Edubuntu/ltsp på vmware

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
the slayer
Indlæg: 29
Tilmeldt: 19. jan 2007, 17:46

Edubuntu/ltsp på vmware

Indlægaf the slayer » 8. feb 2007, 09:35

Installation af Edubuntu og tynd klient i Vmware.


Denne howto forudsætter at du allerede har en fungerende installation af Vmware. Samt et rimeligt kendskab til Linux.

Lidt info
Edubuntu er en variant af Ubuntu, men med fokus på uddannelse og børn. Det betyder blandt andet, at der er et væld af gode programmer, som ungerne helt sikker vil kunne bruge en masse tid på. En anden og måske mere interessant funktion, er at Edubuntu har en fungerende opsætning af Ltsp(Linux Terminal Server Project). Altså en mulighed for at sætte en række tynde klienter op, uden de store problemer.
En tynd klient er en ”dum” computer, hvor der normalt kun er en lille cpu (233 Mhz er helt fint) og ingen harddisk. Serveren klare alt det hårde arbejde, og det eneste den tynde klient skal, er at vise noget på en skærm.
Alt i alt en smart løsning som burde være perfekt til fritidsordninger, skoler og generelt alle steder hvor der er mange computere, der ikke laver ret meget. Men som med så mange andre ting, vokser træerne ikke ind i himlen. For eftersom alt foregår over netværket, er der grænser for hvor hvor meget din tynde klient kan klare. Video og andre multimedie intensive programmer, vil kunne bringe dit netværk i knæ, men helt ærlig, uden at skære alle over en kam, så bruger de fleste unge/unger kun browseren og måske et par andre små programmer(I hvert fald dem jeg underviser).

Selv om det hele lyder meget godt, og enkelt er det jo altid rart at lave en lille test af opsætningen, før du kaster dig ud i det ”i virkeligheden”.
Til det er Vmware temmelig glimrende, for du har en række computer lige ved hånden, og du får et rimeligt indblik hvad det kræver at lave opsætningen RL(Real Life). Det eneste problem er at medmindre du har en temmelig kraftig maskine, vil det hele gå i sneglefart.
Men nok snak, videre til det spændende: At sætte en server og tynd klient op i Vmware:-)


Du starte med at tilføje en maskine i Vmware, standard opsætningen er helt fin. Du skal huske at give serveren så meget ram som muligt, og en harddisk på mindst 4 GB.
Når serveren er lavet, skal du tilføje et ekstra netkort til den, her er det vigtig at du vælger et virtuelt netværk, og ikke bare laver et brigde netværk, for hvis du har en router der samtidig er DHCP server, vil det give en masse problemer for den tynde klient.
Når serveren er sat op, er det på tide at smide edubuntu i den. Det går temmelig nemt, og hvis du har siddet med nogle af de tidligere versioner af Ubuntu, vil du hurtigt genkende, den tekstbaserede installation. Ikke noget point 'n click pjat her. Men bare rolig, selv om du måske ikke er kendt, med den ”gamle” installations menu, burde installationen ikke volde, de store problemer.
De oplysninger der skal gives, er åbenlyse. Det er blandt andet ip adresser osv.
Efter noget tid, er Edubuntu installeret og du er klar til at starte op for første gang. Hvis alt er gået vel, burde du blive mødt af en login skærm, og du er klar til at bruge maskinen. Det første du skal gøre, er at oprette en brugerkonto, til din tynde klient(du kan sagtens logge ind, på den tynde klient med den bruger, du har oprettet under installation. Men det virker lidt mere realistisk at lade en ”almindelig” bruger logge ind på tyndklienten) Det gør du under, administion og menuen brugere og grupper. Lav en helt almindelig bruger, uden de store rettigheder.
Men nu er det først, at det sjove begynder. For nu skal du til at se om dine tynde klienter kan starte op.
Men først skal den tynde klient sættes op i Vmware. Som før skal du blot installere en maskine iVmware, men denne gang skal du kun allokere 100 MB til harddisk(Vmware tillader desværre ikke, at du laver en maskine uden harddisk), og ellers er standard opsætningen helt fint. Når den tynde klient er sat op, skal du blot starte den(Husk lige at serveren skal køre først). Når du har mulighed for det, skal du skynde dig at trykke F2, for at komme ind i bios. Derr skal du ind under boot menuen, og sætte maskinen op til at boote fra netværket(PXE boot). Start maskinen, og nu burde du se hvordan din tynde klient, på næsten magisk vis begynder at hente en kerne, og starte edubuntu op. Efter en lille stund, burde du blive mødt af en login skærm, og du kan nu logge ind på din tynde klient.
Prøv at starte et par programmer og se hvordan de kører. Jeg syntes faktisk, at ydelsen er helt god, alt taget i batragtning.
Du kan nu lave flere tynde klienter, og teste hvordan systemet fungere under pres. Noget af det smarte ved LTSP, er nemlig, at hvis en bruger starter et program, vil det blive lagret i hukkomelsen, på serveren. Det er derfor ikke nødvendigt at indløse eksempelvis firefox, hvis en anden bruger også starter programmet. Temmelig smart, hvis du sprøger mig.

Det var en lille hurtig guide, til hvordan du nemt og smertefrit, kommer i gang med Edubuntu og LTSP. Der er et væld af muligheder med begge, og jeg vil anbefale at du læser noget stof, før du kaster dig ud i de helt store projekter.

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster