
Med årets generalforsamling ganske kort ude i fremtiden, tænkte jeg at jeg på forhånd ville dele, at jeg ikke stiller op til bestyrelsen igen, eller kan fortsætte med at stå for regnskabet. Det har været en svær beslutning at tage, og jeg ville også ønske at det kunne være andeledes.
Siden sidste år har jeg været tilknyttet som studerende på DTU. Det er mildest talt et krævende studie, hvor studieretningen er computervidenskab i form af Cyberteknologi. Ved siden af det arbejder jeg som systemadministrator for en forskningsgruppe, også på DTU.
Samlet set kan jeg heller ikke længere garantere at kunne løfte driften af forummets server, og lige som med bestyrelsesarbejdet, vil jeg hellere melde det ud i god tid, end ikke at kunne fikse det næste problem. Selvom jeg ikke stiller op igen til maj, vil jeg holde et øje på serveren resten af 2023, men efter der, kan jeg desværre ikke garantere noget.
Jeg er klar over at det ikke er den bedste udmelding. Jeg håber alligevel at vi kan finde en løsning på driften i de kommende måneder, og jeg vil gerne give en stor tak for de mange gode år i godt selvskab.