Lad mig med det samme slå fast: Jeg er 100% Ubuntu-tilhænger. Ubuntu er installeret på samtlige mine maskiner, laptops som stationære. Ubuntu er også på konens stationære Pc. Så vi er ren Ubuntu-familie her hos os.
Alligevel har jeg, som så mange andre, prøvet andre distros: Gentoo, Slackware, SuSE Linux (dengang det hed det), Sabayon, Debian, Fedora, Mepis, Xubuntu, Lubuntu, Kubuntu og, selvfølgelig, Ubuntu, og sidst OpenSUSE 11.3.
Ud af disse 12 Linux-varianter bliver jeg ved at vende tilbage til den samme: Ubuntu Linux.
Min tid som bruger af GNU/Linux havde sin begyndelse tilbage i 2004, hvor jeg købte en SuSE Linux Pro 8.5, med manualer og hele baduljen. Den var hård at installere, SuSE 8.5 da jeg kun havde en 100 MHz Pentium maskine med 800 MB RAM. SD-RAM for det ikke skal være løgn. Det kørte, men det kørte langsomt. Ikke langsomt i daglig brug, når først maskinen var startet op. Men jeg kunne snildt lave en kande kaffe, og endda lige nå at slå græsplænen inden dyret kom til live. Jo. Dét var tider.
Hurtigt fremad til 2006. Og mit første møde med Ubuntu Linux. Jeg kom med på Ubuntu fra version 6.10 Feisty Fawn, og jeg har ikke forladt Ubuntu siden som hovedsystem. Men i den forgangne weekend fik jeg pludselig den idé at tjekke OpenSUSE 11.3 ud. Jeg ville lige se, om det var et tilfælde, at min computer er så djævelsk hurtig med Ubuntu installeret, eller om den også vil være så hurtig med andre distros, så jeg hentede OpenSUSE 11.3, da jeg jo har en del erfaring med netop SUSE Linux fra tidligere.
Jeg brændte Cd'en ved laveste hastighed, og slukkede maskinen. Sluttede min ekstra SATA-disk til og lod maskinen boote op på OpenSUSE 11.3 Live Cd. Efter små fem minutter fik jeg det første livstegn fra OpenSUSE. Den velkendte SUSE-bootsplash med "Velkommen" på indtil flere sprog dukkede op, og sekunder efter denne kom så første menu, hvor jeg kunne vælge om jeg ville boote op i "Live mode" eller installere systemet. Jeg valgte det sidste.
Som sagt kender jeg SUSE's installer ganske godt, og der er da heller ikke lavet det helt store om på den. Den er enkel, og lige til at gå til.
Efter en tid, hvor systemet læser fra Cd'en begynder så selve installationen. Eller måske skulle jeg sige første del af installationen. For efter installation af grundsystemet skal maskinen genstarte. Cd'en fjernes og dyret booter.
Efter et par minutter er du så inde på skrivebordet. Og her skal du så til at finde de ting, du skal bruge af tillæg som Java og Flash. Det skal lige siges, at OpenJava bliver smidt ind sammen med de første opdateringer. Smart, men der er, så vidt jeg kan se, ikke mulighed for at installere Sun Java fra repos.
Flash skal jeg lede en del efter i OpenSUSE's software-installations-menu, efter først at have fundet den. Den skal man, hvis man ikke kender til SUSE, eller KDE desktoppen lede lidt efter, men den ligger under Computer/Administration. Ikke som i Ubuntu. Intet softwarecenter og ingen Synaptic. Nuvel, OpenSUSE er også en RPM-baseret distro, så det er ikke så mærkeligt.
Efter ca. en time er jeg klar til at bruge systemet, som jeg bruger Ubuntu i det daglige. Troede jeg. For efter opstart af Amarok, KDE's medieafspiller, skal jeg igen til at rode rundt med pakke-installation. Avi-videoer, MP3'er og andre medie-filer vil systemet ikke afvikle. Men også denne installation gik rimelig nemt. Igen, med højde for mit forudgående kendskab til SUSE.
Og SÅ kører det. Men ak, hvilken jammer. Firefox er i version 3.6.10, og altså ikke Firefox 4.0 Beta, som har hardware acceleration på grafikken. Fontene i Firefox kunne godt have været meget bedre. Her er fontene i Ubuntu betydeligt bedre, og langt mere læselige. Dette gælder også i OpenOffice.org Writer.
Selve program-start-tiden kan jeg ikke klage over. Det er fornuftigt nok. Men opstarten fra slukket maskine til køreklar på desktoppen kan bestemt godt være bedre. Her lægger Ubuntu sig klart i front.
De nye fonte i Ubuntu øger læsevenligheden ganske betragteligt. Siderne i Firefox 4.0 Beta er tydelige og giver ikke hovedpine. Installation af codecs er noget jeg savner kunne være lige så let som i Ubuntu. I Ubuntu er det blot at lægge "Restricted-Extras" ind, så spiller det uden fejl.
Summa summarum. OpenSUSE 11.3 er forholdsvis let at installere. Med mindre du er helt grøn Linux-bruger. Er du helt grøn i Linux, så vil jeg, på ingen måde, anbefale OpenSUSE. Jeg ville ikke tøve ét sekund før jeg anbefaler Ubuntu.
Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Vi har jo ikke for vane at måle forskellige distros op mod Ubuntu her på forum.
Enkelt. Vi mangler, efter min mening en tråd, hvor nye Linux-brugere kan læse sig til hvad, objektive, "gamle" brugere af Linux har at sige om de forskellige distros. Som denne, op mod Ubuntu. Vi mangler en diskussion, hvor det hurtigt kan blive klart for nye brugere, hvorfor Ubuntu er et rigtig godt valg, og hvor enkel Ubuntu i virkeligheden er at arbejde med, sammenlignet med andre distros.
En del af en god support er jo netop også at kunne udtale sig sagligt om andre udgaver af Linux.
Ubuntu 10.10 vs. OpenSUSE 11.3
-
- Indlæg: 1712
- Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
- Geografisk sted: Nordjylland
Ubuntu 10.10 vs. OpenSUSE 11.3
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"
Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
-
- Forfatter
- Indlæg: 794
- Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
- Geografisk sted: Christianshavn
Re: Ubuntu 10.10 vs. OpenSUSE 11.3
Stemmer rimelig overens med mine egne 'forsøg' med OpenSuse. Ret lækker, men stadig den næstbedste linux-distro til begyndere og folk der er blevet trætte af det uendelige konfigurationsarbejde, der kan være/har været i linux installationer.
Udmærket initiativ med tråden. Hver distro har sine fordele, har jeg indset. Jeg har selv været 'på' Linux siden RedHat 4 (omkring '96-97). Og der er en verden til forskel fra dengang jeg startede til nu. Vil tro Knoppix omkring 2002 var kickstarteren, der ændrede en del. Det var den første populære livecd der virkede som Ubuntu gør idag, altså at alting (==Debian linux) kunne testes direkte fra CD'en og at man kunne se om 'ting' virkede ud af boxen på ens PC. Noget som de fleste distros har taget til sig idag.
Jeg synes ikke der er noget idag, der kommer bare på linje med Ubuntu med hensyn til finishen og de ideologiske mål. Måske er Debians kvalitet (stabilitet) større, men det er det Debians distro er til for. Til gengæld er den selvfølgelig ikke så hurtig med at integrere det seneste og har ikke den store markedsføring, og den har derfor ikke så meget tække hos begyndere.
Jeg bruger Ubuntu på arbejdet og i fritiden og har vel som Jimmy gjort det siden Ubuntu startede. På arbejdet er der også en del RedHat/Centos server maskiner, fordi det er den distro som fra sælgers side er testet med vores værktøjer.
Udmærket initiativ med tråden. Hver distro har sine fordele, har jeg indset. Jeg har selv været 'på' Linux siden RedHat 4 (omkring '96-97). Og der er en verden til forskel fra dengang jeg startede til nu. Vil tro Knoppix omkring 2002 var kickstarteren, der ændrede en del. Det var den første populære livecd der virkede som Ubuntu gør idag, altså at alting (==Debian linux) kunne testes direkte fra CD'en og at man kunne se om 'ting' virkede ud af boxen på ens PC. Noget som de fleste distros har taget til sig idag.
Jeg synes ikke der er noget idag, der kommer bare på linje med Ubuntu med hensyn til finishen og de ideologiske mål. Måske er Debians kvalitet (stabilitet) større, men det er det Debians distro er til for. Til gengæld er den selvfølgelig ikke så hurtig med at integrere det seneste og har ikke den store markedsføring, og den har derfor ikke så meget tække hos begyndere.
Jeg bruger Ubuntu på arbejdet og i fritiden og har vel som Jimmy gjort det siden Ubuntu startede. På arbejdet er der også en del RedHat/Centos server maskiner, fordi det er den distro som fra sælgers side er testet med vores værktøjer.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12