Hjælpere søges til UWN :-)

Bidrag til Projektet Ubuntu - her koordinerer vi noget af arbejdet.
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Pihl »

Hej alle

Ubuntu (community) udsender hver uge et nyhedsbrev (UWN - Ubuntu Weekly Newsletter), som offentliggøres via The Fridge, og som kan læses på Ubuntus wiki: https://wiki.ubuntu.com/UbuntuWeeklyNewsletter

UWN får forholdsvis stor opmærksomhed, da det dels udkommer så ofte, og dels fordi det publiceres gennem The Fridge.

Jeg synes, det kunne være kanonfedt, hvis vi kunne samle et lille dansk team, som hver uge oversatte nyhedsbrevet til dansk!
Det vil 1) betyde, at flere danskere vil have mulighed for at læse nyhedsbrevet, hvilket i sig selv er betydningsfuldt, og det vil 2) betyde, at nyhedsbrevet vil få flere læsere generelt i Danmark, fordi der fra dansk side bliver fokuseret mere på det, og det vil så også betyde mere opmærksomhed på Ubuntu. Og så vil det ikke mindst 3) have den betydning, at når UWN i øjeblikket kun oversættes til 5 forskellige sprog, så vil det at en lille nation som Danmark blander sig med (og på dette område overgår) så store Ubuntu communities som Spanien, Sverige og Tyskland betyde en flot eksponering. Og forhåbentlig have en afsmittende effekt på resten af det danske community, som hjælper og arbejder med Ubuntu.

Så hvis der er nogen, som kunne tænke sig at hjælpe med at oversætte UWN hver uge, ville det være kanonfedt. Jo flere vi er, jo mindre arbejde er der per mand :)

Skribenterne på UWN har deadline cirka hver søndag kl. 00.00, og nyhedsbrevet publiceres mandag aften. Det forventes ikke, at oversættelsen når at blive færdig i løbet af mandag, men skal helst være færdig senest onsdag.
Jeg forestiller mig, at vi kun bruge et subforum her til at koordinere arbejde og snakke om konkre oversættelsesproblematikker. Jeg kunne også forestille mig på et tidspunkt, at man havde et fast afsnit, som man var oversætter på, så man ligesom blev specialist på hver sine afsnit.

Men alt sådan noget kan vi jo evt aftale, hvis der er folk, som gerne vil være med. Så en hurtig håndsoprækning: Hvor mange vil være med? :)
eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af eitreach »

Hep. Oversætte kan jeg.

red: Det bliver dog ikke på egen hånd.. Det vil simpelthen være dræbende, med så meget information.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Pihl »

Fedt eitreach, så mangler vi bare nogen stykker mere, som kan deltage med regelmæssig mellemrum. Vi skulle helst være så mange, at vi ikke behøver hver især at deltage ved hvert nyhedsbrev.

Men lad os nu se, vi holder tråden her åben endnu, og så må vi se, om det bliver denne uge, næste uge eller et senere tidspunkt vi kommer i gang med det :)
Don S
Indlæg: 473
Tilmeldt: 3. dec 2007, 21:41
IRC nickname: Don_S
Geografisk sted: Melby, Nordsjælland

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Don S »

Jeg skriver mig næsten op. Jeg har rigtig mange bolde i luften, men jeg kan næsten ikke sige nej til at hjælpe et godt projekt.
Billede

Billede Billede
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Jimmyfj »

Count me in as well - Jeg kan godt afse lidt tid til det nu.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Pihl »

Fedt, så synes jeg, vi i hvert fald er nok til at starte det op :) Jeg ved der i nogle af de andre oversættelser, kun sidder en enkelt og gør arbejdet, og hvis vi er 4 kvarte, så går det nok.

Skal vi lige prøve at lade tråden her stå nogle dage, og se om der ikke skulle være flere, som vil hjælpe?

Så vil jeg foreslå, at vi op til weekenden koordinere arbejdet, finder ud af HVORDAN vi vil gøre det og så videre. Eventuelt lave et minimumsmål og sige, at så og så meget skal vi (helst) nå at oversætte (vi er alle 4 travle mennesker lyder det til ;) )? Der er ikke noget krav om, at vi skal oversætte hele UWN, men jo mere vi kan nå jo bedre selvfølgelig ;)

Men her i starten handler det nok mest om, at vi får bygget en struktur op omkring oversættelsen, og så kan det jo være, at flere bidragsydere melder sig på banen senere :)

Husk at sætte tråden her på "Overvåg Emne" (øvre venstre hjørne", hvis i vil emailes, når der postes her i tråden.
Lhademmor
Indlæg: 53
Tilmeldt: 2. dec 2007, 23:53
IRC nickname: ligemeget
Geografisk sted: /home/sent faxes/porn

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Lhademmor »

Jeg er med. Jeg oversætter Ubuntu-dokumentation til daglig, og det ville skam ikke være noget problem at hjælpe til her. Bare sig hvor og hvornår :)
intEx
Indlæg: 65
Tilmeldt: 28. mar 2008, 16:24
Geografisk sted: Ebeltoft, Danmark

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af intEx »

Jeg vil også gerne være med. Lige nu har jeg ret travlt og får snart endnu mere at lave med eksamener og sådan, men jeg skulle nok kunne få tid til det. Efter sommerferien skal jeg bare arbejde fuldtid, så da har jeg all the time in the world.

~ intEx
"Computers are like airconditioning systems:
-They become useless when you open Windows."
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Pihl »

Kanon!

Jeg har desværre et projekt på arbejde for tiden, som tager alle mine kræfter til arbejde i fritiden, og har desuden nogen ting herhjemme, som ydeligere tager fokus fra alt ting. Så mit engagement har desværre været alt for lavt - det beklager jeg.

Anyway, jeg har nu gjort følgende:

1. Oprettet et subforum til projektforummet, hvor vi kan koordinere indsatsen og diskutere oversættelser mm.
2. Oprettet en ny forum-gruppe: UWN oversættere, så det via boardet er muligt for en 'gruppeleder' (mig som default, men det kan ændres) at sende en privat besked, samt holde et overblik over aktive oversættere. Senere kan det være, vi skal overveje en Launchpad gruppe i stedet.

Nick Ali (Nali) og John Crawford plejer at have nyhedsbrevet klar sent søndag aften efter 23. Vi kan derfor gå i gang med oversættelsen fra i morgen tidlig, hvis folk er friske?

Jeg laver lige et oplæg i en ny tråd, og så må vi se, om vi når at oversætte det i denne omgang, og ellers må vi bygge os op til at lave hele oversættelsen en anden gang. ;)
agger
Indlæg: 32
Tilmeldt: 23. jan 2008, 10:02

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af agger »

Pihl skrev:Nick Ali (Nali) og John Crawford plejer at have nyhedsbrevet klar sent søndag aften efter 23. Vi kan derfor gå i gang med oversættelsen fra i morgen tidlig, hvis folk er friske?

Jeg laver lige et oplæg i en ny tråd, og så må vi se, om vi når at oversætte det i denne omgang, og ellers må vi bygge os op til at lave hele oversættelsen en anden gang. ;)


Jeg ser, der er begyndt at komme oversatte udgaver - rigtigt godt gået! Men hvad med redaktionel tilpasning? Jeg mener mest - hvis Ubuntu i den forgangne uge har været omtalt i de danske medier også, bør det vel indflettes i den danske udgave af nyhedsbrevet - eller hvad?

Kræver stort set bare, at en eller anden en gang om ugen søger efter "Ubuntu" i Infomedia og skriver lidt om det, der så (måske) dukker op.
http://www.modspil.dk/itogtech - Ubuntu, fri software, gadgets, programmer mm
http://www.modspil.dk/itpolitik - IT-politik, ophavsret, "piratkopiering" m.m.
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af Pihl »

agger skrev:
Pihl skrev:Nick Ali (Nali) og John Crawford plejer at have nyhedsbrevet klar sent søndag aften efter 23. Vi kan derfor gå i gang med oversættelsen fra i morgen tidlig, hvis folk er friske?

Jeg laver lige et oplæg i en ny tråd, og så må vi se, om vi når at oversætte det i denne omgang, og ellers må vi bygge os op til at lave hele oversættelsen en anden gang. ;)


Jeg ser, der er begyndt at komme oversatte udgaver - rigtigt godt gået! Men hvad med redaktionel tilpasning? Jeg mener mest - hvis Ubuntu i den forgangne uge har været omtalt i de danske medier også, bør det vel indflettes i den danske udgave af nyhedsbrevet - eller hvad?

Kræver stort set bare, at en eller anden en gang om ugen søger efter "Ubuntu" i Infomedia og skriver lidt om det, der så (måske) dukker op.


Hej Agger

Ja, du har 100% ret, og det har også været min tanke helt fra starten af, at hvis vi kunne få dette op at stå, så skulle det helt sikkert udvides til, at vi bruger flere og flere kræfter på en mere dansk indholdsorienteret udgave af nyhedsbrevet. Men hvis vi ikke engag kan få oversættelsen til at køre (her taler vi om ca 3-4 timers arbejder fordelt på x antal personer), så vil et rigtigt dk orienteret nyhedsbrev være umuligt.

Et andet problem jeg i øvrigt opdagede her de sidste to gange, er at den forsinkelse på bare et par dage i forhold til den engelske version, er alt for stor. Fx var det i den danske version en nyhed onsdag, at release candidaten var udgivet, hvor final release faktisk kom mindre end 12 timer bagefter :P
Jeg tror desværre vores community er for lille til at kunne lave et ugentligt nyhedsbrev, så måske skal vi sigte efter et månedtligt i stedet, og så satse på bredere nyheder frem for nye nyhder? Der kan jo sakses det fra UWN, som vi har lyst til.

Så hvis du har lyst til at være med til agger, synes jeg vi skal kigge på det? Jeg kender dig jo som habil skribent på modspil.dk, så en enkelt eller to artikler til et månedtligt nyhedsbrev kunne vel lade sig gøre? ;)

Og jeg laver i forvejen mine "Ugens Ubuntu" med links til Ubuntu i danske medier på min egen blog, så det ville ikke være svært at overføre til et månedtligt nyhedsbrev.
Faktisk har jeg også sat en nyhedsbrev funktion op her på siden, da jeg tidligere har været i gang med at søsætte det, så udover offentliggørelse på wiki'en, kan vi også sende nyhedsbrevet ud via mail. Den skal bare lige gøres helt klar, de sidste 10%, og så kan vi sende per mail også.
agger
Indlæg: 32
Tilmeldt: 23. jan 2008, 10:02

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af agger »

Et månedligt nyhedsbrev vil jeg da gerne være med til at lave - man kunne lave det på baggrund af de officielle nyhedsbreve og så dine opsamlinger af omtale på dansk, og så kunne man lægge op til, at folk fra nær og fjern kunne abonnere på det pr. email.

Men ville der så ikke være et problem med nyhedsbrevets relation til det "officielle" nyhedsbrev? Men et nyt, månedligt nyhedsbrev kunne f.eks. komme den første eller anden mandag i hver måned , kunne annonceres vidt & bredt og kunne bestå af de vigtigste historier, der havde været den seneste måned.

Det kunne sendes til abonnenter + Computerworld og Version2 og Comon og den øvrige computerpresse, så de kan få lidt at skrive om :-)

Hvad synes folk (udover Pihl)?
http://www.modspil.dk/itogtech - Ubuntu, fri software, gadgets, programmer mm
http://www.modspil.dk/itpolitik - IT-politik, ophavsret, "piratkopiering" m.m.
intEx
Indlæg: 65
Tilmeldt: 28. mar 2008, 16:24
Geografisk sted: Ebeltoft, Danmark

Re: Hjælpere søges til UWN :-)

Indlæg af intEx »

Det er genialt. Intet mindre. Hvis vi virkelig kunne få PCWorld, Comon, Newz.dk og andre lignende sider til at rapportere om vores nyhedsbrev bare engang imellem, ville det jo være et kæmpe skridt i den rigtige retning. Jeg synes, det lyder spændende, og jeg har snart overstået eksamensperiode og begynder fuldtidsarbejde næsten hele næste år, så jeg får i al fald tid til at hjælpe med det.

~ intEx
"Computers are like airconditioning systems:
-They become useless when you open Windows."