde med bugs (altså fejl i Ubuntu), udarbejdelse af dokumentation,
testing og oversættelse.
Jeg ville gerne prøve at samle nogle mennesker her i København. I
første omgang kan vi sagtens være hos mig, men hvis vi bliver rigtig
mange (flere end 5) er her nok ikke rigtig plads nok. Derfor ville jeg
blive rigtig glad for en hurtig tilbagemelding fra folk der evt. kunne
være interesserede. Det er ikke en bindende tilmelding, men hvis vi
allerede nu kan se at vi bliver voldsomt mange kan vi lige så godt gå
i gang med at finde andre lokaler, allerede nu. Så skriv en mail /
forum besked hvis du kunne være interesseret i at deltage.
Personligt har jeg ikke tid søndag d. 4, men skriv endelig hvilke af
de 3 dage du har tid. Hvis der er overvældende flest, der har tid
søndag, synges jeg vi skal gå efter den dag.
At vi forsøger at holde Global Jam i København skal selvfølgelig ikke
afholde andre dele af landet i at stable jeres eget Jam på benene. Giv
lyd hvis du har lyst til at lave et eller andet i en anden del af
landet - det kan jo være at der lige pludselig er nok i et område til
at afholde et eller andet...?
Det er vigtigt at understrege at alle kan være med. Basale
engelskkundskaber, en computer og en Launchpad konto er dog et plus.
Jeg har arbejdet lidt med Bug Triaging de sidste par uger og tror godt
jeg kan magte at introducere andre til dette arbejde. Ellers er der
testing arbejde: Et par dage før Global Jam skulle den første Karmic
Beta gerne blive udgivet. Så hvis man har en bærbar computer med, er
det bare at prøve de forskellige live CD'er af, se om alt hardware
bliver understøttet og forsøge om man kan få nogen programmer til at
crashe. Endelig er der dokumentations og oversættelses arbejde. Med
vores nye hjemmeside i støbeskeen er der helt sikkert også brug for at
blive skrevet noget tekst til den.
Kort sagt, alle kan bidrage - man behøver ikke en universitetsgrad i datalogi!
Spørgsmål og kommentarer er velkomne - og det er tilmeldinger også.
Jeg bor tæt på Nørreport station, men som sagt, meld gerne ud i god
tid om du har lyst til at deltage, for det kan jo være vi bliver nødt
til at finde nogle større lokaler
![Wink ;)](./images/smilies/ubuntu/icon_wink.png)
Mvh.
Søren