En køber skal have penge retur for en ubrugt Windows licens

[Jmose]

Hejsa,

Faldt lige over denne artikel på et andet forum:

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=10766

Jeg synes da lige at jeg ville dele den her..

[Claus M]

Men det tolkes som om at kun meget få gider at skifte Windows ud med Linux.

http://www.computerworld.dk/art/113495/faa-danskere-gider-erstatte-windows-med-linux?a=fp_2&i=513

Jovist er det (relativt) nok få der skifter - men at der kun er få sager mht. penge retur er ikke det samme. Der er sikkert mange her i Forum som har købt en PC med Windows og bare slettet den eller kører dual.

Nå - men billedet i artiklen er ikke til at stå for.

[Christian.Arvai]

http://www.computerworld.dk/art/113495/faa-danskere-gider-erstatte-windows-med-linux?a=fp_2&i=513

Han forklarer, at HP ikke, så vidt han husker, nogensinde har haft sager, hvor man har returneret penge til forbrugere, der ikke ville have Windows Vista.

ØØØØ nå, jeg brokkede mig ellers kraftigt da jeg købte min HP, men hos Expert sagde de at HP ikke ville refundere for Vista, så det er da nærmere at de ikke før har VILLE betale

[Claus M]

http://www.computerworld.dk/art/113495/faa-danskere-gider-erstatte-windows-med-linux?a=fp_2&i=513

Han forklarer, at HP ikke, så vidt han husker, nogensinde har haft sager, hvor man har returneret penge til forbrugere, der ikke ville have Windows Vista.

ØØØØ nå, jeg brokkede mig ellers kraftigt da jeg købte min HP, men hos Expert sagde de at HP ikke ville refundere for Vista, så det er da nærmere at de ikke før har VILLE betale

Ja, de VIL ikke eller også ved de ikke bedre. Lysning kan være på vej.

Faldt lige over denne på crn.dk:

Microsoft: producenter bør have en returpolitik
IKKE at ville returnere er selvfølgelig også en politik - men det bliver rigtig interessant at følge med i.

http://crn.dk/nyheder/microsoft-producenter-boer-have-returpolitik-pa-styresystemer-1.386597.html

[AJenbo]

Øv det lyder lidt som om han trækker lidt i land efter hvad han blev citeret for i 24timer

[Ulrik Guldbæk]

Den juridiske forskel på Poul-Henning Kamps og Asger Jørgensens sager er, at Asger Jørgensen er forbruger.

Det aktiverer Aftalelovens §38 b, som er en bestemmelse, der kun kan bruges, når den ene part er forbruger.

Poul-Henning Kamp var ikke forbruger, men havde købt en bærbar til brug i sin selvstændige virksomhed.

Derfor kunne retten fortolke licensbetingelsernes vilkår om refusion til skade for Poul-Henning Kamp, mens Forbrugerklagenævnet kunne anvende Aftalelovens § 38 b og give Asger Jørgensen medhold i sin klage.

Fra min lille butik Windowsrefusion.dk, hvor der vil komme en længere forklaring af juraen:

Når man fortolker aftaler, bruger man reglerne i Aftaleloven.

I Aftalelovens §38 b:

"Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling."

I Folketingets forarbejder står der sådan her:

”Kan der være tvivl om, hvilken fortolkning der er gunstigst for forbrugeren, må man lægge til grund, at det er den fortolkning, som forbrugeren påberåber sig.” (Folketingstidende 1994/95, tillæg A, s. 353 f)

[AJenbo]

Godt med en lidt uddybende forklaring, lyder som et spændende fortagende du/I har gang i.
Så må vi håbe jeg får råd til en ny bærbar inden inden Vista maskinerne forsvinder helt fra marked, ved mindre de altså bliver erstattet af maskiner uden Windows

[neglesaks]

Den juridiske forskel på Poul-Henning Kamps og Asger Jørgensens sager er, at Asger Jørgensen er forbruger.

Det aktiverer Aftalelovens §38 b, som er en bestemmelse, der kun kan bruges, når den ene part er forbruger.

Poul-Henning Kamp var ikke forbruger, men havde købt en bærbar til brug i sin selvstændige virksomhed.

Derfor kunne retten fortolke licensbetingelsernes vilkår om refusion til skade for Poul-Henning Kamp, mens Forbrugerklagenævnet kunne anvende Aftalelovens § 38 b og give Asger Jørgensen medhold i sin klage.

Fra min lille butik Windowsrefusion.dk, hvor der vil komme en længere forklaring af juraen:

Når man fortolker aftaler, bruger man reglerne i Aftaleloven.

I Aftalelovens §38 b:

"Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling."

I Folketingets forarbejder står der sådan her:

”Kan der være tvivl om, hvilken fortolkning der er gunstigst for forbrugeren, må man lægge til grund, at det er den fortolkning, som forbrugeren påberåber sig.” (Folketingstidende 1994/95, tillæg A, s. 353 f)

Hej Ulrik,

tak for din uddybning af juraen og velkommen til forummet!

[Claus M]

Den juridiske forskel på Poul-Henning Kamps og Asger Jørgensens sager er, at Asger Jørgensen er forbruger.

Det aktiverer Aftalelovens §38 b, som er en bestemmelse, der kun kan bruges, når den ene part er forbruger.

Poul-Henning Kamp var ikke forbruger, men havde købt en bærbar til brug i sin selvstændige virksomhed.

Derfor kunne retten fortolke licensbetingelsernes vilkår om refusion til skade for Poul-Henning Kamp, mens Forbrugerklagenævnet kunne anvende Aftalelovens § 38 b og give Asger Jørgensen medhold i sin klage.

Fra min lille butik Windowsrefusion.dk, hvor der vil komme en længere forklaring af juraen:

Når man fortolker aftaler, bruger man reglerne i Aftaleloven.

I Aftalelovens §38 b:

"Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling."

I Folketingets forarbejder står der sådan her:

”Kan der være tvivl om, hvilken fortolkning der er gunstigst for forbrugeren, må man lægge til grund, at det er den fortolkning, som forbrugeren påberåber sig.” (Folketingstidende 1994/95, tillæg A, s. 353 f)

Spændende site du har - er bogmærket her.