IMAP med OAuth i Evolution?

Søger du et bestemt program? Mangler du et alternativ til dit Windowsprogram? Program-spørgsmål kan stilles her.
marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 29. apr 2020, 20:14

Kære alle

Jeg bruger Googles G Suite (tror jeg det hedder - tidligere Google Apps) til mail, og min mailklient er Evolution 3.18.5.2.

I december fik jeg en e-mail fra "The G Suite Team" med indledningen "Starting February 15, 2021, G Suite accounts will only allow access to apps using OAuth. Password-based access will no longer be supported."

Jeg har ikke videre forstand på det her, men fornemmer at jeg er nødt til at gøre noget. Men hvad?

Længere nede i mailen står der under "User instructions":
"If you are using stand-alone Outlook 2016 or earlier, move to Office 365 (a web-based version of Outlook) or Outlook 2019, both of which support OAuth access. Alternatively you can use G Suite Sync for Microsoft Outlook.
If you are using Thunderbird or another email client, re-add your Google Account and configure it to use IMAP with OAuth."

Evolution er vel "another email client", ikke?

Men hvad er det helt præcis jeg skal gøre? Hvad vil det sige at tilføje Google-kontoen igen ("re-add"), og hvordan konfigurerer man den til at bruge IMAP med OAuth? Kan det overhovedet lade sig gøre i Evolution, eller er jeg nødt til at skifte til noget andet? Måske skal min Evolution også opdateres - jeg har ikke indtryk af at den er med blandt de programmer der bliver opdateret med programmet "Softwareopdatering", og jeg er ikke sikker på hvad der så er den rigtige/bedste fremgangsmåde for at få den opdateret.

Jeg kører stadig Ubuntu 16.04 LTS.

Jeg har ikke nogen særlig stor teknisk forståelse, så jeg vil gerne bede om tålmodighed hvis jeg ikke forstår jeres svar med det samme, og I må meget gerne skære tingene helt ud i pap for mig!

På forhånd mange tak!

PS: De skriver også at ændringen vil blive gennemført i to trin:

"June 15, 2020 - Users who try to connect to an LSA for the first time will no longer be able to do so. This includes third-party apps that allow password-only access to Google calendars, contacts, and email via protocols such as CalDAV, CardDAV and IMAP. Users who have connected to LSAs prior to this date will be able to continue using them until usage of all LSAs is turned off.
February 15, 2021 - Access to LSAs will be turned off for all G Suite accounts."

Derfor tænker jeg at det er bedst hvis jeg får det klaret inden 15. juni - hvis der nu skulle gå noget galt og jeg var nødt til at starte forfra.

Venlig hilsen
Marie

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 30. apr 2020, 02:37

Evolution 3.27.91 skulle vaere den første med undersøttelse af oauth. Ubuntu 16.04 har evolution 3.18 så din vil være for gammel, hvis du opgradere til 18.04 vil det være version 3.28 så det burde være ok.

readd betyder du fjerner gmail kontoen fra evolution og tilføjer den på ny, men måske kan du nøjes med at ændre konto indstillingerne.

du har ind til February 15, 2021 før du vil opleve ikke at kunne få adgang til din konto

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 30. apr 2020, 12:08

Tak, Anders! Men kan man ikke køre en nyere version af Evolution på Ubuntu 16.04? Det ville være nemmere hvis jeg kunne nøjes med at opdatere/opgradere Evolution.

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 30. apr 2020, 13:03

Opdaterings håndteringen burde gerne tilbyde dig at kopgradere til 18.04, det burde være ganske let at gøre. Det er noget du skal have gjort inden for de næste 11 måneder for at holde din computer sikker, og at opgradere kun Evolution (hvis det er muligt) kan gøre det mere besværligt når hele systemet skal opgraderes.

Når en udgave er over 2 år gammel er det begrænset hvor meget software der vil blive gjort tilgængeligt for den. Evolution er også meget tæt knyttet med resten af skrivebords miljøet og kan der for sandsynligvis ikke opgraderes selvstændigt men vil kræve en opdatering af store dele af systemet, og det er bedst gjort ved at opgradere hele systemet til en gennemtestet udgave (18.04 eller 20.04).

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 2. maj 2020, 22:43

Tak, Anders. OK, jamen så er der vel snart ingen vej udenom.

Det er rigtigt, opdateringshåndteringen tilbyder mig ganske rigtigt at opgradere til 18.04 og har gjort det længe. Jeg er bare ret nervøs for at gøre det. Tidligere har jeg fra flere forskellige sider hørt at det altid er bedre at reinstallere fra bunden end at opgradere fordi der altid kan være et eller andet der ikke fungerer efter en opgradering. Men at reinstallere er også en stor mundfuld for sådan én som mig. Der er så meget der skal køre og ikke må gå galt, og der er enormt mange ting der skal sættes op på ny, og ting jeg skal komme i tanker om hvordan man gør.

Derfor har jeg hele tiden tænkt at jeg ville vente på 20.04. Og nu er den jo kommet. Hm.

Jeg tror jeg venter til sommerferien - dér er jeg ikke så afhængig af at alt fungerer igen i løbet af få timer, men kan bedre tåle hvis det tager nogle dage - og så opgraderer jeg direkte til 20.04 hvis man kan dét. Eller måske skal jeg hellere installere det fra bunden?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 2. maj 2020, 23:50

Man kan ikke opgradere direkte fra 16.04 til 20.04. Man skal først opgradere til 18.04.

Generelt er der ikke nogen problemer ved at opgradere. Mit råd ville være at prøve at opgradere, det tager kun 1 time og er rimelig lige til. Hvis det så skulle vise sig ikke at fungere kan du altid lave en ren installation bagefter. Men ja det er rigtig godt at finde en dag eller weekend hvor du potentielt kan sætte tid af til at løse eventuelle problemer.

Ubuntu 18.04 er sikker at bruge frem til april 2023, og den burde lade dig fortsat buge din Gmail efter d. 15 februar 2021. Det giver jo et rimelig godt overlap til hvor du kan vælge at opgraderingen skal ske på egne præmisser, så godt at overveje det nu frem for når det bliver bestemt for dig :)

Jeg har pt. dårlige erfaringer med 20.04 (kan ikke kopiere i LibreOffice og and pogrammer) og blev nød til at geninstallation 18.04 mens jeg venter på at der kommer en opdatering der retter fejlen (den er delvist løst sidst jeg tjekkede, men stadig ikke for alle programmer). Et af mine kritiske programmer fungere heller ikke længere i 20.04 da det afhænger af Python 2 som nu er blevet fjernet.

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 22. maj 2020, 19:28

OK, tak, Anders. Jeg tager mig sammen til at opgradere i sommerferien, så ;-)

Skal jeg mon lukke tråden nu eller vente til jeg rent faktisk har løst problemet? Jeg regner helt bestemt med at du har givet mig løsningen, men jeg har jo ikke verificeret det endnu ... men lukker gerne nu hvis du synes?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 22. maj 2020, 23:04

Bare lad den stå åben ind til vi ved om problemet er løst. Det haster ikke for os :)

Det ser i øvrigt ud til at Ubuntu 20.04 har fikset den fejl der var, dog kan den stadig ikke køre de python2 programmer som jeg bruger, så jeg er stadig ikke klar til den :)

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 9. dec 2020, 14:08

Hej igen. Ja, jeg har jo så stadig ikke fået opgraderet til 18.04 ... men nu kan jeg ikke rigtig skubbe den længere. Jeg har dog besluttet at købe en ny computer (stationær - det trængte jeg alligevel til) først. Når den nye så er oppe at køre, opgraderer jeg på den gamle (bærbar). (Ja, jeg går helst både med livrem og seler :wink: ).

Spørgsmålet er så bare om jeg skal installere 18.04 eller 20.04 på den nye? Jens, du skrev i maj at Ubuntu 20.04 endnu ikke fungerede ordentligt for dig, men det er jo længe siden nu. Mon ikke jeg roligt kan installere 20.04 nu? (Så går der også længere tid før jeg skal til at opgradere :D ).

Hvis jeg hellere skal spørge om dette i en anden tråd, så sig til. Jeg vil nemlig også gerne spørge jer til råds om hvilke specifikationer jeg skal gå efter (RAM, processor, harddisk osv.) i forhold til anvendelsesformålet, men det skriver jeg lige mere om enten her eller i en ny tråd alt efter hvordan I foretrækker det.

Klaus Rasmussen
Admin
Indlæg: 5518
Tilmeldt: 26. apr 2010, 02:40
IRC nickname: ClaudiuS
Geografisk sted: Nyborg [fyn]

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf Klaus Rasmussen » 9. dec 2020, 14:39

marie@idiomatic skrev:Hej igen. Ja, jeg har jo så stadig ikke fået opgraderet til 18.04 ... men nu kan jeg ikke rigtig skubbe den længere. Jeg har dog besluttet at købe en ny computer (stationær - det trængte jeg alligevel til) først. Når den nye så er oppe at køre, opgraderer jeg på den gamle (bærbar). (Ja, jeg går helst både med livrem og seler :wink: ).

Klogt nok, så er det også sværere at komme galt afsted. :)

marie@idiomatic skrev:Spørgsmålet er så bare om jeg skal installere 18.04 eller 20.04 på den nye? Jens, du skrev i maj at Ubuntu 20.04 endnu ikke fungerede ordentligt for dig, men det er jo længe siden nu. Mon ikke jeg roligt kan installere 20.04 nu? (Så går der også længere tid før jeg skal til at opgradere :D ).

20.04 kører fint, er kommet over fødselsbesværet.

marie@idiomatic skrev:Hvis jeg hellere skal spørge om dette i en anden tråd, så sig til. Jeg vil nemlig også gerne spørge jer til råds om hvilke specifikationer jeg skal gå efter (RAM, processor, harddisk osv.) i forhold til anvendelsesformålet, men det skriver jeg lige mere om enten her eller i en ny tråd alt efter hvordan I foretrækker det.

Hvis du går efter en med SSD i stedet for HD, og minimum 8 Gb RAM står du fint til almindelig brug.
Med Venlig Hilsen
Klaus

Kører Ubuntu 22.04 på ASUS All-Series, og Probook 4520s.
Gratis Ubuntumagasin: http://fullcirclemagazine.org/
https://mega.nz/folder/aJsmCYKa#dxMHKTi4Idmz6hiVpsI68Q

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 9. dec 2020, 15:25

20.04 kører fint, er kommet over fødselsbesværet.


Perfekt!

Hvis du går efter en med SSD i stedet for HD, og minimum 8 Gb RAM står du fint til almindelig brug.


Tak, Klaus. Men jeg tror jeg har brug for lidt mere. Jeg skal køre Windows 10 i VirtualBox på Ubuntumaskinen, og den virtuelle Windowsmaskine alene skal bruge 16 GB RAM på grund af de programmer den skal kunne trække. Så jeg skal mindst have 32 GB RAM.

Og så tænker jeg at jeg bør vælge en i7-processor? Maskinen skal meget gerne køre (godt) i nogle (gerne mange) år.

Og så forestiller jeg mig 1 TB SSD.

Virker det fuldstændig overdrevet?

Klaus Rasmussen
Admin
Indlæg: 5518
Tilmeldt: 26. apr 2010, 02:40
IRC nickname: ClaudiuS
Geografisk sted: Nyborg [fyn]

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf Klaus Rasmussen » 9. dec 2020, 15:39

marie@idiomatic skrev:Tak, Klaus. Men jeg tror jeg har brug for lidt mere. Jeg skal køre Windows 10 i VirtualBox på Ubuntumaskinen, og den virtuelle Windowsmaskine alene skal bruge 16 GB RAM på grund af de programmer den skal kunne trække. Så jeg skal mindst have 32 GB RAM.

Og så tænker jeg at jeg bør vælge en i7-processor? Maskinen skal meget gerne køre (godt) i nogle (gerne mange) år.

Og så forestiller jeg mig 1 TB SSD.

Virker det fuldstændig overdrevet?

Nej, det lyder Ok. Det er også en slagkraftig maskine du beskriver. Men det er jo også et et lidt ualmindeligt stort behov du beskriver.
Med Venlig Hilsen
Klaus

Kører Ubuntu 22.04 på ASUS All-Series, og Probook 4520s.
Gratis Ubuntumagasin: http://fullcirclemagazine.org/
https://mega.nz/folder/aJsmCYKa#dxMHKTi4Idmz6hiVpsI68Q

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 9. dec 2020, 15:48

marie@idiomatic skrev:Og så tænker jeg at jeg bør vælge en i7-processor? Maskinen skal meget gerne køre (godt) i nogle (gerne mange) år.

Jeg ville forslå en Ryzen 7, de er noget bedre til multi task hvilket du får brug for med en VM.

marie@idiomatic skrev:Spørgsmålet er så bare om jeg skal installere 18.04 eller 20.04 på den nye? Jens, du skrev i maj at Ubuntu 20.04 endnu ikke fungerede ordentligt for dig, men det er jo længe siden nu.

Hvem er Jens?

marie@idiomatic
Indlæg: 334
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf marie@idiomatic » 9. dec 2020, 21:50

AJenbo skrev:Hvem er Jens?

Undskyld, Anders, det er mig der vrøvler. Jeg mente selvfølgelig dig. Jeg fik bare lige blandet fornavn og efternavn sammen.

AJenbo skrev:
marie@idiomatic skrev:Og så tænker jeg at jeg bør vælge en i7-processor? Maskinen skal meget gerne køre (godt) i nogle (gerne mange) år.

Jeg ville forslå en Ryzen 7, de er noget bedre til multi task hvilket du får brug for med en VM.

Jeg har egentlig kig på den her:
https://www.mm-vision.dk/hurtig-vision-office-pro-med-ssd?fbclid=IwAR2viJYtVgBX-4I8Qp2tXc3UNacGfhuLOEgd2hKtHztya8gerXN7ARGGwZk
Men måske bør jeg genoverveje. Hvor kan man få maskiner med Ryzen 7? Og er det dyrere end intel?

Der er selvfølgelig også altid spørgsmålet om hvorvidt maskinen overhovedet fungerer med Ubuntu. Jeg talte tidligere på dagen i telefon med én fra den butik jeg lige har linket til, og han sagde selvfølgelig at det kunne de ikke garantere. Men det vil de vel typisk sige hvor som helst?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: IMAP med OAuth i Evolution?

Indlægaf AJenbo » 10. dec 2020, 01:08

marie@idiomatic skrev:
AJenbo skrev:
marie@idiomatic skrev:Og så tænker jeg at jeg bør vælge en i7-processor? Maskinen skal meget gerne køre (godt) i nogle (gerne mange) år.

Jeg ville forslå en Ryzen 7, de er noget bedre til multi task hvilket du får brug for med en VM.

Jeg har egentlig kig på den her:
https://www.mm-vision.dk/hurtig-vision-office-pro-med-ssd?fbclid=IwAR2viJYtVgBX-4I8Qp2tXc3UNacGfhuLOEgd2hKtHztya8gerXN7ARGGwZk
Men måske bør jeg genoverveje. Hvor kan man få maskiner med Ryzen 7? Og er det dyrere end intel?


AMD er generelt billigere end Intel og pt. har de også de bedste CPU'er. Jeg vil sige du kan spare 500-1000,- med en AMD maskine.

Den maskine du linker til kan fås med i5-10400 eller i7-10700.
i5-10400 kan matches med en Ryzen 2600X, 3600 eller 4800U
i7-10700 kan matches med en Ryzen 3700X eller 5600X
https://nanoreview.net/en/cpu-compare/i ... zen-5-3600
https://nanoreview.net/en/cpu-compare/i ... en-7-3700x

Hvis jeg konfigurere den maskine du har linket får jeg følgende 2 priser:
Intel i5-10400: 5793,-
Intel i7-10700: 6993,-

Mht til hvor man kan købe dem så har MM-vision kun et valg i den klasse, og prisen er ikke rigtig konkurancedygtig:
https://www.mm-vision.dk/visiongaming/V ... n-computer
Kun 16GB ram så den ville koste ca. 800,- mere for samme ydelse som i5-10400 maskinen, dog med et kraftigere grafikkort.

Hos PCSpecialist kan man få en 3700X til 6026,-
https://www.pcspecialist.dk/gemte-konfi ... cKJEXGpTp/
De har også en mini pc med 4800U til 6489,- hvis du er interesseret i noget der ikke fylder så meget:
https://www.pcspecialist.dk/gemte-konfi ... j7rxBAJmA/

Føniks har også maskiner i 4500-7000,- klassen, men er ikke så billige som PCSpecialisten.
https://www.fcomputer.dk/pc-system/c760 ... cfg=7af18d

marie@idiomatic skrev:Der er selvfølgelig også altid spørgsmålet om hvorvidt maskinen overhovedet fungerer med Ubuntu. Jeg talte tidligere på dagen i telefon med én fra den butik jeg lige har linket til, og han sagde selvfølgelig at det kunne de ikke garantere. Men det vil de vel typisk sige hvor som helst?

Ja, det er temmelig generelt. Nogle steder vil dog godt sørge for at maskinen fungere med Linux inden den leveres. Men lang de fleste maskiner fungere i dag problem frit. PCSpecialisten ser ud til at tjekke for Linux kompatibilitet, det ved jeg Føniks også har gjort tidligere.

Tilbage til "Programmer i Ubuntu"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 0 gæster