Ubuntu 14.04 fryser/låser

Alle tekniske spørgsmål som ikke hører ind under de andre fora.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu 14.04 fryser/låser

Indlæg af AJenbo »

Jimmyfj skrev:Fejlen ligger ikke i din nVidia-driver. Den ligger heller ikke i din hardware, så de to ting kan du godt udelukke al fejlsøgning på.

Det forstår jeg ikke lige hvordan du kan sige med så stor sikkerhed.

Jimmyfj skrev:Jeg vil gætte på at fejlen ligger mellem din kerne og din window-manager.

Hvilket er præcis hvor driveren til grafikkortet bord. En fejl fra den eller GPU'en kan nettop resultere i at computeren opføre sig på denne måde, der er også en bred vifte af system komponenter der kan have samme udfald hvis de fejler.

Jimmyfj skrev:at du bruger Beta-software, at du skal lukke op for samtlige sluser

Vi har paseret datoen for kernel freze så det er et rigtig godt tidspunkt at teste for disse fejl så de kan blive lukket.

Jimmyfj skrev:Var du vant til at bruge beta-software vil du desuden vide på forhånd, at det vil ramme dig i nakken, hvis du installerer en driver til dit grafikkort. Det vil, næsten med sikkerhed, resulterer i, at du kommer til at skulle installere dit system igen.

Modsiger du ikke dig selv lidt har når du tidligere skriver at det ikke har noget med driveren at gøre?
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Ubuntu 14.04 fryser/låser

Indlæg af Jimmyfj »

@Anders

Om jeg modsiger mig selv ved at sige, at tidligere erfaringer har påvist, at det er en regression i kernen, som er årsag til at maskinen fryser? For øvrigt er det en forkert udlægning af fejlen at sige, at maskinen fryser. Det er GUI, der fryser, ikke den egentlige hardware.

Når jeg siger, at fejlen ikke skyldes nVidia-driveren så skyldes det, at samme fejl opstår på maskiner, hvor driveren ikke er installeret, og systemet dermed kører med neavou-driveren, eller vesa-driveren. På baggrund af den viden må det være klart, at det ikke kan være nVidias driver, der skaber problemet.

Det lader til, at på nogle hardware-configs er freeze-fejlen, regressionen, vendt tilbage i de senere udgaver af kernen. Det er jo en problematik det lader sig gøre at undersøge.

Selv om vi har passeret det punkt, hvor der kan komme en nyere kerne med i den endelige udgave, forhindrer det ikke udviklerne i at frigive maintenance-releases. Tredje kernel-upgrade på mit system gik fra version 3.13.0.20 til 3.13.0.21-xx, og er altså en service-frigivelse.

Og på en Alpha, Beta, ja selv en RC-udgivelse kan det faktisk opleves, at en opdatering af kernen lægger en GUI ned, hvis den lukkede driver er installeret. Noget jeg har oplevet på følgende Linux-distros: Debian Stable, OpenSuSe, Kubuntu og Ubuntu GNOME. Sidstnævnte er jeg i tvivl om at årsagen skulle være nVidia-driveren, hvilket jeg ikke er i de andre tilfælde.

Det skal retfærdigvis siges, at Debian og UG kører perfekt uden nVidias driver. Derfor mener jeg det er rimelig sikkert at sige, at den oplevede GUI-freeze skal fejlsøges i Linux-kernen. Men dette fritager jo ikke nogen for at holde deres system opdateret.

Edit:

Her er en mulig løsning på et GUI-freeze-problem:

http://askubuntu.com/questions/4408/what-should-i-do-when-ubuntu-freezes/36717#36717

Find selv mere gennem denne google-søgning:

https://www.google.com/search?client=ubuntu&channel=fs&q=gui+freezes+randomly+ubuntu+linux+14.04+beta2&ie=utf-8&oe=utf-8

Korrektion:

Det lader til at nogle versioner af nVidias 3D-drivere kan være skyld i kortvarige frysninger, som systemet dog kan komme tilbage fra af sig selv. Derfor er påstanden om at det ikke er nVidia-driveren, som forårsager, at systemet fryser helt stadig gyldig, da denne fejl, som sagt, optræder både med, og uden en nVidia-driver installeret.

Endnu flere mulige årsager til at systemet fryser finder du i denne søgning:

https://www.google.com/search?client=ubuntu&channel=fs&q=random+system+freeze+in+ubuntu+linux+14.04+beta2&ie=utf-8&oe=utf-8#channel=fs&q=random+system+freeze+in+ubuntu+linux+14.04+beta+2&spell=1

God jagt.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu 14.04 fryser/låser

Indlæg af AJenbo »

Vi ved for lidt om systemet til at kunne sige det er den samme fejl som du har set ved tidligere kerner. Hvis en bil ikke vil starte kan man heller ikke ud fra det alene konkludere at problemet er tændspolerne, det kunne også være en tom tank...