Først og fremmest benytter UEFI et andet partitionsskema end BIOS, så et større antal partitioner er ikke så underligt. Det nye skema dækker bl.a. over en systempartition til UEFI
http://en.wikipedia.org/wiki/EFI_System_partition
UEFI har vel 1 partition, og Ubuntu og Windows har nok 3 eller 4 hver.
Dertil lidt terminologi, inden vi bliver forvirret. BIOS og UEFI er begge systemer der står imellem operativsystemet og hardwaren, så at sige. De ligner begge hinanden når man går ind i dem, men det er en beslutning som producenterne har taget, for UEFI har adgang til al hardwaren (forudsat at diverse drivers er til rådighed for UEFI), og kan dermed i princippet starte et helt operativsystem. ASUS har vist lavet et grafisk interface til UEFI, som understøtter mus og pæne menuer, men jeg har ikke set det endnu.
Så når teksten referer til BIOS, så er det forkert og skaber forvirring. Den burde referer til UEFI. At UEFI understøtter legacy BIOS ændrer ikke ved noget, da Ubuntu heller ikke bliver til Windows når wine bruges.
Modsat BIOS som mere eller mindre er bygget ind i bundkortet, så starter UEFI op fra et image, fx ASUSs førnævnte, eller bare et Linux image som starter GRUB. Det er disse images som ligger i UEFIs system partition. I nogle udgaver af UEFI skal et nyt image manuelt tilføjes til UEFI inden der kan bootes fra det (fx "add new boot option"); imens andre UEFI'er automatisk viser images fra UEFIs system partition. Jeg har allerede prøvet begge dele, og det sidste er klart det letteste, da der er UEFI-syntaks involveret i det første.
På den sidste bærbare jeg installerede Debian på, der er der følgende partitioner set fra Debian
Kode: Vælg alt
sda1 = UEFI System
sda3 = Windows OS
sda4 = Linux /
sda5 = Windows Recovery
sda6 = Linux /home
sda7 = Linux /tmp
sda8 = Linux Swap
I Debian er de 4 Linux partitioner monteret + UEFI System. I UEFI er der ingen indstillinger for hverken legacy BIOS eller secure boot, hvilket egentlig undrer mig en smule. Det er også i denne UEFI at opstartsmediet skal sidde i, før det kan vælges. Debian blev i øvrigt installeret fra en live USB, da maskinen ikke har et optisk drev.