Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering? Emnet er løst

Her kan du få hjælp til installationen af Ubuntu.
nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 28. apr 2019, 00:40

Hej med jer! :-)

Jeg har et par udfordringer med min Ubuntu opsætning – dem prøver jeg lige at lave om til nogle spørgsmål .. beklager på forhånd for min mangel på at skrive det kort!!

Jeg har netop fået en ny SSD. Denne ville jeg gerne have installeret i samlingen af harddiske. Her har jeg lidt problemer med at holde styr på min Ubuntu/Linux opsætning, samt holde tungen lige i munden med hensyn til partitioneringen af harddiskene.

---
Opgradering?

Jeg tænker samtidig på at opgradere til 19.04 ”Disco” - som jeg kunne lægge ind som primære styresystem. Dette er kun en overvejelse, for 18.04LTS kørte rigtigt fint – men jeg har læst at mit AMD grafikkort (R9 280X) er bedre understøttet i 19.04.
Er Ubuntu 19.04 Disco klar til installation i dansk udgave?

---
Styr over harddiske + ny SSD til samlingen.

Jeg har en samling diske (en SSD, to HDD og en SSHD, af forskellige størrelse), som jeg gerne vil have til at fungere godt sammen med en ny SSD.

Der ligger en masterbootrecord på SSHD’en (tror jeg, at det var).
Men bootrækkefølgen ville jeg gerne bestemme via computerens (UEFI/BIOS) boot manager, hvis det ikke er noget bøvl. Dette mener jeg også, at jeg gør i forvejen. Men jeg ved ikke, hvor meget masterbootrecorden bestemmer i bootsekvensen?

Jeg tænker, at I gerne vil vide noget mere præcist (mere eller mindre præcist):
• SSD (250GB), som jeg booter på via BIOS/UEFI. Her ligger en Ubuntu 18.04LTS
• HDD (1TB) – Ældre sag, som blandt andet indeholder en Win7 og Ubuntu 10-11 stykker.
• SSHD (1TB) – Indeholder flere Ubuntu’er og en del data – både til Win og til Ubuntu.
• HDD (8TB) – Indeholder fotos og noget backup fra de andre diske. Denne sidder pt i en ICY Docking station (fint med mig!).
• SSD (1TB) – Ny disk.

Jeg håber, at det fremtidige setup bliver noget i stil med følgende:
• SSD (1TB) som indeholder styresystemet Ubuntu og min home, måske i separate partitioner.
• HDD (1TB) - den må hellere overleve, så jeg kunne boote Windows, ifald det bliver aktuelt.
• SSHD (1TB) – Tja, her kunne jeg have mine data, som ikke benyttes så ofte – videoer og lidt fotos.
• ICY BOX Docking station, med følgende to diske:
◦ SSD (250GB) – indtil videre for at kunne kopiere mine ting (gammel home og data)
◦ HDD (8TB) – stadig til fotos og backup.

(Endnu længere ude i fremtiden: Evt. nyt setup, hvor jeg installere styresystem (og kun disse) på 250GB SSD, og benytter den nye 1TB SSD til alle aktuelle data, inkl. home. Så skal jeg til at bytte diske rundt, så begge SSD’er bliver interne – den tid, den glæde.)

Men først skal jeg have kopieret de gamle ting til den nye 1TB SSD. Og have den partitioneret korrekt. Der tænker jeg, at det ”bare” er at sætte den i Docking stationen og gå i gang?

---
Partitionering

Jeg vil også gerne gøre processen med at opgradere lidt lettere for mig selv. Så jeg er mere sikker på, ikke at miste data eller andet, når jeg i fremtiden opgraderer min Ubuntu.

Det går måske ud på at flytte (eller placere) sin home folder? Men hvad sker der så med de ting, som man installerer undervejs – libraries, programmer, tweaks osv.?
Bør man holde styr over dette undervejs, så man kan se, hvad der er installeret, og hvad man vil tage med ind i næste version af Ubuntu?
Kan jeg bruge programmet ”Ubuntu Software” hertil?
Hvordan partitionerer jeg den nye 1TB SSD, så det også virker i fremtiden (altså uden at miste data ved opgraderinger)?

---
Spørgsmål

Jeg opremser lige spørgsmålene:
1. Er Ubuntu 19.04 Disco klar til installation i dansk udgave?
2. Hvem bestemmer boot sekvens: Er det masterbootrecord? Eller UEFI/BIOS?
3. Er det ”bare” at sætte min nye SSD (1TB) i Docking stationen, og så gøre den klar?
4. Bør man holde styr over installerede programmer, utilites og libraries undervejs, så man kan se, hvad der er installeret, og hvad man vil tage med ind i næste version af Ubuntu?
5. Hvordan partitionerer jeg den nye 1TB SSD, så det også virker i fremtiden (altså uden at miste data ved opgraderinger)?


Bedste hilsner
./Nick
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

AJenbo
Admin
Indlæg: 19865
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?  Emnet er løst

Indlægaf AJenbo » 28. apr 2019, 06:44

1. Ja
2. Det er UEFI/BIOS. Masterbootrecord benyttes kun i Legacy/Bios tilstand.
3. Bare sæte den in maskinen og lav en installation, der er sandsynligvis ikke brug for at gøre noget klar først.
4. Måske nogle af de programmer du bruger meget, men det er noget jeg normalt gør op med mig selv når jeg laver en ny installation, så får man også ryddet lidt ud. Du opdager nok også hurtigt hvis der er noget du savner.
5. Lad Ubuntu installationen håndtere det.

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 28. apr 2019, 12:08

Hej AJenbo.

Tusinde tak for kort og klart svar! :-)

Jeg prøver lige at følge svaret, og kommer tilbage og siger, hvordan det gik.. ;-)

./Nick
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 28. apr 2019, 13:23

Hej igen.

Det gik i store træk fint med installationen - kun få ting ..
1. Jeg fandt ikke ud af, hvor/hvordan den ville installere (og formatere) - jeg valgte derfor punktet "jeg vil gøre noget andet".
1.a. Her kunne jeg vælge mit nye drev (den nye SSD), som jeg satte til "ext4" ud over det hele. Disken skal flyttes intern på et tidspunkt snart, så jeg skal ikke kunne bruge den til Win/Mac.
1.b. Og adgangspunkt satte jeg til "\". Dette har virket før.
1.c. Jeg ved ikke, om "standard installation" ville have gjort det samme.
2. Efter den kom og sagde, at jeg var klar til reboot, kørte min Docking station ca 2 minutter mere, hvorfor jeg ventede med reboot, til den ikke blinkede mere. Jeg ved ikke, om Ubuntu ville have ventet for mig?

Så igen tak for hjælpen. :-)

Bedste hilsner
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

AJenbo
Admin
Indlæg: 19865
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf AJenbo » 28. apr 2019, 15:12

Du kan eventuelt frakoble de andre diske under installationen så er du sikker på det hele bliver sat op på den rigitge disk og ikke på virker nogle af de andre.

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 28. apr 2019, 17:26

Hej igen.

God idé, med frakobling af diskene.
.. men så skulle jeg til at være teknisk (altså skille computeren lidt ad) - desværre ikke min stærkeste side længere! ..
Det var lettere, da der var mere luft i kabinetterne (og CPU'en var en 33MHz Cyrix processor .. ;-) )
Nu har jeg købt en Docking station (og tænker på at købe en mere) og lader børnene om at rode med den fysiske del af teknikken .. :-)

./Nick
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 28. apr 2019, 19:00

# Lige en kommentar mere - jeg kom lige til at tænke på, at mit nye SSD drev stadig sidder i den eksterne Docking station (USB 3.0) .. og jeg har ikke et øjeblik følt, at den skulle være langsommere end normalt (den "gamle" SSD, som sidder internt).
Jeg tænker selvfølgelig ikke, at det kan konkurrere med M2-SSD, men synes alligevel, at jeg ville slå et slag for eksterne Docking Stationer. Mit motherboard understøtter ikke M2.

Bedste hilsner
./Nick
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

AJenbo
Admin
Indlæg: 19865
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf AJenbo » 28. apr 2019, 20:33

Skal du ik' allerede ind og rode når du skal installere den nye SSD? Hvis du tilkobler den via en extern dock er der ikke meget fidus i at have en SSD...

USB3 er rimelig hurtigt men ikke lige så hurtigt som SATA og har også en del forsinkelser og andre begrænsninger.

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 30. apr 2019, 16:57

Hej igen Anders.

Joh, jeg skal ind og flytte rundt på diskene. Altså bytte rundt på de to diske.

Jeg forsøgte lige at overføre fra den interne 250GB SSD (læse) til den eksterne 1TB SSD (skrive) .. det er med ca 350-360MB/s ved 10GB fotos - det finder jeg OK. Det er selvfølgelig ikke M2-SSD hastigheder dog.
Derimod, hvis jeg skriver fotos til min (lidt overfyldte) HDD, så skriver jeg med 45-50MB/s, så der er forskel.

USB 3.0 er vist 5Gb/s og SATA 6Gb/s - ved ikke, om de to tal er sammenlignelige. Og uden at jeg ved så meget om det ..

Men jeg er super glad for at det kører, som det sig bør og skal. :-) 19.04 (Disco Dingo) kører også fint. :-)

Bedste hilsner
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

thj01
Indlæg: 2660
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf thj01 » 2. maj 2019, 11:36

Hvis du senere går igang med en nyinstallation - fordi noget det bøvler, så ville jeg seriøst overveje at gå tilbage til 18.04

19.04 er kun understøttet i 9 mdr, og så skal du igang med at opdatere igen. Med 18.04 LTS versionen er du sikret 10 år. For mig er det en væsentlig årsag til at mit rul kun ligger i LTS versionerne, men også at jeg som oftest først skifter ½ - 1 år efter at den Nye LTS er udkommet ... for der er altid små børnesygdomme. Og hvis man har sat Ubuntu rigtigt op med PPA'er, så har man alligevel de nyeste versioner af den software man anvender mest.

Der var engang det virkeligt kunne betale sig at skifte hver 6. månede ... men det var altså før 16.04 (IMHO).
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 3. maj 2019, 10:18

Også tak til thj for indlæg.

Jo, jeg ville gerne køre 18.04LTS (som jeg har gjort med fin succes siden et par måneder efter den udkom - præcis efter bogen) ..
Jeg skulle bare lige se, hvad der var af forbedringer i 19.04 STS .. Jeg læste blandt andet noget om opdaterede drivere til AMD grafikkort. Det har jeg tidlige haft lidt problemer med, så jeg tænkte, at det kunne være en fordel.
Og så lidt nysgerrighed gjorde, at jeg installerede 19.04.
Jeg havde "smadret" 18.04 versionen med at installere nogle levende baggrunde, og afinstalleret dem igen, med det resultat, at min desktop ikke virkede mere. Så da jeg fik ny disk i gave, blev det til en geninstallation.

Måske går jeg tilbage til 18.04, når jeg geninstallerer næste gang. :-)

Bedste hilsner
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

nsl
Indlæg: 54
Tilmeldt: 17. apr 2014, 16:33
IRC nickname: nsl

Re: Opgradering, harddiske (+ny ssd) og partitionering?

Indlægaf nsl » 3. maj 2019, 10:23

Korrektion ..

Jeg kan godt presse min nye SSD (siddende på en Docking Station ved USB 3), så systemet går lidt i knæ.
Så AJenbo - du har ret! :-)

Hvis jeg kopierer 100 GB fotos til min SSD, som også indeholder styresystemet (Ubuntu 19.04), så går det hele noget langsomt - indtil den er færdig med at skrive på SSD'en - jeg kunne ikke lige se hastigheden, men tænker, at jeg bør installere igen - denne gang Ubuntu på den lille SSD og så benytte den store til data, fotos etc ..

Bedste hilsner
./nick :)
Ubuntu 18.04LTS - CPU AMD Fx-8150 - GRAFIK: Radeon R9 280x - RAM: 12GB - MONITOR: Asus 4k - BOARD: Asus M5A97 R2.0 - DISKE: SSD 240GB+1TB + HDD 1TB + SSHD 1TB + Docking Station ICYBOX.

Tilbage til "Installation"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster