Træls opdatering

Nyheder om Open Source, Ubuntu, andre distributioner og meget mere.
naucher
Indlæg: 359
Tilmeldt: 23. jan 2009, 21:14
IRC nickname: naucher
Geografisk sted: Aabenraa

Træls opdatering

Indlægaf naucher » 26. dec 2012, 16:47

Hvorfor skal opdateringer være så trælse :?:

Efter at have taget tilløb i mere end et halvt år, fik jeg omsider taget mig sammen til at opgradere min outdatede Ubuntu 11.04 med den "nye" 12.04LTS
Det kunne jeg nå juleaftens-formiddag mens gåsen hyggede sig på Weber'en :)

Efter endt opgradering (hvor min /home/ forblev upåvirket på sin egen partition), var der umiddelbart forbindelse til de fleste programmer og opsætninger, herunder mails m.v. og egentlig skulle jeg blot kunne "svømme videre" uden de store udfordringer. :)

Den slags kan nok kun lade sig gøre med Linux/Ubuntu, og ville nok have taget mindst hele dagen med Windows - foruden geninstallering af alle de købe-programmer, man ville have haft kørende i Windows.

Men ikke desto mindre har jeg ladet mig frustrere dybt af en - synes jeg - fjentlig holdning til os trofaste brugere, der kommer til udtryk ved, at en hel del små-features tilsyneladende er blevet fjernet, og ikke længere findes i Ubuntu-pakken, når man installerer/upgraderer.

Således har jeg haft bøvl med:
Jeg tænker at Linux/Ubuntu er et godt og solidt styresystem - men vi kan jo ikke skjule, at Linux' markedsandel ikke er særligt stor. Hvis Linux/Ubuntu har en forestilling om, at ville konkurere med Microsoft og Apple om markedsandele indenfor desktop-styresystemet, så findes der tilsyneladende tre modspillere:
  • Microsoft
  • Apple
  • Canonical
De to førstnævnte er jo meget naturlige, men hvorfor skal Linux-brugere trækkes med, at velfungerende tweaks bliver fjernet ved opgraderinger? ... og kun kan (delvist) genetableres via nørdede opsætninger langt nede i opskure menuer og tilføjelsesprogrammer!

På den anden side, er denne politik jo en udmærket måde at sikre sig, at Linux først og fremmest er forbeholdt nørder, der nyder at tweake deres PC'er :shock:
De bedste hilsner
Naucher

Begejstret Bruger
Lenovo Thinkpad L15 (årg. 2023) | 16,0 GB RAM | 400 GB disk || Ubuntu 23.10
Lenovo Thinkpad S540 (årg. 2014) | 8,0 GB RAM | 400 GB disk || Ubuntu 22.04LTS

Brugeravatar
Martin Jørgensen
Indlæg: 406
Tilmeldt: 24. dec 2010, 15:58
IRC nickname: Martinjo84

Re: Træls opdatering

Indlægaf Martin Jørgensen » 26. dec 2012, 20:10

Du har vidst ikke prøvet at opgradere fra win 7 og op til 8. Det virker hvertfald heller ikke hver gang :-)

thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Træls opdatering

Indlægaf thj01 » 27. dec 2012, 09:23

Opgraderede du eller nyinstallerede du?

Hvis du "bare" opgraderede, så kan man ikke forvente andet end at der kommer knas med tingene. For en af de ting der er sket med 12.04 er, at de har skiftet en del programmer ud og opdateret nogle af dem. Og hvis der i nogle programmerne er lavet om på systemfilernes opbygning, så har du problemerne.

Så mit råd er at du laver backup af din filer og så starter forfra. Og næste gang kan du med fordel lave en /data partition, hvor du fremover kan have backups liggende på, så du bare kan flytte frem og tilbage.


Og alle der har prøvet at "opgradere" et hvilket som helst styresystem er rendt ind i problemer. Det er ikke og vil aldrig blive den bedste måde at gøre tingene på.

Og generelt så bør du være mere udførlig med, hvad dine problemer er. "en netværksprinter" er ikke nok. Hvis du f.eks. har en trådløs HP printer som jeg har, så skal du først konfigurere printeren til at bruge netværket (konkret printer issue). Og er den på nettet og Linux har driveren, så finder du den let og Ubuntu installerer selv printeren.

Og så er Canonical fuldstændig ligeglade med MS og Apple. Det er ikke en relligiøs bevægelse, men et firma, der allerede nu har store og voksende markedsandele - og bare vent til Ubuntu bliver seriøst "tablet'ficeret", så skal du bare se løjer ;). Så får både apple og MS baghjul.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

naucher
Indlæg: 359
Tilmeldt: 23. jan 2009, 21:14
IRC nickname: naucher
Geografisk sted: Aabenraa

Re: Træls opdatering

Indlægaf naucher » 27. dec 2012, 21:18

thj01 skrev:Opgraderede du eller nyinstallerede du?

"Clean install" (naturligvis) ;)
Jeg har installeret Ubuntu med / på 1 partition og /home/ på en anden partition.
Derved kunne jeg "opgradere" (=nyinstallere) uden at påvirke/ødelægge mine filer/dokumenter/billeder/etc.

Det er supersmart - og meget bedre end Windows. :)

thj01 skrev:Og generelt så bør du være mere udførlig med, hvad dine problemer er. "en netværksprinter" er ikke nok. Hvis du f.eks. har en trådløs HP printer som jeg har, så skal du først konfigurere printeren til at ...

Problemet var (for nu har jeg nemlig fået det løst) at der tilsyneladende er en bug i 12.04, som i mit tilfælde ikke tillod connection til en netværksprinter - uanset farve eller mærke.
Se evt. https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=35&t=16987

Når jeg skriver om en træls opgradering, så er det oplevelsen af nedtur, der skyldes elegant opgradering i første omgang samt frustration over at nyttige funktioner er blevet fjernet:
  • Mail notification i Panelet
  • Pauseskærm med billeder
  • Problemer med tweakning af genvejstaster (det forekommer mig, at Ubuntu "glemmer" definitionen af CTRL+Q og andre tastatur-genveje.
  • Hybernate (dvale) virker ikke mere på min PC (hvorfor?)
  • Jeg ved ikke rigtigt om jeg kan li' Unity eller ej - for min PC med 2 GB RAM har svært ved at trække det.
Sidstnævnte oplevelser sker vel tit med opgraderinger af styresystem? ... men er alligevel træls!
Jeg ville f.ex. aldrig anbefale nogen at opgradere Windows fra en version til en anden, uden samtidig at købe ny og stærkere PC!
Men netop med Linux/Ubuntu har jeg gode erfaringer med opgradering uden investering i ny hardware. Jeg har uden problemer installeret Ubuntu 8, samt opgraderet (=nyinstalleret) til både Ubuntu 9 og 10 uden væsentlige performance-problemer. Men det synes at være slut med 12.04 :shock:
Måske man sku' overveje at investere i noget mere RAM?

thj01 skrev:Og så er Canonical fuldstændig ligeglade med MS og Apple. Det er ikke en religiøs bevægelse, men et firma, der allerede nu har store og voksende markedsandele - og bare vent til Ubuntu bliver seriøst "tablet'ficeret", så skal du bare se løjer ;). Så får både Apple og MS baghjul.

Det ser vi da frem til :)
De bedste hilsner
Naucher

Begejstret Bruger
Lenovo Thinkpad L15 (årg. 2023) | 16,0 GB RAM | 400 GB disk || Ubuntu 23.10
Lenovo Thinkpad S540 (årg. 2014) | 8,0 GB RAM | 400 GB disk || Ubuntu 22.04LTS

Tilbage til "Linux"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster