For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Her kan du få hjælp til installationen af Ubuntu.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Jeg tror ikke nomodeset hjælper dig, det er mere for at deaktivere driveren og så får du kun VESA-opløsninger.

https://ubuntudanmark.dk/blog/artikler/2011/01/13/nomodeset/
du kan springe de 2 første billeder over

jeg regner med at sende kortet fredag (torsdag er hellig dag)
TAm
Indlæg: 115
Tilmeldt: 5. jul 2011, 00:12
IRC nickname: Wizz
Geografisk sted: Gladsaxe

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af TAm »

Jeg kunne godt lide at vide, hvad det er for en driver, der viser den 16x9 skærmopløsning, der bliver vist, inden jeg skriver mit password og logger ind. Det er jo den, jeg gerne vil bevare efter login.

Hvis det, der sker efter login, er, at skærmen bliver indstillet til brugerens skærmvalg, og at brugeren ikke får lov til at vælge 16x9 opløsning, kan LUbuntu så ikke bare lade være med at udføre denne brugerindstilling? LUbuntu må jo have fundet ud af, at skærmen er 16x9, siden den vælger denne opløsning inden login, og det må skærmen vel have fortalt LUbuntu. I så fald kan vi tale om en programmeringsfejl i LUbuntu, siden den ikke tilbyder 16x9 opløsninger i Arandr.

Hvad sker der egentlig, når man gemmer en opløsning i ARandR? Man gemmer bare en fil i home/t/.screenlayout, (t er mit brugernavn). Man må selv bestemme, hvad den skal hedde. Jeg kaldte den 1024x768.sh. Indholdet er

Kode: Vælg alt

#!/bin/sh
xrandr --output default --mode 1024x768 --pos 0x0 --rotate normal

Måske skulle jeg slette den igen?

Det er egentlig endnu mere mystisk, at 16x9 opløsningen kommer tilbage, når jeg har klikket på 'Luk ned'. Men måske starter 'Luk ned' med en 'Log ud', og så bliver brugerens skærmopløsning ophævet og erstattet af LUbuntus?

Eller er jeg helt galt på den?

Hvor meget kan man egentlig stole på løsninger på problemer i fora, når de handler om Ubuntu, men skal bruges i LUbuntu? De omtalte filnavne findes ikke eller ligger i andre mapper. Er Terminalkommandoer de samme i de to udgaver?
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Der bliver ikke skiftet driver efter login så det er den samme, det lyder dog lidt mystisk at den skulle skifte. Har du prøvet at logge ind som gæste bruger?

Jeg kan ikke rigtig kommentere på det uden at se hvad der egentlig forgår og hvilken opløsning det er det faktisk anvendes, men der er tale om et MEGET gammelt grafikkort med meget begrænset understøttelse så det er nok på mange måder de problemet ligger.

Jeg kender ikke programmet, men den sh fil du viser er et terminal script fil som sætter opløsningen til 1024x768 på skærmen "default". Den gør nok ikke noget ved mindre du selv køre den.

Forskellen på Lubuntu og Ubuntu er sådan set kun de grafiske programmer/brugerflade. Alt underliggende er det samme og man kan have begge installeret på samme tid.
TAm
Indlæg: 115
Tilmeldt: 5. jul 2011, 00:12
IRC nickname: Wizz
Geografisk sted: Gladsaxe

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af TAm »

Jeg har ikke prøvet at logge ind som gæstebruger; men jeg har taget nogle billeder af skærmen, som viser, hvad jeg mener. Skal jeg prøve alligevel?

8-stk.jpg
8-stk.jpg (109.08 KiB) Vist 132 gange


Da jeg installerede LUbuntu, var det med det dårlige grafikkort (SiS eller sådan noget) på bundkortet. Det kunne max. 800x600. Kan det tænkes, at LUbuntu kan huske det og derfor bruger 800x600 som default opløsning?

Så er det jo fint, at jeg snart får et nyt skærmkort. Der står ellers ATI 3D på det gamle. Men jeg glæder mig til det nye.

Næh, sh filen gør ikke noget. Måske kan man ændre tallet 1024 til 1360 og så kalde den i en eller anden opstartsfil. Hvad vil LUbuntu ellers bruge den til?
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Login skærmen ser godt nok ud til at køre den rigtige opløsning, det gør den sandsynligvis via en KVM driver.

Prøv at køre følgende kommando, så kan vi se hvilken driver der blevet anvendt og måske se på at skifte den.

Kode: Vælg alt

lshw -c video | grep driver


Det kunne godt være at lubuntu/brugeren har husket noget omkring SiS kortet og der for ikke giver dig den rigtige opløsning, prøv med gæste brugeren.

Regnbue faverne får du pga. den er sat til at lave anti-aliasing med ClearType teknikken, det virker kun korrekt når man køre den korrekte opløsning for skærmen.

Jeg mener ikke det sh script vil virke med andre opløsninger end dem der blev listed da du kørte xrandr. Jeg tror ikke Lubuntu vil bruge det til noget, det er bare til nørder der gerne vil have et script til at skifte opløsning.
TAm
Indlæg: 115
Tilmeldt: 5. jul 2011, 00:12
IRC nickname: Wizz
Geografisk sted: Gladsaxe

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af TAm »

Kan vi så ikke bruge KVM driveren? (dumt spørgsmål?)

Jeg fik ikke lov til at køre 'lshw -c video | grep driver'. Man skal være "super-user" . Hvem er superbruger på min computer? Hvordan bliver jeg det? Et øjeblik stod der 'CI (sup fs)' efter cursoren; men det blev overskrevet af fejlmeddelelsen.

Gæstebrugeren fik os et stykke på vejen :) . Gæsten starter op med 1024x768 :) . Men 1360x768 står ikke på listen i ARandR :( . Kan man få LUbuntu til at gentage forhandlingen med skærmkortet/driveren, efter et nyt kort er sat i? Måske 'glemmer' LUbuntu 16x9 opløsningerne, når de ikke var der ved det gamle kort?
Ivan
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 6. nov 2009, 17:05
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af Ivan »

Hvem er superbruger på min computer? Hvordan bliver jeg det?

skriv sudo før kommmandoen

Kan man få LUbuntu

Det ligner en Xubuntu (eller Ubuntustudio) ud fra dine billeder
Arch på Toshiba Satellite C660-1NT og Acer Aspire One 532h
Manjaro på hjemmerullet pc.
TAm
Indlæg: 115
Tilmeldt: 5. jul 2011, 00:12
IRC nickname: Wizz
Geografisk sted: Gladsaxe

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af TAm »

Sudo hjalp ikke. Det har jeg prøvet.

Jamen det er LUbuntu! Jeg har installeret LUbuntu, og der står LUbuntu på skærmen, når jeg starter op.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Teknisk set er KVM blot et komponent af en driver, men jo vi prøver faktisk pt. at se om det ville give en bedre effekt at slå resten af driveren fra.

sudo står for "SUper user do", altså den bedre superbrugeren (root er en superbruger) om at udføre en kommando.

Ved ikke at køre lshw som super bruger vil den ikke kunne få så mange detaljer med, men dem har vi ikke brug for i dette tilfælle så skriv venligst resultatet og se bort fra advarslen.

Den korrekte måde at køre kommandoen med sudo på er:

Kode: Vælg alt

sudo lshw -c video | grep driver

Men der er ingen forskel på resultatet i dette tilfælde.

Jeg tror ikke problemet ligger omkring bruger profilerne, der skulle gerne fungere uden problemer med et grafikkort der fuldt ud fungere.

Tror muligvis ikke Ivan er vand til at se Lubuntu, de 3 udgaver har mange fælles træk.
Ivan
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 6. nov 2009, 17:05
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af Ivan »

AJenbo skrev:Tror muligvis ikke Ivan er vand til at se Lubuntu, de 3 udgaver har mange fælles træk.


Heh, tværtimod, bruger Lubuntu dagligt på min primære stationære pc og har gjort det længe og det der vises på billederne er ikke fra en Lubuntu (med mindre den er moddet så den ser ud som UbuntuStudio, hvilket jeg bruger på min laptop)
Arch på Toshiba Satellite C660-1NT og Acer Aspire One 532h
Manjaro på hjemmerullet pc.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Login skærmen er den der bliver brugt i Lubuntu, men du har ret i at panelerne ser forkerte ud, det kunne gode ligne der bliver brugt Gnome Shell i stedet:
Billede
Ivan
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 6. nov 2009, 17:05
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af Ivan »

ubuntustudio.png
ubuntustudio.png (1.16 MiB) Vist 108 gange

min ubuntustudio version 12.04 som jeg vist ikke har ændret meget på af udseende (kan ikke huske om jeg har fjernet noget fra panelet, har i hvert fald ikke lagt noget ekstra ind på den
Arch på Toshiba Satellite C660-1NT og Acer Aspire One 532h
Manjaro på hjemmerullet pc.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Så tror jeg godt jeg ved hvad der forgår. TAm valgte at installere "Audio recording and editing suite" pakken og den har sikkert trukket det meste af Ubuntustudio med ind. Underlogin står den så til at vælge Ubuntustudio skrivebordsmilijøet frem for Lubuntu. Det kan også forklare hvorfor opløsningen skifter ved login, den skifter nemmelig fra Lubuntu til Ubuntustudio. Det er den dropdown der sider vedsiden af Cancel og Login knappen:
Billede

Her er et billed af hvordan Lubuntu normalt skal se ud:
Billede
TAm
Indlæg: 115
Tilmeldt: 5. jul 2011, 00:12
IRC nickname: Wizz
Geografisk sted: Gladsaxe

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af TAm »

Jamen hovsa! Jeg klikkede på LUbuntu (i stedet for Ubuntu studio, som var default), og så var der pludselig en 1024x768 LUbuntu skærm med flotte blå bølger!
(Men ikke en 1360x768, og 1360x768 kunne ikke vælges). Jeg har nu prøvet lshw igen, og i begge skærme giver den:

Kode: Vælg alt

t@tnet:~$ sudo lshw -c video | grep driver
[sudo] password for t:
PCI (sysfs) 

Sidste linie forsvinder efter 8 - 10 sekunder og overskrives af prompten. Advarslen fra i går kom ikke. Jeg har nok skrevet soda i stedet for sudo, og jeg blev ikke spurgt om password ;)
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: For lidt Ram? Installation af Lubuntu, Grafikkort

Indlæg af AJenbo »

Ok, så lister den nok slet ikke en driver, prøv lige uden grep filter:

Kode: Vælg alt

lshw -c video