Og jeg fatter ikke en brik...
Er tilliden virkelig blevet så lav til det danske embedsmandsværk, at selv de kloge computerfolk tror, at sikkerheden og kundebetjeningen ligefrem bliver dårligere, fordi nogle embedsmænd hjælper med at holde vagt.?
Skal vi så ikke også afskaffe politiet for at få mindre kriminalitet, og militæret for at blive bedre til at forsvare landet, og sygehusene for at gøre folk mere raske, og skolerne for at gøre folk klogere.?
Eller hvad ligger til grund for, at så stor en del er imod, det synes jeg ikke bliver forklaret særlig godt. Eller også er jeg bare lidt tungnem og har brug for at få det skåret ud i pap.
Det med at eje to domæner og lægge dem på to forskellige servere hos to forskellige udbydere kan være en mulighed. Så kan det ene domæne køre admin mailadressen for det andet og omvendt, så admin administrationen mere sandsynligt altid er til rådighed, selvom det ene hotel går ned.
Sådan er der nok en del her, der gør. Men kan det være meningen, at alle borgere skal være webnørder, der gør sådan for at få en rimelig sikkerhed.?
Det handler jo ikke kun om backup og datasikkerhed, det handler også om altid at have en stabil mailadresse til rådighed, så man som administrator sandsynligt aldrig kan udelukkes fra de områder, som man har ansvar for.
AJenbo skrev:Med centralisering mener jeg ikke hvor det fysisk befinder sig men hvilket system der er tale om.
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor det vil medføre mere centralisering i negativ betydning.
Hvilket system er der da tale om.?
AJenbo skrev:Gmail og hotmail er rigtig dårlige valg hvis man ikke vil overvåges af den amerikanske regering, men der findes også en masse danske muligheder.
Hvilke danske vil du så pege på, og hvordan vil du have, at almindelige mennesker skal finde ud af at sortere i det marked.?
Du bør nok også være opmærksom på, at det ikke er ualmindeligt, at virksomheder løbende ændrer deres koncept. En ydelse kan være uimodståelig i begyndelsen, men når man så er godt etableret og har svært ved at flytte, så strammer de grebet for at øge avancen.
Sådan noget kan vi også sikre os imod, hvis vi lader vores fælles moder stat sørge for den lille del til os selv.
@budding
Jeg gled af på dit spørgsmål, fordi jeg aldrig ser eboks og skattemappe, og jeg mener ikke, at det har meget med emnet at gøre. Jeg har faktisk slet ikke computer mere, og låner mig i stedet frem. Men det gør sjovt nok ikke behovet for en sikker mailadresse mindre. Nærmere tværtimod.