Digital forbindelse eller fængsel..?

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf AJenbo » 1. aug 2014, 23:21

Jakob77 skrev:
AJenbo skrev:Så burde de måske opfordres til at tænke på miljøet.


Ja, det synes jeg, at du skal prøve. :)

Gør jeg også hvergang muligheden melder sig.

Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Jakob77 » 8. aug 2014, 19:34

Jeg må altså bare lige prøve, om jeg ikke kan ruske lidt mere op i den her sag.
Hvis man selv har en computer, som kan logge på i dag, går man så bare og gnækker over den halve million tumpede danskere, som har problemer med det..??
Det tror jeg ikke ligger til ubuntufolket, men ej heller bør man blive forblindet af, at det kan være en ekstra chance for ubuntus udbredelse.
Jeg vil håbe, at man tænker længere og dybere, for så vidt jeg kan se, står der meget mere på spil.

Hvis jeg skal logge på og se digital post, så er det oplagt at gøre det via netbank.
Dertil skal jeg installere java, og når vil logge på, så bedes der igen om tilladelse til at installere mere java og videre et program fra Dan id Nets. Og i begge tilfælde er der præmarkeret et flueben i "always trust..."
Er det ok med dig, at regeringen presser borgere til at sige ja til, at de altid har tillid til java og nets installationer..?
Det må jo være en af lovens konsekvenser, og fortjener den ikke modstand..?


I Kristeligt Dagblad 22/7-2014 beskrives det, hvor vanskeligt, det er at slippe udenom, når det offentlige vil trumfe det igennem.
Hvis du vil søge om fritagelse, så skal du møde personligt op ved skranken på borgerservice med din udfyldte formular, og du får måske nej fra paven eller kun et ja for et par år.
Har du lidt virksomhed, så får du nej. Har du nem id, så får du også nej.
Og selvom du får et ja, så vil en del offentlige ansøgninger stadig kræves digitalt.



Er der evt. nogen, der har et konkret bud på et billigt internetabonnement, som man kan købe, og som er hurtigt nok til at kunne klare kravene til den lovpligtige digitale forbindelse, men som også er så langsomt, at man ikke samtidigt tvinges til at betale DR-licens..?

Hvem skal man spørge for at få et langsigtet svar..? Nets, java, banken, DR eller TDC..?
Jeg spørger her (igen). ;)

Ellers må man vel bare sige til den konklusion, at en konsekvens af loven også er, at man tvinges til at betale DR-licens.
Det er der måske ingen DR journalister med stort fladskærms TV, som har lyst til at gøre til et problem, så det må man nok selv vende og dreje lidt, om man synes er rimeligt eller ej at påtvinge de økonomisk svageste grupper og andre, som måske gerne ville have prioriteret de 2½ tusser om året anderledes.

Og er der mon nogen, som har overvejet, hvad det på sigt vil komme til at betyde for mængden af post til borgerne, at nogle embedsmænd kan sende breve ud, nærmest uden de behøver at overveje, hvad det koster..?
Papirvældet afløses af IT vældet, og jeg tror nemt, at det kan føre til, at borgerne bliver sovset endnu mere ind i breve og formularer.


Jeg ender nok også med at overgive mig, men jeg håber, at det fremgår, at det er under protest. Jeg mener, at den form for tvang og politisk pres omkring IT er samfundsskadelig.

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 793
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Claus Henriksen » 8. aug 2014, 23:13

Hold da op en negativ smøre.

At lære at betjene en pc er i dag defacto det samme som at lære at binde snørrebånd. Det skal man bare kunne, gammel som ung. Og de fleste klarer det heldigvis uden brok.

Java appletter til nemid hører gudskelov snart til fortiden. De bliver afløst af noget simplere. Men pt er nemid med java vist noget alle kan overleve, de bliver tvunget til.

Tv licensen burde kræves ind over skatten og ikke være en brugerbetaling. DR bruges jo defacto af alle.

En pc koster en brøkdel af hvad den kostede for 20 år siden og er meget mere intuitiv designet. Så mon ikke de fleste har råd og muligheder for at lære det.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf AJenbo » 9. aug 2014, 03:22

Jakob77 skrev:Jeg må altså bare lige prøve, om jeg ikke kan ruske lidt mere op i den her sag.
Hvis man selv har en computer, som kan logge på i dag, går man så bare og gnækker over den halve million tumpede danskere, som har problemer med det..??
Det tror jeg ikke ligger til ubuntufolket, men ej heller bør man blive forblindet af, at det kan være en ekstra chance for ubuntus udbredelse.

Jeg skal gerne hjælpe dem du kan få her ind på forummet med at skifte til Ubuntu.

Der er også mulighed for at benyttet en computer på biblioteket samt få hjælp til det der.

Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Jakob77 » 9. aug 2014, 14:13

@Ajenbo

Jeg skal gerne hjælpe dem du kan få her ind på forummet med at skifte til Ubuntu.


Tak, din fine invitation er allerede givet videre:
http://www.klimadebat.dk/forum/produkters-holdbarhed-d20-e382-s80.php#post_42317

Jeg tror under alle omstændigheder, at loven vil styrke Ubuntu, og jeg tvivler heller ikke på, at der vil blive arbejdet godt på at få det bedst mulige ud af en i øvrigt dårlig situation, og det alligevel kan blive ganske godt.
Men selvom loven hjælper Ubuntu, så mener jeg, at der ligger nogle principper i den, som Ubuntu bør tage afstand fra og erkende, at situationen er dårlig, selvom det går godt, hvis du forstår.




@Claus Henriksen

Jeg snører næsten aldrig sko og mener nok, at snørebånd er en halvdårlig opfindelse.
Til gengæld synes jeg, at både livrem og seler er ok.
Jeg er da også med på, at det for almindelige mennesker kan høre med til almen dannelse at kunne binde en sløjfe.
Men ikke for at være negativ, så mener jeg alligevel bare, at det er forkert med dansk lov at forlange, at alle borgere skal købe et par snøresko og gå med dem jævnligt, og det synes jeg, at selv skomageren og snørebåndssælgeren af principielle grunde burde holde med mig i. :)

Brugeravatar
Kurt Christensen
Indlæg: 2246
Tilmeldt: 12. feb 2011, 13:22
IRC nickname: How to be me

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Kurt Christensen » 9. aug 2014, 14:20

Nu er det ikke beklædning, men evnen til at kommunikere med staten, og den slipper ingen fra. I værste tilfælde så gennem en formynder.
Når lejligheden byder sig.

Ivan
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 6. nov 2009, 17:05
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Ivan » 9. aug 2014, 17:42

Jakob77 skrev:Hvis du vil søge om fritagelse, så skal du møde personligt op ved skranken på borgerservice med din udfyldte formular, og du får måske nej fra paven eller kun et ja for et par år.


Det ville ellers se fint ud at argumentere for at man ikke kan bruge digital post, ved at sende en email med det :lol:
Arch på Toshiba Satellite C660-1NT og Acer Aspire One 532h
Manjaro på hjemmerullet pc.

Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Jakob77 » 9. aug 2014, 20:45

Ivan skrev:Det ville ellers se fint ud at argumentere for at man ikke kan bruge digital post, ved at sende en email med det :lol:


Ja, det har jeg også tænkt. :)
Men vender det ikke sådan, at det faktisk ikke er særlig usandsynligt, at man godt kan eje en computer, som sagtens kan sende emails nogle år endnu, men som ikke kan klare kravene til en digital forbindelse..?
Og når man har adgang til en computer hjemme, så kan man ikke fritages.

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf AJenbo » 10. aug 2014, 02:13

Tja, du kan godt sende emails fra en tekst terminal men ikke logge på NemID så i teorien, jeg tror dog ikke helt den holder i praksis.

Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Jakob77 » 10. aug 2014, 11:56

Lad mig komme med et aktuelt eksempel fra det virkelige liv i praksis.
Jeg kender en ældre dame, som har benyttet en bærbar Dell med Windows XP.
Hun så en dag denne besked på bankens hjemmeside:

XP-forlis-bank-holdning.jpg
XP-forlis-bank-holdning.jpg (26.88 KiB) Vist 452 gange


Hun opgraderede derfor til en ny computer og kører nu Windows 7

Hun havde altså i forvejen en computer, som var brugbar til det meste, og mails havde den i hvert fald ikke problemer med. Men den skulle alligevel kasseres og udskiftes for at være sikker nok og leve op til lovens krav.

Prøv at brede den reaktion ud over hele landet og overvej, hvad det vil betyde for økonomi og miljø.
Det må vist betegnes som kul sort vækst, der nasser på de i forvejen mest trængte familieøkonomier, og nytteværdien for andre end statskassen, skrothandlere og IT firmaer kan være vanskelig at få øje på.





Og en lille parantes:

Læg også mærke til, at banken ikke anbefaler Linux Xubuntu.
Hvordan kan det mon være..?
Jeg gætter på, at der har været for mange java/linux problemer med at logge på.
For det er vel ikke rimeligt at antage, at det skyldes, at de heller ikke regner Ubuntu for sikker nok..?

Men den gamle bærbare Dell står nu hos mig, og jeg har fået lov til at udskifte harddisken ( så den gamle xp backup bevares intakt ) og installere Xbuntu på den.

Vil det lykkes at få den til at logge på netbank med en ny 14.04 Xubuntu..?
Og hvis det lykkes, hvor længe vil det så fungere sikkert nok..?
Jeg tror, at XP bliver overhalet af Linux Xubuntu med sådan en fart, at XP sidespejlene blæser af.
Spørgsmålet er nok bare med hvor mange måneder og år Xubuntu vil vinde holdbarhedskampen.
Og lader man fantasien spille, så kan man drømme om, hvor meget godt det måske kunne gøre for computernes levetid, hvis Linux udviklerne også fik lov til at bestemme, hvordan hardware skal bygges, ligesom Windows og Bill Gates har gjort det i årtier, hvor linux bare har skullet følge med.

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf AJenbo » 10. aug 2014, 13:06

NemID har officel understøttelse af Linux så det burde ikke en være grund. Det er for det meste fordi der ikke er en forhandler hvor de kan gå ned og få stukket en fungerende maskine i hånden. Det skriver jo faktisk at man blot skal opgradere Windows men personen fra dit eksempel vælger alligevel at skifte hele maskinen da det er det der er lettes.

Vil det lykkes at få den til at logge på netbank med en ny 14.04 Xubuntu..?

Ja (jeg siger ikke noget om hvor godt maskinen kommer til at fungere generelt)
Og hvis det lykkes, hvor længe vil det så fungere sikkert nok..?

Mindst til april 2019, der efter så skal du se op om den kan opgraderes til enten 18.04, 16.04 eller 17.10.

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 793
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Claus Henriksen » 10. aug 2014, 13:30

Jakob77 skrev:Læg også mærke til, at banken ikke anbefaler Linux Xubuntu.
Hvordan kan det mon være..?
Jeg gætter på, at der har været for mange java/linux problemer med at logge på.
For det er vel ikke rimeligt at antage, at det skyldes, at de heller ikke regner Ubuntu for sikker nok..?

Linux har stadig en relativ lille udbredelse og banken har samtidig begrænsede udviklingsomkosninger til test af deres løsninger. Derfor vælger de kun de mest anvendte operativsystemer at teste op imod og vil selvfølgelig kun garantere det de selv har testet, selvom løsningen med stor sandsynlighed virker i Linux også.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12

Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Jakob77 » 11. aug 2014, 10:02

AJenbo skrev:Mindst til april 2019, der efter så skal du se op om den kan opgraderes til enten 18.04, 16.04 eller 17.10.


Rolig nu, jeg installerer Xubuntu, og den har så vidt jeg ved desværre indtil videre kun tre års support, som allerede er påbegyndt.
Hvilken Ubuntu distribution havde du i tankerne..?



@Claus Henriksen

Det lyder som om, at det er bank kunderne, der skal gøre det første arbejde op ad bakken ved at presse lidt på for at fremkalde en anbefaling..?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf AJenbo » 11. aug 2014, 12:20

Jeg tænkte på den normale ubuntu, men så kan du bare skære 2 år fra det jeg skrev.

Ja det handler i størst grad om efterspørgsel fra kunderne, tidligere så man også kun sjældent Mac nævnt men efter de opnåede ca. 15% af markedet begynder firmaer også at tage hensyn til dem.

Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Digital forbindelse eller fængsel..?

Indlægaf Jakob77 » 12. aug 2014, 12:57

For at få det mere på det rene, hvordan den omtalte bank ser på Linux, skrev jeg således til den:


I anbefaler Windows 7, men jeg har opgraderet computeren til Linux Xubuntu ver 14.04 med 3 års support

Mit spørgsmål er så, om I også kan anbefale Xubuntu ver 14.04 ?

Jeg tror godt, at jeg kan logge på, men hvis banken ikke kan anbefale mit styresystem til opgaven, så vil jeg selvfølgelig søge at undgå det.




Banken svarede således:


Banken understøtter som så hvad nemid understøtter, du kan se her hvilke internet browsere som understøttes: https://www.nemid.nu/dk-da/support/faa_hjaelp_til_nemid/tekniske_krav/understoettede_programmer/internetbrowser/

Ang selve styresystemer er de nyeste versioner af Windows, OS X og Ubuntu Linux understøtet.




Så en frisk Linux regner de altså for at være for god og sikker til, at man kan bruge det modsatte som argument for ikke at kunne oprette digital forbindelse til det offentlige.
Pokkers også, så går den heller ikke. ;)

Tilbage til "Off-Topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster