mcrypto skrev:hov, hvem har fjernet min fool's guide to ubuntu? det er bare ikke cool
SOM OM jeg er den eneste der har haft et problem m passwword til sudo el root, manner
og systemrescuecd er leglitimt system til at repararere linux. hehe. system rescue, ok?
Om et stykke software er legitimt eller ej, er faktisk ikke relevant i sådan en sammenhæng her. Det som vi ikke vil hjælpe med, er bl.a. er nulstille/bryde/knække adgangskoder, så hvilken metode der bliver brugt er ligegyldig.
Vi advarede flere gange om, at vi ikke hjælper med at bryde adgangskoder, hvilket helt grundlæggende betyder at forummet ikke hjælper med det. Dvs. at der hverken må skrives om det, eller linkes til det, og det gælder alle brugere uden undtagelse. Vi har også andre regler, som betyder det samme, nemlig at der hverken må skrives om det, eller linkes til det:
https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=24&t=16265Reglerne (eller retningslinierne) virker måske underlige, men er på plads for at beskytte forummet, hjemmesiden og foreningen som helhed. Hvis vi jævnligt hjælper hinanden her på forummet, med ting som enten er på grænsen til at være ulovligt (nulstilling af koder fx), eller som er ulovligt (cracking fx), så risikerer vi dels at få et dårligt ry, og dels at blive lukket. Det er grunden til reglerne.
Hvis du i fremtiden er i tvivl om vi tillader en guide, et indlæg eller et link, så skriv og spørg et medlem fra denne liste:
https://ubuntudanmark.dk/forum/memberlist.php?mode=group&g=676Normalt ville det have konsekvenser, at du gør det modsatte af hvad vi har bedt om. Men fordi du stadig er ny på forummet, så gør vi ikke mere ud af det, og vi håber at du stadig vil bruge forummet som hidtil. Husk at spørg i fremtiden, hvis du er i tvivl om noget.