apache2-mpm-worker & PHP

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

apache2-mpm-worker & PHP

Indlæg af NickyThomassen »

For dem af os som længe har brugt Apaches prefork-model, kan det virke som en udfordring at rykke over på worker. Prefork er den process-baseret model, hvor hver klient får sin egen process, imens worker er en blanding af både process-baseret og trådet kørsel. Worker skulle være hurtigere, og samtidig bruge mindre ram.

På Debian Wheezy tog det kun pakkerne

Kode: Vælg alt

apt-get install apache2-mpm-worker libapache2-mod-perl2 libapache2-mod-fastcgi php5-fpm php-apc
(hvor APC er valgfri, men generelt anbefales)

Modulerne actions, alias og fastcgi skal være aktive, og derefter tilføjes følgende linier i /etc/apache2/mods-available/fastcgi.conf

Kode: Vælg alt

  Alias /php5.fcgi /var/lib/apache2/fastcgi/php5.fcgi
  FastCGIExternalServer /var/lib/apache2/fastcgi/php5.fcgi -flush -socket /var/run/php5-fpm.sock
  <FilesMatch ".+\.ph(p[345]?|t|tml)$">
    SetHandler application/x-httpd-php
  </FilesMatch>
  Action application/x-httpd-php /php5.fcgi
  <Directory "/var/lib/apache2/fastcgi">
    Order deny,allow
    Deny from all
    <Files "php5.fcgi">
      Order allow,deny
      Allow from all
    </Files>
  </Directory>

Og det er det.
Umiddelbart virker standardopsætningen ret fornuftig, omend jeg har nedjusteret antallet af master processer der kører, da jeg ikke regner med 150 samtidige forbindelser.

Jeg har kun testet et simpelt script, så det er svært at sige noget om ydelse og stabilitet. Der kommer nok Wordpress på serveren i weekenden, og så skal den da testes. Er der i øvrigt en af jer der har et godt test-script? Det skulle helst teste PHP bredt, og på en måde så både hastigheden og belastningen kan sammenlignes over flere opsætninger og servere.
lath
Indlæg: 5095
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: apache2-mpm-worker & PHP

Indlæg af lath »

Jeg kiggede for nyligt i Synaptic, og kan huske at der er et decideret test program til Apache servere/webservere.
Jeg kan ikke huske hvad det hedder, men kig i server/webserver sektionen.

/Lars
Jeg er Software ingeniør (Diplomingeniør) i Informationsteknologi og indlejede systemer, hvor indlejrede systemer er computer (microcontroller) + elektronik i for eksempel et TV, en router, en vaskemaskine og den slags
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: apache2-mpm-worker & PHP

Indlæg af NickyThomassen »

Yep, det er "ab - Apache HTTP server benchmarking tool" :)

Det er også det jeg regner med at bruge.
Jeg var nok ikke klar nok i aftes da jeg skrev, for det jeg mente var et script at teste på serveren, ikke et script at teste serveren med. Hastigheden af Wordpress kommer fx an på hvilket plugins der er aktive, versionsnummer osv., så Wordpress er ikke egnet til at teste webserverens ydelse.

Derfor kunne det være fedt med et dedikeret test-script i PHP, et som ideelt set er 200-500ms om at blive afviklet, tester IO, database, RAM og CPU. På den måde kunne man bedre sammenligne forskellige opsætninger på forskellige systemer, og teste om få worker-processer med mange threads er bedre end mange worker-processer med færre threads. Eller ganske enkelt worker Vs. prefork og mod_cgi Vs. FastCGI.